Nævnet stadfæstede i april 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Ukraine. Indrejst i 2012.Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk ukrainer og katolik af trosretning fra Zhytomyr, Ukraine. Ansøgeren har været medlem af partiet Regionernes Parti. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter en kriminel gruppe i Ukraine Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han havde et forhold til en kvinde, der var i et forhold med en mand, der var en del af den kriminelle gruppe. Efterfølgende er han blevet overfaldet af personer fra banden. Ansøgeren har videre oplyst, at der er kommet personer på ansøgerens forældres bopæl og efterspurgt ansøgeren, og at familien derfor ikke vil have kontakt med ham. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at Flygtningenævnet ikke kan imødekomme ansøgerens anmodning om udsættelse af sagen med henblik på at indhente ansøgerens sygejournal samt politirapport fra Ukraine vedrørende det angivelige overfald i 2011, da ansøgeren selv kunne have søgt at fremskaffe disse dokumenter forud for mødet i Flygtningenævnet. I tilknytning hertil bemærkes, at ansøgeren ved den afrundende samtale med Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2019 og ved samtalen med Udlændingestyrelsen [i vinteren 2020/2021] af Udlændingestyrelsen blev opfordret fremskaffe politianmeldelsen. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren på centrale punkter har forklaret divergerende og udbyggende, ligesom væsentlige dele af ansøgerens forklaring fremstår usandsynlig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren har en konflikt med en lokal bande, hvilken konflikt angiveligt opstod i 2011. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende om de overfald, han blev udsat for af banden. I asylskemaet har ansøgeren oplyst, at han blev spærret inde i en kælder og slået af en bande. Til asylsamtalen [i vinteren 2020/2021] har ansøgeren forklaret, at han blev overfaldet på gaden af en bande, og at han efter fire uger blev kidnappet af bandemedlemmer, der slog ham og skubbede ham ind i en bil, hvor han blev hånet og truet og kørt til en garage, hvor hans hænder blev bundet, og hvor han blev sat på en stol, indtil der kom en mand og løslod ham. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at han blev overfaldet på gaden af banden, og at han efter to uger blev kidnappet, hvor han blev gennet ind en bil og anbragt i en kælder i en garage, hvor han blev bundet, og hvor han blev truet med en kniv. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt om bandens opsøgninger af ham inden udrejsen til Danmark. I asylansøgningsskemaet har ansøgeren oplyst, at han er blevet opsøgt både på sin bopæl og på sin arbejdsplads. Til asylsamtalen [i vinteren 2020/2021] har ansøgeren oplyst, at han kun blev opsøgt på sin bopæl, hvor han ikke var hjemme. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt om bandens opsøgninger af ham ved hans besøg i Ukraine efter udrejsen til Danmark. Til asylsamtalen [i vinteren 2020/2021] har ansøgeren forklaret, at han aldrig blev kontaktet af bandemedlemmer, siden han udrejste til Danmark. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at han blev forsøgt opsøgt af banden ved hans besøg i Ukraine efter hans udrejse til Danmark. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret, at ansøgeren har anmeldt overfaldet på gaden i 2011 både til den lokale politimyndighed og distriktsmyndigheden, men at ansøgeren ikke har kunnet fremvise dokumentation for anmeldelserne. Det bemærkes, at ansøgeren i asylskemaet [fra efteråret] 2019 har anført, at han kunne skaffe oplysninger om gerningsmanden til overfaldet, samt at ansøgeren ved den afrundende samtale med Udlændingestyrelsen [efteråret] 2019 og ved samtalen med Udlændingestyrelsen [i vinteren 2020/2021] af Udlændingestyrelsen blev opfordret til at kontakte politistationen i Ukraine med henblik på at få fat i politianmeldelsen, men at ansøgeren ikke har været i stand til at fremvise dokumentation for anmeldelserne. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at det er påfaldende, at ansøgeren ikke har anmeldt bandens angivelige kidnapning af ham til politiet. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har rejst til Ukraine flere gange, efter at han var udrejst til Danmark uanset hans angivelige konflikt med banden. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at det er påfaldende, at ansøgeren først søgte om asyl [i efteråret] 2019 efter at de danske myndigheder havde anholdt ham for ulovligt ophold [i efteråret] 2019, hvorefter ansøgerens advokat vejledte ham om at søge asyl. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Ukraine vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Ukra/2021/3/gdan
