Nævnet stadfæstede i maj 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2014.Flygtningenævnet udtalte: "Klageren er etnisk kurder og oprindelig muslim af trosretning fra Afrin, Aleppo, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i efteråret] 2014, og at hun [i vinteren] 2015 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Klageren har [i vinteren] 2021 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hun er konverteret til kristendommen. Klageren har herom oplyst, at hun er blevet døbt, og at den kristne tro har stor betydning for hende. Ved en tilbagevenden til Syrien frygter klageren for sit og hendes børns liv, hvis hun vender tilbage som en tidligere muslim, der er blevet kristen. Landsbyen, som klageren kommer fra, er overtaget af muslimer, som står for det samme som ISIS. Hendes familie vil ikke acceptere, at hun er blevet kristen, og hun vil miste alle sine rettigheder og blive set som vantro. Klageren har ladet sig døbe i den kristne tro i 2018, men Flygtningenævnet finder, at klageren ikke har sandsynliggjort, at klagerens konversion er reel, herunder således at det kan antages, at klageren vil foretage kristne handlinger ved en tilbagevenden til Syrien. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren ikke på overbevisende måde har kunnet redegøre nærmere for sin indre afklaringsproces, og at klageren alene har et begrænset kendskab til kristendommen, særligt henset til at klageren har 12 års skolegang og er kommet i kirke i 6 år. I øvrigt finder Flygtningenævnet, at klageren fremtræder ureflekteret i forhold til indholdet af kristendommen. Endvidere har klageren ikke på overbevisende måde kunnet redegøre nærmere for, hvilken betydning kristendommen har og har haft for klageren. Flygtningenævnet lægger således til grund, at klagerens deltagelse i gudstjenester og andre kristne aktiviteter er socialt begrundet og uden at have baggrund i en reel religiøs overbevisning hos klageren. På denne baggrund kan Flygtningenævnet ikke lægge klagerens konversion til grund som reel. Under hensyn til de foreliggende baggrundsoplysninger om forholdene for kristne og kristne konvertitter i Syrien, herunder i og omkring klagerens hjemområde, bemærker Flygtningenævnet i øvrigt, at de generelle forhold for kristne konvertitter i Syrien ikke er af en sådan karakter, at de kan begrunde asyl. Herefter finder Flygtningenævnet, at klageren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Syrien vil risikere forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse." Syri/2021/96/malc
