Nævnet stadfæstede i marts 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Etiopien. Indrejst i 2018.Flygtningenævnet udtalte:"Ansøgeren er etnisk tigrinya og kristen ortodoks af trosretning fra Asmara, Eritrea. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive slået ihjel, fordi hun udrejste ulovligt fra Eritrea, nægtede at aftjene militærtjeneste samt at hendes ægtefælle deserterede fra militæret. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hun er født og opvokset i Eritrea. I slutningen af 2014 udrejste ansøgerens ægtefælle til Etiopien. Ansøgeren udrejste ligeledes til Etiopien seks måneder efter sin ægtefælle sammen med deres søn. De tog ophold sammen i Addis Abeba, Etiopien, hvorefter ansøgerens ægtefælle udrejste til Europa. Ansøgeren boede herefter i Etiopien sammen med deres søn indtil de udrejste i 2018. Under sit ophold i Etiopien fik ansøgeren lavet et etiopisk pas til hende og hendes søn med det formål at kunne udrejse til Sudan på lovlig vis. Passene blev lavet mod bestikkelse og ansøgeren har oplyst, at passene er falske. Ansøgeren udrejste fra Etiopien sammen med deres søn for at søge om familiesammenføring med ansøgerens ægtefælle i Danmark. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sin nationalitet, og dermed om sit asylgrundlag, til grund. Indledningsvis bemærker Flygtningenævnet, at det er påfaldende, at ansøgeren først har indgivet ansøgning om asyl i Danmark efter, at hun havde fået afslag på en tidligere ansøgning om familiesammenføring. I forbindelse med ansøgningen om familiesammenføring oplyste hun at være etiopisk statsborger. Hun var i besiddelse af et etiopisk pas, hvilket hendes søn også var. I ansøgningsskemaet vedrørende familiesammenføring oplyste hun, at hendes far boede i Etiopien. Dette skema er modtaget hos de danske myndigheder i [vinteren] 2016. Ansøgeren har imidlertid senere oplyst, at hendes far var død i Eritrea allerede i 1991 og har fremlagt hvad der oplyses at være en dødsattest som dokumentation herfor. De danske myndigheder har vurderet denne dødsattest til at være falsk. Dette skal sammenholdes med ansøgerens tidligere meddelte oplysninger om, at faren var i live i 2016. Ansøgerens samlever, og ifølge hendes forklaring ægtefælle, har ligeledes oplyst, at ansøgeren var fra Etiopien, men har senere forklaret dette med, at han vidste, at hun havde opnået et falsk etiopisk pas. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet ansøgerens forklaring utroværdig på afgørende punkter. Flygtningenævnet kan herefter ikke lægge til grund, at ansøgeren er eritreisk statsborger og som følge heraf har et asylgrundlag. Det er ubestridt, at ansøgeren ikke har noget asylgrundlag, såfremt hun er etiopisk statsborger, hvilket er anført i ansøgerens advokats indlæg til Flygtningenævnet af [nærmere bestemt dato i vinteren] 2019. De samme steds påberåbte socioøkonomiske forhold, kan ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse." Etio/2021/2/MALC
