Nævnet meddelte i februar 2021 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk arabisk og sunni muslim fra Rif Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [en dato i efteråret] 2015, og at hun [en dato i foråret] 2017 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har [en dato i sommeren] 2020 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 subsidiært § 7, stk. 2. Klageren har til støtte herfor henvist til, at nævnet i tre sager i [sommeren] 2019, meddelte kvindelige statsborgere fra Syrien opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 og 2, med henvisning til deres nære familiemedlemmer i Danmark, der havde opnået opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. I forlængelse heraf har klageren henvist til, at hendes barn har opholdstilladelse efter § 7, stk. 1. Klageren har videre henvist til, at hendes tidligere nabo i Syrien har oplyst, at det syriske politi har været på hendes bopæl, hvor de har spurgt efter hende og resten af hendes familie. Klagerens tidligere nabo fortalte hende, at politiet havde sagt, at de ledte efter hendes familie, og hvis de kom tilbage, så ville de tage dem med det samme ved grænsen. Af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen, er Flygtningenævnet enig i, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun på grund af sine individuelle forhold vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt klageren kan opnå konsekvensstatus som følge af klagerens ægtefælles opholdstilladelse, bemærker Flygtningenævnet, at klageren ikke som konsekvens af, at hendes ægtefælle nu er blevet meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, kan meddeles status efter denne bestemmelse. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ægtefællen indrejste allerede [en dato i efteråret] 2014, at han blev meddelt opholdstilladelse [en dato i begyndelsen af] 2015 i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, at opholdstilladelsen [en dato i vinteren] 2019 blev ændret til en opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, alene under henvisning til, at ægtefællen er omfattet af Flygtningekonventionens artikel 1 D, 2 pkt., at klageren blev meddelt opholdstilladelse som familiesammenført [en dato i efteråret] 2015, at hun indrejste [en dato i efteråret] 2015, og at hun først [en dato i slutningen af] 2016 søgte om asyl. Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt klageren kan opnå konsekvensstatus som følge af klagerens mindreårige barns opholdstilladelse bemærker Flygtningenævnet, at klagerens barn, der indrejste sammen med klageren [en dato i efteråret] 2015, har fået ændret sin opholdstilladelse, så barnet nu har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, jf. Flygtningekonventionens artikel 1D, 2. pkt. Flygtningenævnet finder efter de foreliggende omstændigheder – navnlig med henvisning til princippet om familiens enhed – at klageren skal meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, som konsekvens af sit mindreårige barns opholdstilladelse efter samme bestemmelse. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse, således at klageren som konsekvens af sit barns status som konventionsflygtning i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Syri/2021/80/MLVT
