syri202179

Nævnet stadfæstede i april 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2019. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim. Ansøgeren har boet i Yarmouk-lejren frem til 2013, og flyttede herefter til Saboura i Rif Damaskus i et til to år, hvorefter ansøgeren flyttede til Daf Alshouk, Rif Damaskus, Syrien. Ansøgerens familie udrejste af Syrien i 2017, hvorefter ansøgeren tog ophold hos sin moster i Dumar Al Balad. Ansøgeren boede i Dumar Al Balad frem til sin udrejse af Syrien i 2019. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter de generelle forhold i Damaskus. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at der ikke er sikkert i Damaskus. Ansøgeren har ikke længere tætte familiemedlemmer i Syrien, og hun har ikke nogen fremtid i Syrien, hvad angår uddannelse, job og bolig. Ansøgeren har ydermere oplyst, at hun i 2017 blev stoppet tre gange af myndighederne ved Nisrin-kontrolposterene i Damaskus. De syriske myndigheder tjekkede ansøgerens ID-kort og stillede hende spørgsmål vedrørende hendes brødre og deres opholdssted. Ansøgeren har endvidere oplyst, at hun i forbindelse med udrejsen af Syrien blev tilbageholdt i Raqqa i syv dage, idet myndighederne ville sikre sig at ansøgeren ikke skulle til Idlib. Ansøgeren fik lov at gå, da hun oplyste, at hun ikke skulle til Idlib, men igennem Tyrkiet for at blive genforenet med sin familie. Videre har ansøgeren som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter de syriske myndigheder, fordi hun er udrejst illegalt. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til, at hun frygter en syrisk officer. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at hun ved Nisrin-kontrolposten blev tilbageholdt af en syrisk officer. Officeren tilbageholdte ansøgeren inde på sit kontor, hvor han spurgte, om ansøgeren var jomfru, og han forulempede hende seksuelt ved at kysse og befamle hende. Ansøgeren sagde, at hun havde menstruation, men lovede at vende tilbage til officeren, når hun ikke havde menstruation. Officeren advarede ansøgeren og sagde til hende, at han havde alle hende ID-oplysninger, og at hvis hun ikke holdte, hvad hun lovede, så ville han selv finde hende. Ansøgeren er opvokset i Damaskusområdet først i Yarmouk-lejren, og siden 2013 i Daf Alsouk og har boet hos sin moster og hendes familie i Dumar Al Balad, Damaskus, fra 2017 og frem til sin udrejse. Flygtningenævnet tiltræder derfor, at ansøgeren asylretligt er vurderet i forhold til Damaskus. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sin konflikt med de syriske myndigheder til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende om sit asylmotiv. Ansøgeren har tidligere forklaret, at hun ikke har oplevet personlige konflikter med de syriske myndigheder siden 2017. Ansøgeren har endvidere tidligere forklaret, at hun på intet tidspunkt er blevet holdt tilbage eller truet med noget, og at hun på intet tidspunkt blev opsøgt på sin bopæl, men at hun i 2017 blev stoppet ved kontrolposter tre gange. Ansøgeren har under mødet i nævnet derimod forklaret, at familiens bopæl blev ransaget af myndighederne, mens de boede i Daf Alshouk, hvor myndighederne ledte efter våben, spurgte efter hendes brødre, som havde unddraget sig militærtjeneste, og at soldaterne truede hendes far med, at de ville voldtage ansøgeren for øjnene af ham. Hun har endvidere under mødet i nævnet udbyggende forklaret, at en officer ved den tredje kontrolpost i 2017, befamlede hende og ville have sex med hende, men at hun undskyldte sig med, at hun havde menstruation. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren er profileret i forhold til de syriske myndigheder som følge af, at to af ansøgerens brødre har unddraget sig militærtjeneste. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder Udlændingestyrelsens rapport fra maj 2020: Syria – Military Service. Report based on fact-finding mission to Istanbul and Beirut (17-25 February 2020), side 36 f. og EASOs’ rapport fra april 2021: Syria – Military service, side 38, hvoraf fremgår, at i øvrigt uprofilerede familiemedlemmer til uprofilerede militærunddragere ikke er i særlig risiko for overgreb fra myndighedernes side. Flygtningenævnet kan heller ikke lægge til grund, at ansøgeren er særligt profileret, fordi hun frem til 2013 boede i Yarmouk-lejren. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på ansøgerens forklaring om, at hun kun oplevede problemer ved kontrolposter tre gange i 2017, hvor kontrollen var kortvarig, og at hun inden sin udrejse i 2019 frivilligt besøgte Yarmouk-lejren, hvor hun viste sit ID-kort ved en kontrolpost, og at hun komme ind og ud af lejren uden problemer. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger kan Flygtningenævnet heller ikke lægge til grund, at der er særlig risiko for personer, der er udrejst illegalt, hvis de ikke i øvrigt har problemer eller er profilerede i forhold til myndighederne. Nævnet henviser blandt andet til Migrationsvärkets rapport RS/022/2020: Prövning af skyddsbehov för personer från Syrien, side 14. Ansøgeren har tidligere forklaret, at hun ikke har oplevet problemer med sin moster, som hun forud for sin udrejse boede hos i ca. 1½ år, men at hun bebrejder mosteren, at flugten var hård. Hun har efterfølgende forklaret, at hendes forhold til sin moster ikke er godt. Nævnet kan herefter ikke lægge til grund, at ansøgeren kan anses som enlig kvinde, selv om hendes øvrige nære familie opholder sig i udlandet. Herefter og da ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun som følge af de nævnte forhold – hverken enkeltvis eller efter en samlet vurdering - er særligt profileret og dermed i risiko for forfølgende omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, tiltræder Flygtningenævnet, at der ikke er grundlag for at meddele ansøgeren opholdstilladelse efter disse bestemmelser. Flygtningenævnet har som Udlændingestyrelsen lagt vægt på, at det følger af baggrundsoplysningerne, herunder Udlændingestyrelsens landerapport, Syria, Security and Socio-economic situation in the governorates of Damascus and Rural Damascus, udgivet oktober 2020, at de syriske myndigheder siden maj 2018 har haft kontrollen over stort set hele Damaskus by og Rif Damaskus, samt at der ikke har været større sikkerhedshændelser i området siden maj 2018. Der er fri bevægelighed mellem Damaskus by og Rif Damaskus og medmindre man er eftersøgt, er der ingen problemer med at rejse mellem Damaskus by og Rif Damaskus. Der er en begyndende genopbygning af infrastruktur, såsom veje, el- og vandforsyning i beboede områder i Damaskus by og Rif Damaskus, og der er adgang til vand, el og sanitære faciliteter i alle beboede områder. Sundhedstjenester og hospitaler er genopbygget i de fleste områder af Damaskus by og Rif Damaskus og leverer basale helbredsydelser. Det fremgår af bl.a. EASO, Country Guidance Syria – Common analysis and guidance note fra september 2020 om de generelle forhold i Damaskus: “Looking at the indicators, it can be concluded that indiscriminate violence is taking place in the governorate of Damascus at such a low level that in general there is no real risk for a civilian to be personally affected by reason of indiscriminate violence within the meaning of Article 15(c) QD. However, individual elements always need to be taken into account as they could put the applicant in risk-enhancing situations.” Sammenholdt med de kriterier for opnåelse af beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7, stk. 3, som lovgiver har forudsat i forarbejderne til bestemmelsen (navnlig pkt. 2.1.2 og 2.3.2 i de almindelige bemærkninger i lovforslag nr. L 72 af 14. november 2014, jf. lov nr. 153 af 18. februar 2015), og praksis fra EMD om anvendelsesområdet for EMRK’s artikel 3 i sådanne situationer, finder nævnet, at de aktuelle forhold i Rif Damaskus ikke længere er af en sådan karakter, at der er grundlag for at antage, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med EMRK’s artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Der er herefter ikke grundlag for at meddele ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” [Syri/2021/79/SELS]