Nævnet meddelte i januar 2021 opholdstilladelse (B-status)] til en kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og ismailiyah af trosretning fra [en navngiven by], Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [en dato i efteråret] 2015, og at hun [en dato i slutningen af] 2015 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har [en dato i sommeren] 2020 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hun i [begyndelsen af] 2016 er blevet idømt tre års fængsel og en bøde på 265.000 syriske lire for at have forladt sin offentlige stilling uden tilladelse. Klageren har herom oplyst, at dommen vil blive iværksat i det øjeblik hun genindrejser i Syrien. Klageren frygter på den baggrund, at hendes liv vil være i fare ved en tilbagevenden til Syrien. Klageren har endvidere henvist til, at der er tale om nye oplysninger, som Udlændingestyrelsen ikke var i besiddelse af på tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3 [en dato i slutningen af] 2015. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at klageren ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb som følge af, at hun tilhører den religiøse gruppe Ismailiyah. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at den chikane, klageren har oplyst om, ikke har været af en sådan karakter eller intensitet, at der er tale om forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7. Klagerens ægtefælle er meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, da han har unddraget sig militærtjeneste i Syrien. Det fremgår af baggrundsoplysningerne, at det fortrinsvis er familiemedlemmer til højtprofilerede personer, der risikerer forfølgelse som følge af familiemedlemmets unddragelse fra militærtjeneste. Klagerens ægtefælle kan ikke anses som højtprofileret. Klageren har endvidere været tilbage i Syrien i 7 måneder efter ægtefællens udrejse til Danmark, og i denne periode har hun ikke været tilbageholdt eller udsat for nogle former for overgreb som følge af, at ægtefællen har unddraget sig militærtjeneste. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet, at klagerens ægtefælles unddragelse fra militærtjeneste ikke kan føre til, at klageren kan anses for at have behov for beskyttelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens asylmotiv vedrørende hendes frygt for ISIL til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at klageren har oplyst, at hun på intet tidspunkt har været personligt opsøgt eller efterstræb af ISIL. Flygtningenævnet lægger klagerens forklaring til grund om, at hun i Syrien har arbejdet som tolk i det syriske industriministerium, hvor hun primært oversatte tekniske dokumenter og underviste, at hun er udeblevet uden tilladelse fra sit arbejde efter endt orlov, og at hun efter sin udrejse er blevet idømt fængsel i 3 år på grund af sin udeblivelse fra arbejdet. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klagerens forklaring støttes af de af klageren fremlagte dokumenter, navnlig ansættelseskontrakt, der blev fremlagt i forbindelse med oplysnings- og motivsamtalen, samt dom af [en dato i sommeren] 2016, som blev fremlagt i forbindelse med statusændringssagen, hvoraf det blandt andet fremgår, at hun er blevet idømt 3 års fængsel. Nævnet har desuden lagt vægt på, at klageren allerede til oplysnings- og motivsamtalen har forklaret, at hun vil blive efterlyst af de syriske myndigheder, fordi hun er udeblevet uden tilladelse fra sit arbejde. Herefter finder Flygtningenævnet, at det ikke kan udelukkes, at klageren ved en tilbagevenden til Syrien vil blive tilbageholdt og fængslet i henhold til ovennævnte dom. Flygtningenævnet finder efter de foreliggende baggrundsoplysninger om de syriske myndigheders overgreb på tilbageholdte og fængslede, at klageren er i en reel risiko for overgreb ved tilbagevenden til Syrien, og at klageren på denne baggrund opfylder betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet meddeler derfor klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet finder, at der ikke foreligger forhold, der kan begrunde en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” Syri/2021/77/MLVT.
