Nævnet omgjorde i april 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandelig statsbor-ger fra Syrien. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og sunni-muslim af trosretning fra Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte den [i foråret] 2014 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygtede, at blive slået ihjel af de syriske myndigheder, idet de mistænkte ham for at have givet økonomisk støtte til Den Frie Syriske Hær. Udlændingestyrel-sen har [i vinteren] 2021 truffet afgørelse om at inddrage klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for klagerens opholdstilladelse ikke længere er til stede. Klageren har som asylmotiv fortsat henvist til, at han frygter de syriske myndigheder, der mistænker klageren for at have støttet de syriske oprørsgrup-per, fordi han har ydet hjælp til internt fordrevne fra oprørskontrollerede områder. Efterretnings-tjenesten opsøgte hans forretningsadresse og spurgte efter ham og på et senere tidspunkt har de også opsøgt og ransaget hans bopæl. Flygtningenævnet kan idet væsentlige lægge klagerens for-klaring til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren har forklaret troværdigt og sammenhængende. Flygtningenævnet finder, at der henset til den daværende mere summariske sagsbehandling i Udlændingestyrelsen ikke kan lægges vægt på, at klagerens forklaring forekom-mer uddybende i forhold til klagerens forklaring til oplysnings- og motivsamtalen i 2014. Flygt-ningenævnet lægger således til grund, at klageren hjalp internt fordrevne fra oprørskontrollerede områder ved at leje boliger til dem og med anden økonomisk hjælp. Flygtningenævnet lægger endvidere til grund, at den syriske efterretningstjeneste opsøgte klagerens forretning og spurgte efter ham, og at efterretningstjenesten efter hans udrejse også opsøgte og ransagede hans bopæl. Flygtningenævnet bemærker, at der fortsat er grund til at anvende forsigtighedsprincippet ved vurderingen af asylansøgere fra Syrien. De syriske myndigheders vurdering af, hvilke borgere der udgør en sikkerhedstrussel, er præget af vilkårlighed og uforudsigelighed, hvorfor der kan være god grund til at udvise forsigtighed ved bedømmelsen og lade en eventuel rimelig begrundet tvivl komme en ansøger/klager til gode. Flygtningenævnet finder herefter, at det ikke kan afvises, at der er en sammenhæng mellem efterretningstjenestens opsøgning af klagerens forretning og bopæl og det forhold, at klageren hjalp internt fordrevne fra oprørskontrollerede områder, og at myndighe-derne mistænker klageren for at yde støtte til oprørerne, hvilket klageren er eftersøgt for. Flygt-ningenævnet finder på den baggrund, at klageren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for forfølgelse fra myndighederne som følge af en tillagt politisk oppo-sition mod regeringen. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse [i vinte-ren] 2021, således at klageren meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” Syri/2021/68/hzc
