Nævnet stadfæstede i februar 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og sunni-muslim fra [en navngiven bydel], Damaskus. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [en dato i efteråret] 2014 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at han frygtede de generelle forhold ved en tilbagevenden til Syrien. Han frygtede videre at blive slået ihjel eller sat i fængsel af de syriske myndigheder. Udlændingestyrelsen har [en dato i efteråret] 2020 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for opholdstilladelse ikke længere er til stede. Klageren har som asylmotiv fortsat i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse henvist til de generelle forhold. Han har videre oplyst, at han frygter at blive slået ihjel af de syriske myndigheder, fordi han er udrejst af Syrien. Han har videre oplyst, at han har deltaget i demonstrationer imod de syriske myndigheder i henholdsvis Damaskus og i Århus. I forbindelse med demonstrationen i Århus blev der taget et billede af klageren med et flag fra oppositionen. Klageren har fået en besked fra en bekendt i Syrien, som har oplyst, at de syriske myndigheder holder øje med ham og har et billede af ham fra demonstrationen. Klageren frygter også at blive slået ihjel på grund af sin religion. Klageren er sunni muslim og han har set videoer, hvor der foregår henrettelser af sunni muslimer i Syrien. Af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen, er Flygtningenævnet enig i, at der efter baggrundsoplysningerne om forholdene i Damaskus ikke er grundlag for at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, under henvisning til de generelle forhold. Flygtningenævnet finder heller ikke, at klageren har sandsynliggjort, at han på grund af sine individuelle forhold vil være i risiko for overgreb eller forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, idet Flygtningenævnet i det væsentlige ikke kan lægge klagerens forklaring om sine individuelle asylmotiver til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren har forklaret udbyggende, divergerende og utroværdigt, hvorfor forklaringen fremstår som konstrueret til lejligheden. Klageren har således under sin første samtale med Udlændingestyrelsen [en dato i efteråret] 2014 som asylmotiv navnlig henviste til de generelle forhold i Syrien, mens han nu gør en række nye asylmotiver gældende. F.eks. har klageren heller ikke under samtalen med Udlændingestyrelsen [en dato i efteråret] 2020 forklaret om, hvorledes han blev afpresset af en kollega, der arbejdede som spion for myndighederne, at kollegaen endte med at skyde klagerens fætter og dræbe ham, at kollegaen også skød efter klageren, og at klageren herefter stak af og få dage senere udrejste af Syrien. Det forhold, at klageren for Flygtningenævnet har forklaret, at han ikke tidligere turde fortælle om sit individuelle asylmotiv, fordi myndighederne i Syrien har agenter rundt omkring, kan ikke føre til en anden vurdering. Klageren har endvidere forklaret udbyggende om, hvordan han måtte bestikke lufthavnspersonalet i forbindelse med sin udrejse, og at han er i myndighedernes søgelys, fordi han har kontakt til en slægtning i Tyskland, som er eftersøgt af de syriske myndigheder, og på hvem der er udlovet en stor dusør. Yderligere har klageren forklaret divergerende om, hvorfor familien fraflyttede familiens lejlighed i [en navngiven lejr], idet klageren oprindeligt har forklaret, at familien flyttede, fordi lejligheden blev bombet, mens klageren nu har forklaret, at familien fraflyttede boligen af frygt for den kollega, der var spion for myndighederne. Yderligere har klageren forklaret utroværdigt om sin udrejse, idet klageren for Flygtningenævnet først forklarede, at han ikke var hjemme i familiens bolig efter skudepisoden, da naboen var snigskytte, og senere under mødet forklarede, at han kortvarigt var hjemme for at hente sit pas. Uanset om klageren har deltaget i demonstrationer i Syrien, er der ikke tale om asylbegrundende forhold. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren oprindeligt til Udlændingestyrelsen har forklaret, at han var maskeret under demonstrationerne, og at han ikke har haft problemer med myndighederne i Syrien. Det forhold, at klageren har forklaret, at han i Aarhus har deltaget i demonstrationer mod de syriske myndigheder, og at han i et vist omfang siden 2014/2015 har været aktiv i en Facebookgruppe for personer, der er imod de syriske myndigheder, kan ikke føre til et andet resultat, idet klageren ikke kan anses som særligt profileret alene som følge heraf. Det bemærkes, at den omhandlede Facebookgruppe har mere end 22.000 medlemmer. Flygtningenævnet har herved også lagt vægt på, at klageren ikke har forklaret Udlændingestyrelsen om sine aktiviteter på Facebook. Det bemærkes, at klagerens forklaring om, at en person har advaret ham om, at de syriske myndigheder er bekendt med, at han har deltaget i en demonstration i Aarhus, heller ikke kan lægges til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at oplysningerne er ukonkrete og udokumenterede, ligesom klageren til Udlændingestyrelsen har forklaret, at det var en ven, der advarede ham, mens han for Flygtningenævnet har forklaret, at afsenderen af advarslen var den kollega, der spionerede mod ham i Syrien og som skød hans fætter. Flygtningenævnet kan derfor heller ikke lægge til grund, at klageren som forklaret jævnligt og senest i [vinteren] 2021 har modtaget trusler fra samme person på Messenger. Sammenfattende har klageren således ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Det forhold, at klageren er sunni-muslim og kommer fra [en navngiven lejr], kan ikke føre til anden vurdering. Af de grunde, der er anført Udlændingestyrelsen, er Flygtningenævnet enig i, at det ikke vil udgøre en krænkelse af Danmarks Internationale forpligtigelser, jf. navnlig Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse. Det forhold, at det er oplyst, at klageren er diagnosticeret med PTSD kan ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2021/78/MLVT.
