Nævnet stadfæstede i marts 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag vedrørende en mandlig statsløs kurder fra Syrien. Indrejst i 2014.Flygtningenævnet udtalte:”Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt klageren kan udsendes efter udlændingelovens § 31. Klageren er etnisk kurder, statsløs (maktumin) fra Syrien og sunnimuslim af trosretning fra landsbyen [X], som ligger i nærheden af byen Derek, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ikke kan vende tilbage til Syrien, idet han frygter at blive tvunget til at aftjene militærtjeneste af de syriske myndigheder eller af YPG. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han flygtede fra Syrien på grund af krigen i landet, og fordi han ønskede at skabe sig et normalt liv i Europa, idet han som statsløs ikke havde nogen rettigheder i Syrien. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at klageren ved en tilbagevenden til Syrien risikerer forfølgelse eller overgreb på grund af sine individuelle forhold, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1 og § 7, stk. 2. Der er herved henset til de samme omstændigheder, som er anført af Udlændingestyrelsen i afgørelse af [efteråret] 2020. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger vurderer Flygtningenævnet således, at der ikke er nogen reel risiko for, at klageren, som er statsløs kurder fra Syrien (maktumin), ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for at blive indkaldt til militærtjeneste. Klageren har forklaret, at han ikke tidligere har haft problemer med YPG. Klageren har endvidere efter sin forklaring oplyst, at han ikke har personlige konflikter i Syrien. Endelig fremgår det af baggrundsoplysningerne, at YPG ikke foretager tvangsrekruttering, idet rekruttering foregår på frivillig basis. Det beror således på klagerens egen formodning, at han ved en tilbagevenden til Syrien vil få problemer med YPG og blive tvangsrekrutteret. Flygtningenævnet finder derimod, at klageren er udrejst af Syrien på grund af de generelle forhold. Klageren har således til sin Oplysnings- og Motivsamtale [i efteråret] 2014 forklaret, at han udrejste fra Syrien fordi familiens økonomi havde det svært og til samtalen med Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2020 oplyst, at han udrejste på grund af krigen og fordi han som kurder ikke havde nogen rettigheder. Klageren er isoleret set omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 3, idet han ved en tilbagevenden til Syrien alene som følge af sin blotte tilstedeværelse, vil være i risiko for forhold omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. En tvangsmæssig udsendelse af klageren vil derfor være i strid med udlændingelovens § 31, stk. 1. Ved dom af [sommeren] 2019 stadfæstede Østre Landsret dom af [foråret] 2019 fra retten i Holbæk, hvorefter klageren var idømt 60 dages fængsel for overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1 og samtidig udvist af Danmark med et indrejseforbud i 4 år. Klageren har til samtalen med Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2020 om sine personlige forhold oplyst, at han har en bror i Danmark, han har gået på sprogskole og stoppede under Dansk Modul 4. Han har haft arbejde [på et supermarked], på pizzeria og med bilrengøring. Han har ikke deltaget i foreningsliv. Han er født og opvokset i Syrien og har sine forældre i Syrien. Klagerens brødre er udrejst af Syrien. Efter en samlet vurdering af disse forhold finder Flygtningenævnet, at der ikke foreligger særlige grunde, som taler for at klageren skal meddeles opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren er således udelukket fra at blive meddelt opholdstilladelse, jf. § 10, stk. 3, 1. pkt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2021/120
