syri2021118

Nævnet meddelte i juni 2021 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og sunnimuslim af trosretning fra Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer, men hun har under sit ophold i Danmark deltaget i regimekritiske aktiviteter på internettet og ved at have deltaget i en demonstration på Rådhuspladsen i København. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [en dato i foråret] 2014, og at hun [i begyndelsen af] 2015 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, på baggrund af de generelle forhold i Syrien. Klagerens advokat har [en dato i slutningen af] 2020 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, subsidiært opholdstilladelse efter § 7, stk. 2, men begrundet i klagerens individuelle forhold. Klagerens advokat har til støtte herfor oplyst, at klageren har fremlagt en dom, hvoraf det fremgår, at hun er straffet in absentia i Syrien med tre års fængsel for at have forladt sin stilling i det offentlige. Klageren frygter på denne baggrund at blive tilbageholdt ved den syriske grænse, og herefter at blive fængslet og udsat for tortur. Klageren har herom oplyst, at hun er kommet i besiddelse af dokumentet igennem en tidligere kollega, som har sendt et billede af dokumentet til klagerens søster, som videresendte billedet til klageren i slutningen af 2017 eller i starten af 2018. Klagerens svoger har efterfølgende fremskaffet en kopi af dommen, som er kommet i klagerens besiddelse i [efteråret] 2018. Klageren har endvidere oplyst, at hun fik to års orlov fra sin offentlige stilling, hvor hun arbejdede med at klargøre journaler til læger. Klageren har videre til støtte for sin klage oplyst, at hun er eftersøgt på baggrund af, at hun har delt regimekritisk indhold på internettet, herunder på Facebook, samt at hun har deltaget i en [regimekritisk] demonstration på Rådhuspladsen i København, som er blevet filmet og delt på nettet. Flygtningenævnet bemærker, at den generelle sikkerhedssituation i Damaskusområdet fortsat er alvorlig og skrøbelig. Hertil kommer, at der er adskillige rapporteringer om alvorlige menneskerettighedskrænkelser fra de syriske myndigheders side, og at disse krænkelser finder sted i hele Syrien, herunder også i Damaskus. Menneskerettighedskrænkelserne rettes ifølge kilderne navnlig mod personer med en særlig risikoprofil, herunder personer der har unddraget sig militærtjeneste og lignende, eller personer (og disse personers familie) der enten er eller har været tilknyttet oprørsgrupper, eller som på anden vis må opfattes som værende i opposition til de syriske myndigheder. For så vidt angår familiemedlemmer til personer, der har unddraget sig militærtjeneste, fremgår det af Udlændingestyrelsens rapport om Syrien fra maj 2020, at nogle kilder har oplyst, at der ikke er risiko for konsekvenser for familiemedlemmer, mens andre kilder har rapporteret, at familiemedlemmer til personer, der har unddraget sig militærtjeneste, kan risikere konsekvenser i form af bl.a. chikane, trusler, arrestationer, forhør og tortur. Også personer der kommer fra områder, der tidligere var kontrolleret af oppositionen, kan være udsatte, ligesom personer der på grund af deres navn eller andet kan forveksles med eftersøgte personer kan være det. For personer med en sådan særlig risikoprofil er der efter baggrundsoplysningerne risiko for, at de vil blive tilbageholdt og afhørt ved en tilbagevenden til Syrien. Når dette sammenholdes med de foreliggende baggrundsoplysninger om de syriske myndigheders alvorlige overgreb f.eks. ved afhøringer og fængslinger, vil sådanne personer kunne være i en situation, der kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, på grund af deres individuelle forhold. Det bør ved vurderingen heraf ligeledes indgå, at flere kilder oplyser, at myndighedernes vurderinger af, hvilke borgere der udgør en sikkerhedstrussel, er præget af vilkårlighed og uforudsigelighed, hvorfor der kan være god grund til at udvise forsigtighed ved bedømmelsen og lade en eventuel rimelig begrundet tvivl komme en ansøger/klager til gode. Nævnet bemærker, at klagerens forklaring om, at hun i Syrien har forladt sin stilling i det offentlige, er troværdig, ligesom hendes forklaring stemmer overens med baggrundsoplysningerne i Udlændingestyrelsens rapport ”Syria, Consequences of leaving a public sector position without notice” fra april 2021. Klageren har således redegjort for at have modtage en dom, som hun tillige har fremlagt i kopi, hvorved hun er blevet idømt tre års fængsel for at have forladt sin stilling i det offentlige på en sådan måde, at en rimelig tvivl herom må komme klageren til gode. Nævnet finder herefter, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte klagerens forklaring om, at hun i Syrien har modtaget en dom på fængsel i 3 år for at have forladt sin offentlige stilling. Hertil kommer, at det må lægges til grund, at klageren oprindeligt kommer fra Dara, hvor oppositionen mod styret har stået meget stærkt, og at hun herudover bl.a. på sin åbne Facebookprofil i eget navn er fremkommet med systemkritiske ytringer. Endelig må det lægges til grund, at der i klagerens nærmeste familie er personer, der har unddraget sig militærtjeneste i Syrien. På denne baggrund og efter en samlet vurdering finder nævnet, at klageren ved en tilbagevenden til Syrien er i risiko for asylbegrundende forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse, således at klageren meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” Syri/2021/118/MLVT.