Nævnet stadfæstede i marts 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig stats-borger fra Syrien. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og sunni-muslim fra Amara Juwaniya, Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har nærmere oplyst, at hun er født i Amara Juwaniya i byen Damaskus, at familien i 2003/2004 flyttede til Ein Terma i Rif Damaskus, og at familien i slutningen af 2011 eller starten af 2012 flyttede tilbage til Amara Juwaniya, hvor hun boede indtil sin udrejse af Syri-en. Udlændingestyrelsen meddelte [i starten af] 2015 klageren opholdstilladelse efter udlændinge-lovens dagældende § 7, stk. 2. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygtede de generelle forhold i landet, herunder at blive slået ihjel af bomber eller af aktørerne i konflikten. Udlændingestyrelsen har [i starten af] 2021 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelo-vens § 11, stk. 2, 2. pkt. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af for-længelse henvist til, at hun frygter, at hendes liv vil være i fare ved en tilbagevenden til Syrien, idet hun risikerer at blive fængslet og slået ihjel af nogle af de aktører, som befinder sig i landet, samt at ingen vil beskytte hendes rettigheder, såfremt hun måtte blive udsat for overfald eller sek-suelle overgreb. Til støtte for sit asylmotiv har klageren oplyst, at der er mange aktører, der styrer landet, og at der ikke findes regler og lovgivning, hvorfor gerningsmænd ikke vil blive retsfor-fulgt. Klageren har videre oplyst, at hendes fars venner, der vendte tilbage til Syrien, har fortalt hende, at man ved ankomsten til Syrien får frataget sine penge, og at man bliver afpresset for pen-ge, som man skal betale, hvis man vil at undgå at blive tilsagt til afhøring eller fængslet. Klageren har ligeledes oplyst, at mange kvinder fængsles uden at de kender årsagen hertil, samt at de syri-ske myndigheder anser personer, som er flygtet fra Syrien, som landsforrædere. Klageren har end-videre henvist til, at hun risikerer overgreb og forfølgelse som følge af, at hendes far har unddra-get sig militærtjeneste og er eftersøgt af de syriske myndigheder. Klageren har endelig henvist til, at hun er i risiko for overgreb fra myndighederne, fordi hun kommer fra et tidligere oprørskontrol-leret område, Amar Juwaniya. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge klagerens forklaring til grund. Flygtningenævnet finder som Udlændingestyrelsen, at klageren vedrørende de generelle forhold i Syrien skal bedømmes i forhold til Amar Juwaniya, der ligger i byen Damaskus, idet hun er født og boede der indtil 2003/2004 og flyttede tilbage hertil i 2011/2012 og boede der i ca. 2 år, inden hun udrejste af Syrien. Vedrørende de generelle forhold i Syrien lægger Flygtningenævnet til grund, at situationen i Damaskus by – og i øvrigt også i Rif Damaskus, hvor klageren opholdt sig i perioden 2003/2004 til 2011/2012 – over en længere periode siden maj 2018 har ændret sig markant, og at der således er en forbedring af forholdene i området, samt at denne forbedring ikke kan antages at være af helt midlertidig karakter. Det er derfor Flygtningenævnets vurdering, at der ikke er en reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettig-hedskonventions artikel 3, alene fordi man kommer fra området eller som følge af den blotte til-stedeværelse i området. Det forhold, at klageren kommer fra Amar Juwaniya i Damaskus by, kan derfor ikke i sig selv føre til, at klageren meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, 2 eller 3. Det forhold, at klageren ved en tilbagevenden til Syrien vil være en enlig kvinde, kan heller ikke medføre, at klageren er således udsat for overgreb, at dette kan begrunde opholds-tilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet bemærker, at det af bag-grundsoplysningerne fremgår, at udeblevne fra militærtjeneste eller desertering ikke medfører asylbegrundende konsekvenser for familiemedlemmer, medmindre den pågældende er en særligt profileret person. Flygtningenævnet finder, at klagerens far efter det oplyste ikke er en særlig pro-fileret person. Det gør ingen forskel, at klageren i forbindelse med mødet i nævnet har fremlagt en angivelig efterlysning af blandt andre klagerens far fra 2018. Det forhold, at klagerens far er med-delt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, fordi han er udeblevet fra militærtjene-ste, kan derfor heller ikke begrunde, at klageren kan meddeles opholdstilladelse efter udlændinge-lovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet finder herefter, at klageren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Syrien vil være i individuel og konkret risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i individuel og konkret risiko for overgreb omfattet af ud-lændingelovens § 7, stk. 2, eller at de generelle forhold i klagerens hjemområde er af en sådan karakter, at hun kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtninge-nævnet finder ligesom Udlændingestyrelsen, at en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstil-ladelse er et indgreb i klagerens ret til privat- og familieliv efter EMRK artikel 8, stk. 1, at ind-grebet har hjemmel i udlændingelovens § 11, stk. 2., 2. pkt., jf. § 7, stk. 2, at indgrebet er legitimt og varetager den offentlige interesse i at opretholde en effektiv immigrationskontrol, og at ind-grebet således udgør et anerkendelsesværdigt formål, der kan begrunde et indgreb efter artikel 8, stk. 2. Flygtningenævnet finder af de grunde, der er anført i Udlændingestyrelsens afgørelse – og yderligere med bemærkning om, at klageren efter sin forklaring ikke har boet sammen med sin far det seneste år – at indgrebet er nødvendigt for at opnå det legitime formål. Flygtningenævnet be-mærker endvidere, at det ikke gør nogen forskel i vurderingen, at klagerens mor nu angiveligt er flygtet fra Syrien til Tyrkiet. Flygtningenævnet finder herefter, at en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse ikke vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, her-under EMRK artikel 8. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2021/66/CERA
