Nævnet stadfæstede i maj 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien og hendes medfølgende barn. Indrejst i 2015.Flygtningenævnet udtalte:"Klageren er etnisk araber og sunnimuslim af trosretning fra Midan, Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i sommeren] 2016 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygtede de generelle forhold som følge af krigen, samt at hendes søn, [B], ville blive indkaldt til militærtjeneste. Udlændingestyrelsen har [i vinteren] 2020 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for klagerens opholdstilladelse ikke længere er tilstede. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse fortsat henvist til de generelle forhold i Syrien samt, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter, at hendes to sønner vil blive indkaldt til aftjening af militærtjeneste. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hendes ægtefælle er afgået ved døden, og at hun derfor som den eneste forældre vil være ansvarlig for, at de ikke har aftjent militærtjeneste. Klageren har endvidere oplyst, at familiemedlemmer til mænd, der ikke har været i militæret, bliver afhørt og chikaneret, indtil manden tager i militæret. Klageren har videre henvist til, at hun frygter fattigdom, som følge af, at hun ikke har en ægtefælle til at forsørge hende. Endelig har klageren henvist til, at hun frygter at blive fængslet, idet hun har været udrejst af Syrien i en længere periode. Flygtningenævnet bemærker, at klageren er meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3, med henblik på midlertidigt ophold, og at opholdstilladelsen ikke skal forlænges, når de forhold, der førte til tildeling af beskyttelse, ikke længere er til stede. Af de foreliggende baggrundsoplysninger fremgår, at de syriske myndigheder siden maj 2018 har haft kontrollen over Damaskus, og at der er indtrådt en forbedring af de generelle forhold, som ikke er af helt midlertidig karakter. Flygtningenævnet har således siden juni 2019 vurderet, at de aktuelle forhold i Damaskus ikke længere er af en sådan karakter, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Flygtningenævnet kan i øvrigt henvise til Udlændingestyrelsens bemærkninger om forholdene i Damaskus. En nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse vil udgøre et væsentligt indgreb i hendes ret til privat- og familieliv. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, hvorvidt en inddragelse af klagerens opholdstilladelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8. Af EMRK artikel 8 fremgår, at enhver har ret til respekt for blandt andet sit privat- og familieliv. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder, jf. artikel 8, stk. 2. Flygtningenævnet finder, at en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse er et indgreb i klagerens udøvelse af sin ret efter artikel 8, stk. 1, og at dette indgreb har hjemmel i udlændingelovens § 7, stk. 3, jf. § 11, stk. 2, 2. pkt. Flygtningenævnet finder videre, at lovgrundlaget for indgrebet er legitimt og varetager den offentlige interesse i at opretholde en effektiv immigrationskontrol. Flygtningenævnet bemærker derudover, at en håndhævelse af udlændingelovens § 7, stk. 3, og § 11, stk. 2, 2. pkt., der blandt andet er indført for at afstemme beskyttelsen med behovet, udgør et anerkendelsesværdigt formål, og kan begrunde indgreb efter artikel 8, stk. 2. Det skal herefter vurderes, hvorvidt indgrebet i klagerens rettigheder er nødvendigt for at opnå det angivne legitime formål. Der skal i den forbindelse foretages en proportionalitetsafvejning af statens interesse i ikke at forlænge klagerens opholdstilladelse over for intensiteten af det indgreb, en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse vil indebære i klagerens ret til privat- og familieliv. Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, at indgreb i udlændingens privat- og familieliv skal stå i rimeligt forhold til de formål, indgrebet skal varetage. Ved vurderingen af, om indgrebet af de grunde, der er anført i EMRK artikel 8, stk. 2, er nødvendigt, skal der altså foretages en vurdering af statens interesse i at foretage indgrebet over for intensiteten af indgrebet i klagerens ret til privat- og familieliv. Flygtningenævnet har ved vurderingen tillagt det vægt, at klageren har haft lovligt ophold i Danmark i ca. fem og et halvt år, at hun har afsluttet et praktikophold, og at hun har familie i Danmark. Klageren har oplyst, at hun ikke taler, læser eller skriver dansk. Hun har ingen uddannelse eller beskæftigelse i Danmark, og hun er ikke medlem af foreninger i Danmark. Hun har oplyst, at hun lider af eksem og ledproblemer. Hun er født og opvokset i Syrien, hvor hun har boet, indtil hun udrejste af Syrien og indrejste til Danmark som 52-årig. Hun har ikke gået i skole eller haft et arbejde i Syrien. Hun har oplyst, at hun ikke har familiemedlemmer tilbage i Syrien, men at der er familie tilbage i Syrien på sin afdøde ægtefælles side, som hun ikke har kontakt til. Oplysningerne om ægtefællens død og efterfølgende begravelse er dog kommet fra ægtefællens familie. Det er herefter ikke sandsynliggjort, at klageren vil være uden netværk ved en tilbagevenden til Syrien. Vedrørende klagerens lovlige ophold i Danmark finder nævnet, at opholdet ikke har haft en sådan varighed, at hun på den baggrund har opnået en særlig tilknytning til Danmark. Klageren har familiemæssig tilknytning til Danmark, idet hendes tre børn samt hendes søstre, svogre, nevøer og niecer opholder sig i Danmark. Nævnet bemærker i den forbindelse, at klagerens datter, [A], og ene søn, [B], er myndige, og at klageren i en længere periode ikke har boet sammen med datteren eller sønnen. Nævnet finder, at der er ikke sandsynliggjort noget afhængighedsforhold mellem klageren og hendes myndige datter eller hendes myndige søn. Dertil kommer, at Flygtningenævnet vurderer, at klagerens datter, [A], også kan tage ophold i Syrien. Flygtningenævnet bemærker, at klageren er meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3, med henblik på midlertidigt ophold og således siden meddelelsen af opholdstilladelsen i [sommeren] 2016 har været bekendt med tilladelsens midlertidige karakter. Efter en samlet vurdering af det ovenfor anførte sammenholdt med de seneste baggrundsoplysninger om forholdene i Damaskus finder Flygtningenævnet, at en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse ikke er i strid med Danmarks internationale forpligtelser, er legitim, tjener et anerkendelsesværdigt formål og er proportionel og hverken er i strid med EMRK artikel 8 eller Danmarks øvrige internationale forpligtelser. Klagerens opholdstilladelse kan på denne baggrund ikke forlænges. Vedrørende klagerens helbredsforhold bemærker nævnet, at der ikke foreligger oplysninger om alvorlige helbredsmæssige problemer, der kan føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet finder i den forbindelse, at en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse heller ikke vil være i strid med klagerens søn, [C]s, ret til privat- og familieliv, idet nævnet finder, at [C] ikke har opnået en selvstændig tilknytning til Danmark. Nævnet har herved lagt vægt på [C]s alder, varigheden af hans ophold her i landet, og at han har gået i skole i Danmark, hvor han også har venner og går til sport. Flygtningenævnet finder imidlertid, at [C] ikke derigennem har opnået en særlig tilknytning til Danmark. Der skal herefter foretages en vurdering af, om klageren som følge af individuelle omstændigheder kan meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge klagerens forklaring til grund. Klageren er udrejst legalt af Syrien. Hun har ikke personligt været eftersøgt af nogen personer, grupper eller myndigheder. Hun har ikke været politisk aktiv, herunder været tilknyttet et politisk parti eller deltaget i nogen demonstrationer. Det beror på klagerens egen formodning, at hun ved en tilbagevenden vil være i et modsætningsforhold til de syriske myndigheder, fordi hendes to sønner er blevet indkaldt eller vil blive indkaldt til aftjening af militærtjeneste, og Flygtningenævnet kan på baggrund af de seneste baggrundsoplysninger tiltræde Udlændingestyrelsens vurdering i relation til ikke at meddele opholdstilladelse på baggrund af individuelle forhold. Flygtningenævnet bemærker, at der henset til sønnen [C]s alder (17 år og 4 måneder) ikke er grundlag for at meddele ham opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, som følge af risikoen for militærtjeneste. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet således, at klageren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse." Syri/2021/94/malc
