Nævnet stadfæstede i marts 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og sunni-muslim af trosretning fra bydelen Jobar i Damaskus, Syrien. Klageren opholdt sig i bydelen [A] i Damaskus, Syrien, fra [begyndelsen af] 2013 til [foråret] 2013, hvor hun udrejste af Syrien med sin familie. Klageren har oplyst, at hun var tvunget til at være medlem af al-Ittihad-partiet, som er en del af Baath-partiet, for at hun kunne studere på en kunstskole. Klageren har aldrig været aktivt medlem. Udlændingestyrelsen meddelte [i efteråret] 2015 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygtede, at blive slået ihjel af bomber som følge af krigen og blive voldtaget, da der ikke er nogen sikkerhed. Udlændingestyrelsen har [i efteråret] 2020 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt., idet betingelserne for opholdstilladelsen ikke længere er til stede. Udlændingestyrelsen har vurderet, at der er indtrådt en forbedring af de generelle forhold i Damaskus, og at denne forbedring ikke antages at være af helt midlertidig karakter. Det er derfor Udlændingestyrelsens vurdering, at er i klagerens hjemområde ikke er en reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive voldtaget, dræbt eller anholdt af de syriske myndigheder, fordi hun er fra Jobar, og fordi hun har forladt Syrien. Klageren har til støtte herfor anført, at de syriske myndigheder ikke kan lide personer, som kommer fra Jobar. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at klagerens morbror har støttet Den Frie Syriske Hær og kæmpet mod regimet, og at morbroren på den baggrund er blevet dræbt. Nævnet lægger herved vægt på, at klageren har forklaret udbyggende herom, idet hun under oplysnings- og motivsamtalen [i efteråret] 2015 alene har forklaret, at hendes morbror blev dræbt af myndighedernes militær, og at familien flygtede fra bydelen Jobar på grund af bombningerne, og at folk blev slået ihjel. Under nævnsmødet har klageren forklaret, at morbroren blev dræbt i kamphandlinger i 2012, fordi han støttede Den Frie Syriske Hær og kæmpede mod regimet. Hun har også udbyggende oplyst, at morbroren blev skudt flere gange, efter at han først havde dræbt 12 soldater fra den syriske hær. Klagerens frygt for tilbageholdelse, fordi hendes bror [B] har unddraget sig militærtjeneste, kan Flygtningenævnet ikke anse for et asylbegrundende forhold. Nævnet henviser til, at hverken klageren eller hendes familie fremstår som særligt profilerede, og at det af baggrundsoplysningerne, Udlændingestyrelsens rapport "Syria, Military Service" af juni 2020 og Country Report fra Udlændingestyrelsen af oktober 2019 "Syria-Issues Regarding Military Service" fremgår, at familiemedlemmer til desertører eller mænd, der har unddraget sig syrisk militærtjeneste, ikke er udsat for overgreb, medmindre de er særligt profilerede. Flygtningenævnet tilsidesætter i den forbindelse klagerens udbyggende forklaring om, at den syriske hær har opsøgt klageren og hendes familie i 2012 for at foretage ransagning efter våben og lede efter terrorister samtidig med, at de sagde, at [B] skulle følge med og samarbejde med den syriske hær. Forklaringen er først fremkommet under nævnsmødet og fremstår utroværdig. Klageren har i øvrigt forklaret under samtalen [i begyndelsen af] 2020 med Udlændingestyrelsen, at hun ikke på noget tidspunkt har haft konflikter med de syriske myndigheder, religiøse grupper, kriminelle grupper eller familiemedlemmer eller privatpersoner. Hun har aldrig haft nogen personlige konflikter med nogen i Syrien, og hun er heller ikke blevet opsøgt eller kontaktet af nogen efter sin indrejse i Danmark. Klageren har videre forklaret, at familien forlod Syrien legalt, idet at de fremviste pas til både de syriske og libanesiske grænsevagter. Under nævnsmødet har klageren udbyggende forklaret, at grænsevagterne blev bestukket. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet herefter, at klageren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Syrien vil være i en individuel og konkret begrundet risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. For så vidt angår Flygtningenævnets vurdering i relation til udlændingelovens § 7, stk. 3, bemærker nævnet, at det efter baggrundsoplysningerne, herunder Country Report fra Udlændingestyrelsen af oktober 2020 "Security and socio-economic situation in the governorates of Damascus and Rural Damascus", kan lægges til grund, at de syriske myndigheder har kontrollen i klagerens hjemområde, Damaskus. Endvidere bemærkes, at Flygtningenævnet siden juni 2019 har vurderet, at de aktuelle forhold i Damaskus ikke længere er af en sådan karakter, at der er grundlag for at antage, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med EMRK artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Der foreligger ikke oplysninger, der kan føre til en ændret vurdering, og der er herefter ikke grundlag for at forlænge klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet bemærker, at det forhold, at klageren er udrejst fra bydelen, Jobar, i Damaskus, der på tidspunktet for udrejsen i 2013 var oprørskontrolleret, ikke kan føre til et andet resultat, idet området i længere tid har været kontrolleret af myndighederne. Flygtningenævnet bemærker, at det forhold, at klageren ved en tilbagevenden til Damaskus er en enlig kvinde, ikke i sig selv kan anses for et asylbegrundende forhold. Flygtningenævnet skal herefter tage stilling til, om en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse er i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8 og artikel 3. Klageren er indrejst i Danmark, da hun var 25 år gammel, og hun har nu haft lovligt ophold i omkring fem et halvt år. Hun har afsluttet danskuddannelse 2, modul 3 og er i et IGU-forløb, hvor hun arbejder som gartner. Klagerens mor, søster og bror bor i Danmark. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af klagerens forhold, at en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse ikke vil være i strid med EMRK artikel 8. Klageren har oplyst, at hun lider af psykiske problemer, idet hun har angst. Hun er i behandling med medicin. Flygtningenævnet finder ikke, at dette kan anses for sådanne helbredsmæssige problemer, der ved en tilbagevenden til Syrien vil udsætte klageren for en sådan situation, der vil udgøre en krænkelse af EMRK artikel 3. Der er herved bl.a. lagt vægt på baggrundsoplysningerne i ovennævnte rapport om at, syrere har adgang til offentlige sundhedsydelser og hospitaler i Damaskus. De socio-økonomiske forhold i Syrien kan i øvrigt ikke medføre, at klageren skal meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2021/50/EDO
