Koens- og aeresrelateret forfoelgelse - Seksuelle forhold
Nævnet stadfæstede i april 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og sunni muslim. Hun er født og opvokset i [X], Idlib og har senest, forud for sin udrejse, haft bopæl i [S], Rif Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer men har oplyst, at hun har deltaget i en demonstration mod de syriske myndigheder. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [en nærmere angiven dato i efteråret] 2015, og at hun [en nærmere angiven dato i slutningen af vinteren] 2016 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3, som er forlænget senest [en nærmere angiven dato i efteråret] 2019. Klageren har [en nærmere angiven dato i starten af vinteren] 2019 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 subsidiært § 7, stk. 2. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hun frygter at blive afhørt af de syriske myndigheder på grund af sin tidligere ægtefælle, som er eftersøgt, idet han var indblandet i politik, og idet han var med til at stifte et kurdisk parti. Klagerens hus i Rukn al-Din i Damaskus blev ofte ransaget, og efter klageren og hendes ægtefælles skilsmisse er klageren en enkelt gang blevet opsøgt på sin bopæl af de syriske myndigheder, som spurgte efter hendes tidligere ægtefælle. Klageren har endvidere oplyst, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter, at de syriske myndigheder vil anholde og udsætte hende for tortur, idet hun har deltaget i en demonstration i [X]. Klageren har hertil oplyst, at hun frygter, at nogen, som har deltaget i demonstrationen, og som siden er blevet anholdt, vil sige til myndighederne, at klageren har deltaget i demonstrationen. Demonstrationen var imod de syriske myndigheder og forholdene i Syrien på daværende tidspunkt. Klageren var iført niqab under hele demonstrationen, så ingen skulle kunne genkende hende, og klageren viste ikke sit ansigt på noget tidspunkt. Klageren har videre oplyst, at hun én gang er blevet stoppet ved grænsen til Libanon, da hun skulle besøge sin veninde. I denne forbindelse blev klageren kropsvisiteret og tilbageholdt i to dage, fordi myndighederne forvekslede hende med en anden kvinde. Klageren har videre henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter voldtægt, tortur og tyveri. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hun er blevet voldtaget af fire mænd, som opsøgte og voldtog hende, mens de holdt en pistol mod hendes hoved. Mændene, som tilhørte Assad Lijan Alshabia, som er en kriminel gruppe med tilhørsforhold til Assad, stjal klagerens penge og mobiltelefon. Klageren har ydermere oplyst, at hun frygter, at hendes bror, [A], vil slå hende ihjel. Klageren har til støtte herfor oplyst, at han har truet hende og udsat hende for overgreb flere gange. Klageren blev sidst truet af denne bror for omkring tre år siden, hvor broren sendte hende en lydfil med trusler. Endeligt har klageren oplyst, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter, at hun som sunni muslim vil være særligt udsat, idet der er problemer mellem sunni muslimer og shia muslimer. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring vedrørende dennes asylmotiv til grund. Flygtningenævnet bemærker, at klageren ved oplysnings- og motivsamtale [en nærmere angiven dato i starten af vinteren] 2016 forklarede, at hun og hendes sønner var udrejst legalt af Syrien. Hun forklarede endvidere, at hun ikke havde nogen selvstændige konflikter i Syrien. Hun henviste alene til sønnernes værnepligtsforhold. Hun oplyste, at sønnen, [M], på et tidspunkt havde været tilbageholdt af militæret, men var blevet løsladt igen. Den for klagerens nu foreliggende sag helt afgørende oplysning om, at hun over for de syriske myndigheder har påtaget sig en forpligtelse til at sørge for, at [M] møder til aftjening af værnepligt, er først fremkommet ved en forklaring flere år senere. Flygtningenævnet kan derfor ikke lægge denne oplysning, der i øvrigt er uunderbygget, til grund. For så vidt angår de øvrige af klageren påberåbte asylmotiver, herunder vedrørende hendes deltagelse i en demonstration for nu syv år siden, er også disse oplysninger først fremkommet flere år efter, at klageren første gang afgav forklaring til de danske myndigheder, og disse oplysninger er heller ikke nærmere underbygget. Klageren har endvidere henvist til sin ret til familieliv i henhold til EMRK artikel 8. Flygtningenævnet finder, at de påberåbte forhold ikke kan tillægges nogen betydning ved vurderingen af, om der kan meddeles klageren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Klageren opfylder således ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 7, stk. 2, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2021/70/lbv
