Nævnet stadfæstede i april 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2018.Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hazara og shia muslim fra [by], [område], Afghanistan, men har senest opholdt sig i [by], Teheran, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel eller kidnappet af sin stedmors bror, [A], og af sin halvbror, [B]. Ansøgeren frygter endvidere de generelle forhold i Afghanistan. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han formoder, at hans far blev slået ihjel af stedmorens familie, idet familien fandt ud af, at faren var shia muslim. Ansøgeren er ligeledes shia muslim og frygter derfor, at stedmorens familie, særligt stedmorens bror, vil slå ham ihjel. Han frygter ligeledes sin halvbror, [B], som er sunni muslim. Ansøgeren har endvidere oplyst, at hans ægtefælle er blevet kidnappet af hans halvbror. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren har en konflikt med [B] og [A]. Flygtningenævnet vurderer, at det beror på ansøgeres egen formodning. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren aldrig er blevet truet direkte af hverken [B] eller [A], men at han alene har fået oplyst truslerne igennem sin mor. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren efter sin fars død boede i Afghanistan i over 12 år, før han udrejste af Afghanistan som 22-årig. Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at ansøgeren boede i byen [X], hvor [B] og [A] ifølge ansøgeren angiveligt ikke kunne komme til. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at der ikke ud fra Udlændingestyrelsens baggrundsoplysninger er nogle indikationer på, at personer med Pashto etnicitet ikke kunne rejse til Behsud- distrikterne, herunder [X] fra 1979 til 1989-90, hvor ansøgeren angiveligt boede i [X]. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren ikke har haft kontakt med [B] og [A] i over 44 år. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren efter, at Safar angiveligt ikke har forsøgt at gøre alvor af hans angivelige trussel mod ansøgerens mor på trods af, at han angiveligt har truet hende i en periode på over 40 år. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at det ikke forekommer sandsynligt, at [B] og [A] vil dræbe ansøgeren 44 år efter, at de sidst har set ansøgeren, og at de har truet ansøgerens mor i mere end 40 år, fordi ansøgeren er shia muslim, og at de samtidig har deltaget i ansøgerens mors henholdsvis begravelses- og mindeceremoni. Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at ansøgerens ægtefælle angiveligt har en konflikt med [B], da Flygtningenævnet ikke kan lægge ansøgerens konflikt til grund. Det forhold, at [B] og [A] angiveligt, ifølge ansøgeren, er medlem af Taliban, fører ikke til en ændret vurdering, da ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han har en konflikt med Taliban. I tilknytning hertil bemærkes, at ansøgerens ægtefælle ved samtale med Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2012 har oplyst, at [B] ikke har nogen tilknytning til Taliban. Det forhold, at ansøgerens ægtefælle er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, kan ikke begrunde, at ansøgeren meddeles konsekvensstatus. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren er indrejst i [efteråret] 2018, og at ansøgerens ægtefælle er indrejst i [efteråret] 2012, og Flygtningenævnet finder derfor allerede af denne grund, at der ikke kan meddeles ansøgeren opholdstilladelse som konsekvens af sin ægtefælles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. De generelle forhold i Afghanistan kan ikke føre til, at der meddeles ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/12/2021/gdan
