irak202045

Nævnet omgjorde i december 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om bortfald af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran, således at han fortsat har opholdstilladelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Indrejst i 1994.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er irakisk statsborger og shia-muslim. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i efteråret] 1994, og at han [i foråret] 1995 blev meddelt opholdstilladelse efter den dagældende udlændingelovs § 7, stk. 2. Det fremgår af Det Centrale Personregister, at klageren [i sommeren] 2005 udrejste til Irak. Klageren har oplyst at han, sammen med sin mor og tre søskende, blev tvunget til at udrejse og opholde sig uden for Danmark af sin far. [I sommeren] 2019 besluttede Udlændingestyrelsen, at klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, var bortfaldet, jf. udlændingelovens § 17, stk. 1 og 4, idet klageren havde opgivet sin bopæl i Danmark og opholdt sig uden for Danmark i mere end 12 på hinanden følgende måneder, og frivilligt havde taget bopæl i sit hjemland. Efter klagerens forklaring, som Flygtningenævnet finder er troværdig, lægger nævnet til grund, at klageren har opholdt sig illegalt i Iran fra 2003 til 2017. Flygtningenævnet lægger endvidere til grund, at klagerens kortvarige besøg i 2015 og 2016 i Irak og ophold i Irak i perioden fra 2017 til 2020 alene har været begrundet i de danske myndigheders krav om legitimationspapirer til brug for myndighedernes behandlingen af klagerens ansøgning om bevarelse af opholdstilladelsen. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at der ikke grundlag for at fastslå, at klageren har taget frivillig bopæl i Irak i udlændingelovens forstand, eller at klageren har opnået beskyttelse i et tredjeland. Betingelserne for at anse klagerens opholdstilladelse for bortfaldet er derfor ikke opfyldt, jf. § 17, stk. 1 og 4. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse [fra sommeren] 2019, således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.” Irak/2020/45/imbs