iran202133

Nævnet stadfæstede i april 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Iran. Indrejst i 2019.Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk perser fra Isfahan, Iran og er oprindeligt shiamuslim, men oplyser at hun i dag er ateist. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive slået ihjel af hendes far og frygter de iranske myndigheder, idet hun har haft et seksuelt forhold med en mand uden for ægteskab. Ansøgeren har endvidere oplyst, at hun frygter de iranske myndigheder som følge af, at hun er frafaldet islam. Ansøgeren har til støtte herfor henvist til, at hendes far ønskede, at hun indgik et ægteskab med en troende muslimsk mand, herunder forsøgte han at tvangsgifte hende med hendes fætter [M]. Efter sin udrejse til Rusland mødte ansøgeren en [nationalitet] mand, som hun haft kontakt til siden det sidste år på universitet. De mødtes i Rusland i [foråret] 2019, og indledte et seksuelt forhold. Efter udrejsen til Danmark opdagede ansøgerens far forholdet til den [nationalitet] mand, og han har truet ansøgeren med at slå hende ihjel. Ansøgeren har videre henvist til, at hun efter udrejsen fra Iran har fået interesse for kristendommen, og hun har været i kirke i Rusland og Danmark. Det fremgår af ansøgerens forklaring, at hun er universitetsuddannet og efter sin uddannelse arbejdede i Iran i 2 år, hvorefter hun rejste til Rusland for at studere. Ansøgerens søstre er ligeledes veluddannede, og på deres åbne Facebookprofiler optræder de med fotos, dels uden slør, dels kun delvist tildækkede. Ansøgeren er [antal år] år og ugift. Ansøgeren har ligeledes forklaret, at hendes far ikke følger eller kontrollerer hendes færden på Internettet. Dette understøtter ikke ansøgerens forklaring om, at hendes far er meget kontrollerende og ønsker, at hun – og søstrene – skal giftes med religiøse mænd efter hans valg. Videre harmonerer det ikke med ansøgerens forklaring om, at hun løbende, siden sin ungdom, har sagt fra og gjort oprør mod faderen, at denne har tilladt hende at rejse alene til Rusland for at studere, ligesom det forhold, at ansøgeren fra [en periode i vinteren] 2018 til [en periode i vinteren] 2019, uden faderens indblanding, efter det oplyste boede hos sin søster under et ophold i Iran, og i en periode fra [sommeren] til [efteråret] 2019, efter at faderen angiveligt få måneder inden havde forsøgt at slå hende ihjel, frivilligt tog ophold hos sine forældre, ikke harmoner med ansøgerens forklaring om faderens behandling af hende. Videre har ansøgeren forklaret, at hun aldrig har modtaget dødstrusler direkte fra faderen men kun indirekte gennem sin ene søster. Endelig har ansøgeren forklaret, at begge hendes søstre og hendes bror støtter ansøgerens ønske om frihed. Når tillige sammenholdes med, at ansøgeren først søgte asyl, da hendes visum udløb efter godt 7 måneders ophold i Danmark og 7 måneder efter, at faderen angiveligt havde fremsat dødstrusler mod hende, finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hendes konflikt med faderen har en sådan karakter og intensitet, at den er omfattet af udlændingelovens § 7. Det beror på ansøgerens egen formodning, at myndighederne har eller vil få kendskab til, at hun har haft et udenomsægteskabeligt forhold. Det forhold, at ansøgeren ikke praktiserer islam, har ikke tidligere givet hende problemer og er ikke i sig selv asylbegrundende. Ej heller det forhold, at ansøgeren angiveligt er begyndt at interessere sig for kristendommen er asylbegrundende, allerede fordi ansøgeren ikke er konverteret til kristendommen og under sin asylsamtale har demonstreret et meget ringe kendskab til kristendommen. Ansøgeren har på nævnsmødet fremlagt en eftersøgningsblanket, hvorefter hendes far angiveligt [i vinteren] 2021 – halvandet år efter ansøgerens udrejse af Iran - har eftersøgt hende gennem de iranske myndigheder. Ansøgeren har herom oplyst, at hendes søster fandt dokumentet i forældrenes hus under en hovedrengøring. Henset til omstændighederne ved og tidspunktet for fremkomsten af dette dokument, sammenholdt med at ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen forklarede, at hendes far allerede i [vinteren] 2019 var bekendt med, at hun befandt sig i Danmark, kan Flygtningenævnet ikke tillægge dette dokument betydning. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2021/33/juri