Nævnet stadfæstede i maj 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og muslim fra Syrien. Klageren er født og opvokset i byen […] i Dayr az-Zawr-regionen, Syrien. Da klageren var [barn], flyttede han til Damaskus, hvor han har boet frem til sin udrejse af Syrien. Udlændingestyrelsen meddelte [i slutningen af] 2014 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, under henvisning til de generelle forhold, og opholdstilladelsen blev givet med mulighed for varigt ophold. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygtede de generelle forhold i landet. Herudover henviste klageren til, at de syriske myndigheder betragter personer, der udrejser af Syrien, som forrædere. Det fremgår af Udlændingestyrelsens tilladelsesresolution af [efteråret] 2014, at klageren blev meddelt opholdstilladelse på baggrund af de generelle forhold som følge af væbnede kampe og angreb på civile. Styrelsen lagde ved vurderingen af sagen vægt på, at personer, der kommer fra områder i Syrien, hvor der foregår væbnede kampe eller sker angreb mod civile, eller hvor der for nyligt har fundet sådanne handlinger sted, ved en tilbagevenden til hjemlandet måtte anses for at være i reel risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Endvidere lagde styrelsen vægt på Flygtningenævnets praksis efter beslutningen truffet af Flygtningenævnets Koordinationsudvalg den 18. september 2014 samt efterfølgende månedsrapporter fra Udenrigsministeriet om situationen i Syrien. [I sommeren] 2015 blev klagerens ægtefælle og tre børn meddelt opholdstilladelse i Danmark på baggrund af familiesammenføring. Udlændingestyrelsen har [i begyndelsen af] 2021 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede. Styrelsen har i den forbindelse lagt vægt på, at der er indtrådt en forbedring af de generelle forhold i Damaskus. Forbedringen må antages ikke at være af helt midlertidig karakter, hvorfor klageren ved en tilbagevenden til Damaskus ikke vil befinde sig i en reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive tilbageholdt, idet han er udrejst af Syrien, og dermed betragtes som en forræder af de syriske myndigheder. Endvidere har klageren som asylmotiv henvist til, at han sammen med sin familie frygter at blive tilbageholdt af de syriske myndigheder, idet han er eftersøgt. Til støtte herfor har klageren oplyst, at han er eftersøgt af de syriske myndigheder, idet han har forsøgt at finde ud af, hvad der var sket med hans [familiemedlem], der var forsvundet ved en kontrolpost. Den lokale efterretningstjeneste opsøgte herefter klagerens arbejdsplads, hvor de fortalte hans chef, at klageren skulle ophøre med at spørge efter sin nevø. Klageren ophørte herefter med at søge efter sin nevø og udrejste af Syrien to eller tre uger senere. Efter klagerens udrejse af Syrien blev klagerens chef opsøgt igen. Ligeledes er klagerens søster blevet ringet op af efterretningstjenesten, hvor de har spurgt efter klageren. Ydermere har klageren som asylmotiv henvist til, at han sammen med sin familie i Danmark har deltaget i en demonstration mod brugen af kemiske våben i Syrien. Demonstrationen fandt sted i [dansk by] for tre år siden, og der deltog 200 mennesker. Klageren formoder, at demonstrationen er blevet filmet, hvorfor de syriske myndigheder kan have fået kendskab til deres deltagelse i demonstrationen. Han og hans familie har endvidere deltaget i en demonstration i [dansk by] og i [dansk by] i 2020 mod det syriske regime. Klageren har tillige henvist til, at han har været medlem af forskellige regeringsfjendtlige organisationer, navnlig […]. Han har endelig henvist til, at han har ydet humanitær indsats til personer i Syrien, som er i nød som følge af krigen i Syrien. Klageren er opvokset i Damaskus og boede ved udrejsen fra Syrien i Damaskus og skal derfor vurderes i forhold til Damaskus. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger har de syriske myndigheder haft kontrollen over Damaskus siden maj 2018, og der er indtrådt en forbedring af ikke helt midlertidig karakter af de generelle forhold i Damaskus. Flygtningenævnet finder derfor, at der ved ophold i Damaskus ikke er reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Ifølge den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, stk. 1, har enhver ret til respekt for blandt andet sit privat- og familieliv. Der må ikke gøres indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt af de i artikel 8, stk. 2, anførte grunde. Ved vurderingen af, om indgrebet af de grunde, der er anført i artikel 8, stk. 2, er nødvendigt, skal der foretages en vurdering af statens interesse i ikke at forlænge klagerens opholdstilladelse over for intensiteten af det indgreb, en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse vil indebære i hans ret til familie- og privatliv. Klageren, der er [i 50'erne], har haft lovligt ophold i Danmark siden 2014, og klageren er opvokset i Damaskus, Syrien, hvor han boede indtil sin udrejse i 2014. Klageren er sund og rask, fraset […] og […], som han har været behandlet for siden 2012. Han er uddannet jurist og har arbejdet som advokat i Syrien. Klageren har to søstre i Syrien, som han har kontakt til. Han har været ejer af et pizzeria i [dansk by] siden [foråret] 2019. Han har bestået dansk modul 2. Han har en ægtefælle og tre børn i Danmark, der er familiesammenført med klageren i 2015 og således har opholdt sig i Danmark siden 2015. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet, at en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse, hvilken nægtelse er legitim og tjener et anerkendelsesværdigt formål, ikke er i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Flygtningenævnet bemærker, at vurderingen af klagerens ægtefælles og børns forhold, herunder betydningen af den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, i denne sag henhører under Udlændingenævnet. Spørgsmålet er herefter, om klageren på grund af individuelle omstændigheder kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. For så vidt angår klagerens frygt for de syriske myndigheder som følge af, at han er udrejst af Syrien, bemærkes, at det fremgår af baggrundsoplysningerne, at det ikke har konsekvenser for tilbagevendende syrere, at vedkommende forlod landet under krigen, og at illegal udrejse af Syrien fortsat er strafbart, men at det i praksis ikke længere er et problem, idet man kan få situationen afklaret ved en syrisk repræsentation i udlandet inden indrejsen i Syrien. Herudover fremgår det af sagen, at klageren er udrejst legalt af Syrien. Klageren findes således ikke at have sandsynliggjort, at han er i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7 som følge af sin udrejse af Syrien. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om, at de syriske myndigheder efterstræber ham som følge af, at han har eftersøgt sin [familiemedlem], at han har været medlem af forskellige regeringsfjendtlige organisationer, navnlig […], og at han i Syrien har ydet humanitær indsats til personer, som er i nød som følge af krigen i Syrien, til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at klageren under sin asylsag og sag om nægtelse af forlængelse har afgivet divergerende og udbyggende forklaringer herom. Klageren har blandt andet til oplysnings- og motivsamtalen oplyst, at han på intet tidspunkt har været medlem af eller sympatiseret med et politisk parti, organisation eller forening, og at han på intet tidspunkt har haft konkrete og individuelle konflikter med hverken myndigheder, privatpersoner eller grupperinger i Syrien. Klagerens forklaring for Flygtningenævnet, hvorefter han ikke tidligere oplyste om de nu beskrevne konflikter, fordi han ikke blev spurgt ind til disse af Udlændingestyrelsen, kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet finder ikke, at klageren har sandsynliggjort, at de syriske myndigheder har fået kendskab til hans og familiens deltagelse i demonstrationer i Danmark mod det syriske regime. Det beror således på klagerens egen, ubekræftede formodning, at de syriske myndigheder er kommet i besiddelse af billeder eller videoer fra demonstrationerne. Flygtningenævnet finder på den baggrund ikke, at klageren ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet finder på den anførte baggrund, at der ikke er anledning til at tage klagerens mere subsidiære påstand om hjemvisning af sagen til følge. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2021/99/CHPE
