Nævnet stadfæstede i marts 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Indien. Indrejst i 2019. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hindu og hindu af religiøs overbevisning fra [by], Indien. Ansøgeren har været medlem af det politiske parti Congress og har blandt andet støttet partiet økonomisk, arrangeret politiske møder for partiet og deltaget i demonstrationer. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af to politiske modstandere ved navn [A] og [B], der er medlemmer af partiet Telangana Rashta Samithi (TRS), fordi ansøgeren er medlem af modstanderpartiet Congress og har været aktiv for dette parti. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at [A] og [B] sammen med deres partifælle, [C], [i begyndelsen af] 2017 har overfaldet ansøgeren i et skovområde uden for byen [by]. De slog ham, så han brækkede en finger, påkørte ham, og kastede en stor sten mod hans hoved. Efterfølgende flygtede de fra stedet, og ansøgeren kom på hospitalet, hvor han modtog behandling for sine skader. Ansøgeren er af den opfattelse, at de tre personer havde til hensigt at slå ham ihjel. Da ansøgeren blev udskrevet fra hospitalet, tog han på politistationen, hvor han anmeldte overfaldet og fik at vide, at han ville blive indkaldt til retten. [B] og [C] blev indledningsvis fængslet i 10-15 dage som følge af overfaldet, mens [A] flygtede til Dubai. Ansøgeren fulgte flere gange op på anmeldelsen ved politiet, men han fandt ud af, at politiet ikke var kommet videre med sagen, og ansøgeren formoder, at dette skyldes, at hans overfaldsmænd har brugt deres politiske indflydelse til at undgå længerevarende fængselsstraf. I den efterfølgende periode holdt ansøgeren lav profil ved blandt andet at opholde sig mere indendørs, indtil han udrejste [i efteråret] 2017. Efter sin indrejse i Danmark har ansøgeren fået at vide af sin ægtefælle, at [C] har begået selvmord som følge af stress, og fordi han frygtede en længere fængselsstraf. Ansøgeren har oplyst, at han frygter, at folk betragter ansøgeren som værende skyld i [C’s] død, og at [A] og [B] vil hævne deres partifælles død. Flygtningenævnet bemærker først, at ansøgerens generelle personlige situation tyder på, at ansøgeren har forladt Indien for at skabe sig en tilværelse andet sted. Nævnet henviser herved til, at ansøgeren havde solgt sin forretning i [foråret] 2015, og at han derefter havde arbejdet et år i Bahrain, inden han i [efteråret] 2016 vendte tilbage til Indien. Nævnet henviser endvidere til, at ansøgeren hverken i Frankrig eller Polen, hvor han opholdt sig længere tid, søgte asyl. Flygtningenævnet finder, at den forklaring, som ansøgeren har afgivet om sine forhold, ikke kan føre til, at ansøgeren kan anses for forfulgt. Nævnet lægger herved vægt på, at ansøgerens politiske aktivitet har været af relativt begrænset omfang og knyttet til lokalområdet, og at den påberåbte konflikt er af begrænset lokal karakter. Nævnet lægger ligeledes vægt på, at ansøgeren ikke er blevet opsøgt, truet eller udsat for nogen overgreb i de ti måneder, der gik efter overfaldet og inden udrejsen af landet. Nævnet bemærker videre, at ansøgerens familie i øvrigt heller ikke er blevet opsøgt efter ansøgerens udrejse af landet. Der er således ikke grundlag for at antage, at de pågældende vil opsøge ansøgeren med henblik på at udsætte ham for overgreb. Flygtningenævnet finder således ikke, at ansøgeren risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller har behov for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til Indien. Flygtningenævnet bemærker i øvrigt, at den påberåbte konflikt må anses for at være af lokal karakter, og at ansøgeren således må antages at kunne tage ophold, hvor som helst ellers i Indien, hvis han mener, at han ikke kan opholde sig i hjembyen. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Indi/2021/2/CARA
