Nævnet stadfæstede i maj 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse om afvisning af en asylansøgning, jf. udlændingelovens § 29 b, vedrørende en mandlig statsløs palæstinenser fra Gaza, der var meddelt beskyttelse i Sverige. Sagen blev behandlet på formandskompetencen. Dansk Flygtningehjælp havde i forbindelse med sagens behandling blandt andet henvist til, at klageren er psykisk sårbar, og at han frygter at komme til at leve på gaden i Sverige. Efter en gennemgang af lovgrundlaget og beskyttelsesbegrebet og efter at have konstateret, at det ville være muligt for klageren at indrejse og tage lovligt ophold i Sverige, hvorfra han ikke risikerede refoulement, og henvisning til Sveriges internationale forpligtelser, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ”Flygtningenævnet finder, at det vil være muligt for klageren at indrejse og tage lovligt ophold i Sverige, samt at klageren i Sverige vil være beskyttet mod refoulement. Det bemærkes herved, at klageren har opnået international beskyttelse i Sverige, der som medlem af EU er omfattet af Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder artikel 19, stk. 2, og som har tiltrådt Flygtningekonventionen, herunder efterlevelse af non-refoulement-princippet som anført i Flygtningekonventionens artikel 33, stk. 1. Det er på denne baggrund Flygtningenævnets vurdering, at Sverige kan tjene som første asylland. Flygtningenævnet finder, at oplysningerne vedrørende klagerens psykiske helbred, herunder at han har svært ved at varetage egen omsorg og har en manglende sygdomsindsigt, ikke kan føre til en ændret vurdering heraf. Nævnet bemærker, at anerkendte flygtninge har samme adgang til lægehjælp og sociale ydelser som svenske statsborgere, og at klageren således må antages at kunne få den nødvendige lægelige behandling i Sverige. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at klageren til Udlændingestyrelsen ved samtale [i efteråret] 2019 har oplyst, at han i Sverige har været hos lægen, og at han aldrig er blevet nægtet adgang til lægelig behandling. Det forhold, at klageren har oplyst, at han mistede sin bolig og sociale ydelse og havde problemer med myndighederne i Sverige, samt at han frygter at skulle leve som hjemløs i Sverige, kan endvidere ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet bemærker hertil, at klageren til Udlændingestyrelsen ved samtale [i efteråret] 2019 har oplyst, at han ved sin genindrejse i Sverige i [sommeren] 2019 undlod at henvende sig til de svenske myndigheder, og derfor overnattede på gaden. Det er Flygtningenævnets vurdering, at de svenske myndigheder må antages at have vilje og evne til at yde tilstrækkelig beskyttelse af klagerens personlige integritet og sikkerhed, hvorfor klageren må henvises til at rette henvendelse til de svenske myndigheder ved sin indrejse i Sverige. For så vidt angår det af Dansk Flygtningehjælp anførte om, at det strider mod princippet om god forvaltningsskik, at Hjemrejsestyrelsen først [i vinteren 2020/2021] har forkyndt Udlændingestyrelsens afgørelse [fra efteråret] 2019, kan det ikke føre til en ændret vurdering. Det bemærkes, at klageren må henvises til at rette henvendelse til Justitsministeriet, såfremt han ønsker at klage over Udlændingecenter Nordsjællands sagsbehandlingstid, eller Udlændinge- og Integrationsministeriet, såfremt han ønsker at klage over Hjemrejsestyrelsens sagsbehandlingstid. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 b.” § 29 b-Sve/2021/2/gdan
