Nævnet stadfæstede i februar 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse om afvisning af en asylansøg-ning, jf. udlændingelovens § 29 b, fra en kvindelige statsborger fra Syrien, der var meddelt subsi-diær beskyttelsesstatus i Sverige. Sagen blev behandlet på formandskompetencen.Dansk Flygtningehjælp havde i forbindelse med sagens behandling blandt andet henvist til, at kla-gerens opholdstilladelse i Sverige var udløbet, at klageren havde en privatretlig konflikt i Sverige, og at en udsendelse af klageren til Sverige ville stride med hensynet til barnets tarv. Efter en gennemgang af lovgrundlaget og beskyttelsesbegrebet og efter at have konstateret, at det ville være muligt for klageren at indrejse og tage lovligt ophold i Sverige, hvorfra hun ikke risike-rede refoulement, og med henvisning til Sveriges internationale forpligtelser, udtalte Flygtninge-nævnet blandt andet: ”Flygtningenævnet finder, at det vil være muligt for klageren at indrejse og tage lovligt ophold i Sverige, samt at klageren i Sverige vil være beskyttet mod refoulement. Det bemærkes herved, at klageren har opnået international beskyttelse i Sverige, der som medlem af EU er omfattet af Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder artikel 19, stk. 2, og som har tiltrådt Flygtningekonventionen, herunder efterlevelse af non-refoulement-princippet som anført i Flygtningekonventionens artikel 33, stk. 1. Flygtningenævnet finder heller ikke, at klageren har oplyst om konkrete omstændigheder om opholdet i Sverige eller om personlige for-hold, der kan føre til en ændret vurdering af sagen. Det er på denne baggrund Flygtningenævnets vurdering, at Sverige kan tjene som første asylland. Det forhold, at klagerens kæreste og deres fæl-les barn har opholdstilladelse i Danmark, og at Dansk Flygtningehjælp i den forbindelse har peget på flere bestemmelser i FN’s Børnekonvention og Den Europæiske Unions Charter om grundlæg-gende rettigheder om, at hensynet til barnets tarv og familiens enhed skal komme i første række, kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet bemærker herved, at hensynet til barnets tarv og familiens enhed ikke har betydning for vurderingen af, hvorvidt betingelserne for, om Sve-rige kan tjene som første asylland, er opfyldt. Nævnet bemærker samtidig, at kompetencen til at meddele opholdstilladelse efter andre bestemmelser i udlændingeloven henhører under Udlændin-gestyrelsen med klageadgang til Udlændingenævnet og dermed ikke er omfattet af Flygtninge-nævnets kompetence. Det forhold, at klageren til oplysnings- og motivsamtalen [en dato i efter-året] 2020 har forklaret, at hun ved en tilbagevenden til Sverige frygter at blive udsat for trusler og overgreb af sin tidligere ægtefælle, kan ikke føre til en ændret vurdering af sagen. Flygtningenæv-net finder, at klageren, såfremt hun fortsat oplever problemer med privatpersoner i Sverige, må henvises til at søge de svenske myndigheders beskyttelse. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at de svenske myndigheder må antages at have vilje og evne til at yde klageren beskyttelse. Nævnet bemærker hertil, at klageren ligeledes til oplysnings- og motivsamtalen [en dato i efter-året] 2020 har forklaret, at de svenske myndigheder har ydet hende beskyttelse i perioden fra hun anmeldte sin tidligere ægtefælle til politiet og frem til hun forlod [en navngiven by]. Det forhold, at klageren har oplyst, at hendes opholdstilladelse i Sverige er udløbet, og at hun frygter ikke at kunne få denne forlænget, kan ikke føre til en ændret vurdering, idet klageren i Sverige er meddelt subsidiær beskyttelsesstatus og derfor må antages fortsat at kunne indrejse og opholde sig i Sveri-ge. Det kan hertil bemærkes, at det fremgår af Justitsministeriets bemærkninger til lovforslag nr. 72 af 14. november 2014 til udlændingelovens § 29 b, at anvendelsen af bestemmelsen ikke forud-sætter, at udlændingen på afgørelsestidspunktet fortsat har en gyldig opholdstilladelse, eller at der foreligger en forhåndstilkendegivelse fra det andet lands myndigheder om, at udlændingen vil bli-ve tilladt indrejse og ophold. Hvis det derimod på forhånd må anses for udsigtsløst, at udlændingen tillades indrejse, kan asylansøgningen ikke afvises. På den baggrund skal Flygtningenævnet med-dele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingesty-relsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 b. sve2021/1/MLVT
