Nævnet stadfæstede i april 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og sunnimuslim fra Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i foråret] 2015 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygtede de syriske myndigheder, idet myndighederne forfulgte sunnimuslimer. Klageren henviste endvidere til, at han frygtede at blive tilbageholdt ved kontrolposter eller slået ihjel ved bombardementer. Udlændingestyrelsen har [vinteren] 2020 truffet afgørelse om at inddrage klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1 og § 19, stk. 7, jf. § 26. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for klagerens opholdstilladelse har ændret sig. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om inddragelse henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter den generelle situation i landet. Klageren har endvidere henvist til, at han frygter myndighedernes overgreb som følge af sine sønner [X] og [Y's] forhold. [X], der udrejste af Syrien i 2015 efter klagerens udrejse, har fået asyl i Danmark som følge af sine politiske aktiviteter i Syrien og unddragelse af militærtjeneste. [Y] arbejdede for myndighederne som IT-ingeniør og blev af myndighederne presset til at navngive personer, der modarbejdede regimet. Klagerens ene datter i Syrien er blevet opsøgt og afhørt af myndighederne om både [X] og [Y]. Klageren har ydermere oplyst, at han ikke ønsker at forlade sit barnebarn, som er bosat i Danmark, og tillige har helbredsmæssige problemer. Flygtningenævnet bemærker, at en midlertidig opholdstilladelse meddelt i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3, med henblik på midlertidigt ophold ikke vil skulle forlænges, såfremt de forhold, der førte til tildeling af beskyttelsen, ikke længere kan begrunde beskyttelse. Klageren er født, opvokset og boede ved udrejsen fra Syrien i Damaskus og skal derfor vurderes i forhold til Damaskus. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger har de syriske myndigheder haft kontrollen over Damaskus siden maj 2018, og der er indtrådt en forbedring af ikke helt midlertidig karakter af de generelle forhold i Damaskus. Flygtningenævnet finder derfor, at der ved ophold i Damaskus ikke er reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 3, alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Flygtningenævnet skal herefter tage stilling til, om en inddragelse af klagerens opholdstilladelse vil virke særlig belastende, jf. udlændingelovens § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Det bemærkes herved, at den 1. marts 2019 trådte udlændingelovens § 19 a i kraft, hvorefter en opholdstilladelse efter § 7 skal inddrages – når betingelserne i § 19, stk. 1-5, er opfyldt – medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Det må efter forarbejderne til lovændringen (lovforslag nr. L 140 af 15. januar 2019) lægges til grund, at den nye bestemmelse i § 19 a ikke finder anvendelse i sager, som Udlændingestyrelsen har indledt forud for lovens ikrafttræden, idet der vedrørende disse sager således fortsat skal ske en vurdering efter den tidligere bestemmelse i udlændingelovens § 19, stk. 7, jf. dagældende lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017, jf. § 26, stk. 1, om, hvorvidt en udvisning må antages at virke særlig belastende. Klageren, der er 74 år, har haft lovligt ophold i Danmark siden 2014 og er født og opvokset i Damaskus, Syrien, hvor han boede indtil sin udrejse i 2013. Klageren lider af blandt andet forhøjet blodtryk, sukkersyge og smerter i ryg og knæ. Klageren har to døtre, der bor i Syrien, og som han har kontakt til. Hans søn og barnebarn bor i Danmark. Han har endvidere en søn, der er begravet i Danmark. Efter en samlet vurdering af klagerens forhold finder Flygtningenævnet af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse ikke vil være særlig belastende for ham, jf. udlændingelovens § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Spørgsmålet er herefter, om klageren på grund af individuelle omstændigheder kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. For så vidt angår frygten for overgreb som følge af sønnen [X's] unddragelse af militærtjeneste bemærker nævnet, at der fremgår af Flygtningenævnets baggrundsoplysninger, herunder Udlændingestyrelsens rapport ”Syria, Military Service”, maj 2020, at familiemedlemmer til desertører eller til mænd, der har unddraget sig militærtjeneste, ikke er udsat for overgreb, med mindre der er tale om særligt profilerede personer. Der er ikke grundlag for at antage, at klagerens søn [X], der udrejste som 16-årig fra Syrien, er særligt profileret i forhold til de syriske myndigheder. Klageren findes således ikke at have sandsynliggjort, at han er i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7 som følge heraf. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om, at sønnen [X] er forfulgt af myndighederne som følge af sine politiske aktiviteter, eller om at sønnen [Y] er forfulgt af myndighederne, til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at klageren under sin asyl- og inddragelsessag har afgivet divergerende og udbyggende forklaringer herom. Flygtningenævnet finder på den baggrund ikke, at klageren ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2021/58/MIMA
