Nævnet stadfæstede i april 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et barn fra Cameroun. Indrejst i 2016.Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk Batibo Tribe og kristen af trosretning fra Limbe, Cameroun. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Cameroun frygter at blive slået ihjel eller marginaliseret på baggrund af hendes etnicitet som Batibo Tribe. Ansøgeren har videre henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Cameroun frygter de generelle uroligheder i landet. Ansøgeren har også henvist til, at hendes datter er en lille pige, hvorfor hun frygter, at hun ikke vil få en ordentlig skolegang, ligesom hun er bekymret for, at der ikke vil være adgang til tilstrækkelig sundhedsbehandling i hjemlandet. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at urolighederne i Cameroun begyndte omkring tre måneder efter hendes indrejse i Danmark, og i [sommeren] 2019 modtog ansøgeren oplysninger om, at hendes forældre var blevet slået ihjel som følge af urolighederne. Ansøgeren har videre herom oplyst, at hendes far arbejdede i den offentlige sektor, og at familien oplevede, at der blev kastet sten mod deres bopæl. Ansøgeren har endelig oplyst, at hun har haft svært ved at finde arbejde i den fransktalende del af Cameroun grundet sin etnicitet, ligesom hun har oplevet generel diskrimination fra de fransktalende. Det fremgår af advokatindlægget, at ansøgeren efter Udlændingestyrelsens afgørelse [fra efteråret] 2020 er kommet i kontakt med sin søster og af denne fået oplyst, at deres forældre blev dræbt som følge af, at faderen angav separatisternes gemmesteder. Ansøgeren har ikke ønsket at give møde under Flygtningenævnets behandling af sagen. Allerede derfor kan Flygtningenævnet ikke lægge de nye oplysninger om drabet på forældrene til grund, ligesom det forekommer påfaldende, at ansøgeren først er kommet i kontakt med sin søster igen, efter at ansøgeren har fået afslag på opholdstilladelse. Ansøgeren har under asylsagen oplyst, at hun ikke har personlige konflikter med nogen i Cameroun. De generelle forhold i Cameroun er ikke af en karakter, der i sig selv kan medføre, at ansøgeren skal meddeles opholdstilladelse. Det forhold, at ansøgeren har oplevet forskelsbehandling og diskrimination har ikke en karakter eller intensitet, der er omfattet af udlændingelovens § 7. Hertil kommer, at ansøgeren indrejste i Danmark i 2016 men først søgte asyl i 2019, efter udløbet af hendes opholdstilladelse og efter at have modtaget afslag på opholdstilladelse efter etableringsordningen. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Cameroun vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Came/2021/11/LINB
