Nævnet stadfæstede i marts 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et barn fra Etiopien. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk etiopier og muslim af trosretning fra Qetchene, Addis Ababa, Etiopien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun en tilbagevenden til Eritrea frygter at blive indkaldt til nationaltjeneste. Ansøgeren har endvidere henvist til, at hun frygter at blive fængslet, idet hun er udrejst illegalt af Eritrea. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hun er født og opvokset i Etiopien indtil hun var 14 år gammel. Ansøgeren og hendes mor blev herefter deporteret til Eritrea i 1998, hvor de opholdt sig i omkring tre måneder. Ansøgeren og hendes mor udrejste i 1999 fra Eritrea til Sudan, hvor ansøgeren herefter opholdt sig i 11 år. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren på intet tidspunkt har fremlagt nogen form for dokumentation for sin identitet eller statsborgerskab. Hun har oplyst, at hun er født og opvokset i Addis Ababa, og at hendes mor har oplyst, at hendes far var Etiopisk statsborger. Ansøgeren har under den seneste ansøgning oplyst, at hun og hendes mor blev tvangsdeporteret til Eritrea i 1998. Ansøgeren har ved ansøgninger i henholdsvis i 2013 og i 2019 forklaret forskelligt om opholdet og udrejsen fra Eritrea. Hun har forklaret, at hun i 2013 gav usande oplysninger. Ansøgeren udrejste fra Italien før hendes asylsag var afsluttet. Hun gik under jorden i Danmark, da de danske myndigheder traf afgørelse om Dublin-overførsel, men forsøgte ikke at få sin italienske sag genoptaget, på trods af, at hun rejste til Italien, ligesom hun ikke søgte asyl i Tyskland, hvor hun efterfølgende opholdt sig. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun har mistet sit etiopiske statsborgerskab, og er blevet eritreisk statsborger. Idet ansøgeren har forklaret, at hverken hun eller hendes medfølgende barn har nogen konflikter i Etiopien, har hun ikke sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Etiopien vil være forfulgt, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. eller i konkret og individuel risiko for overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Etio/2021/1/hmu.
