Nævnet stadfæstede i april 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt tre børn fra Afghanistan. Indrejst i 2016 og 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hazara og shia-muslim fra Kabul, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at hun frygter de generelle forhold for kvinder og etniske hazara i Afghanistan. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hendes ægtefælle for omkring 15 eller 16 år siden fik arbejde som assistent for kokken på en amerikansk base i Kabul. En dag, da ægtefællen var på vej hjem fra arbejde, blev han opsøgt af Taliban, som gav ham en flaske gift og beordrede ham til at komme det i amerikanernes mad. Ægtefællen nægtede at efterkomme ordren. Derefter opsøgte Taliban ægtefællen yderligere tre gange og gav ham to flasker mere med gift. Den fjerde gang Taliban opsøgte ansøgerens ægtefælle, sagde de til ham, at de ville slå ham og hans familie ihjel, såfremt han ikke udførte ordren. Ansøgerens ægtefælle fortalte amerikanerne herom, og de rådede ham til at flygte. Herefter flygtede familien til Iran. Omkring to til tre måneder efter ankomsten til Iran fortalte ansøgerens svoger, at Taliban havde ransaget deres hus og efterfølgende eftersøgt dem i nabolaget. Ansøgerens ægtefælle blev for fire år siden deporteret til Afghanistan, hvorefter han forsvandt. Ansøgeren formoder, at Taliban har slået ægtefællen ihjel. I 2017 rejste ansøgeren tilbage til Kabul, hvor hun opholdt sig hos sin svoger i en måned, idet hun skulle have udstedt pas og tazkera. Ansøgerens svogers naboer fortalte, at ansøgeren og hendes familie var i fare. Omkring tre uger før ansøgerens asylsamtale [i efteråret] 2019 oplyste ansøgerens svoger, at hendes hjem i Kabul var blevet ransaget og efterfølgende brændt ned. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren på centrale punkter har forklaret divergerende og udbyggende, ligesom væsentlige dele af ansøgerens forklaring fremstår konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt om, hvornår ansøgerens ægtefælle fortalte sin amerikanske chef om henvendelsen fra Taliban om, at han skulle forgifte amerikanernes mad med gift. Til asylsamtalen [i efteråret] 2019 oplyste ansøgeren, at hendes ægtefælle henvendte sig til sin amerikanske chef allerede efter den første opsøgning. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at ægtefællen ikke talte med sin amerikanske chef om Talibans første opsøgning af ham, da chefen ikke var tilstede, da han var i krig, og at det først var efter Talibans fjerde opsøgning af ægtefællen, at ægtefællen talte med sin amerikanske chef om Talibans opsøgninger af ham. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende om, hvornår Taliban spurgte efter ansøgeren og hendes familie i nabolaget. Til asylsamtalen [i foråret] 2019 oplyste ansøgeren, at ifølge hendes svoger, [A], havde Taliban ca. 1 måned forud for samtalen ledt efter ansøgeren og hendes familie, men at der i øvrigt ikke var sket noget siden deres udrejse. Til asylsamtalen [i efteråret] 2019 oplyste ansøgeren, at ifølge svogeren havde Taliban 2-3 måneder efter hendes og hendes families udrejse til Iran gennemrodet deres hus og herefter spurgt efter ansøgeren og hendes familie i nabolaget, hvor de havde vist familiens fotos til naboerne og sagt, at hvis naboerne så disse mennesker, skulle de oplyse det til Taliban. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende om, at hun følte sig skygget af mænd med langt skæg under sit ophold i Kabul i 2017. Til asylsamtalen [i efteråret] 2019 oplyste ansøgeren, at naboerne under hendes ophold i 2017 sagde til svogeren [A], at han skulle beskytte ansøgeren, og der var nogen, der spurgte ansøgerens svoger, om [B’s] kone var tilbage, og at hun ikke oplevede yderligere problemer end dette. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at hun under sit ophold hos svogeren i Kabul i 2017 følte, at folk med langt skæg skyggede hende og fulgte hende op til svogeren [A’s] hjem, og at nogen spurgte hendes svoger, om ”hun var den rette kvinde”. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at det forekommer påfaldende, at naboerne til svogeren [A] kendte til hendes ægtefælles angivelige konflikt med Taliban. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at det fremstår påfaldende, at Taliban angiveligt skulle efterstræbe ansøgeren og hendes familie efter den angivelige oprindelige konflikt i 2004, herunder henset til, at ansøgeren har oplyst, at Taliban allerede havde taget hendes ægtefælle i sin varetægt i 2015 og formentlig allerede havde slået ansøgerens ægtefælle ihjel. Endvidere forekommer ansøgerens forklaring om Talibans stærke interesse for ansøgeren og hendes familie ikke forenelig med, at Taliban ikke på noget tidspunkt har opsøgt svogeren [A] i Kabul siden 2004, eller at svogeren ikke har oplevet nogen konflikter med Taliban som følge af ansøgerens ægtefælles forhold til trods for, at svogeren har opholdt sig i Kabul i hele perioden og herunder også jævnligt er kommet i ansøgerens hus også efter ansøgerens udrejse. Ansøgerens forklaring om, at Taliban ikke vidste, hvor [A] boede, fremstår ikke overbevisende, henset til, at det må antages, at Taliban ville være i stand til at lokalisere og effektuere angreb, såfremt det var væsentligt for dem. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har rejst tilbage til Kabul og opholdt sig hos svogeren i Kabul i en måned, uden at Taliban foretog sig noget i den anledning. Flygtningenævnet tilsidesætter herefter ansøgerens forklaring om sin konflikt med Taliban. Endvidere bemærkes, at de generelle forhold i Afghanistan ikke kan føre til, at ansøgeren og hendes børn meddeles asyl. Videre bemærkes, at det forhold, at ansøgeren og hendes børn er etniske hazara ikke i sig selv kan begrunde, at ansøgeren og hendes børn meddeles asyl. Videre bemærkes, at de generelle forhold for enlige kvinder med børn i Afghanistan heller ikke i sig selv kan begrunde, at ansøgeren og hendes børn meddeles asyl. Endelig bemærkes, at de socioøkonomiske forhold i Afghanistan, ikke kan føre til, at ansøgeren og hendes børn meddeles asyl. Det af ansøgeren i øvrigt anførte kan ikke føre til, at ansøgeren og hendes børn meddeles asyl. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun og de tre børns tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2021/14/CERA
