Nævnet omgjorde i maj 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien, således at hun meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Indrejst i 2015. Sambehandlet med Syri/2021/115/EDO.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk kurder og sunni-muslim af trosretning fra [A], Homs, Syrien. Klageren har boet i Ruken al-Din, Damaskus, Syrien, siden hun var 15 år gammel. Klageren har ikke været medlem af politiske organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i efteråret] 2015 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygtede at blive opsøgt af myndighederne som følge af, at hendes børn har deltaget i demonstrationer. Klageren anførte til støtte herfor, at syv til otte bevæbnede personer fra efterretningstjenesten kom hjem til klageren omkring en måned for udrejsen af Syrien og spurgte efter klagerens børn. Personerne skubbede til klageren. Klagerens ægtefælle blev tilbageholdt og afhørt på en politistation i flere timer. Omkring to til tre uger før udrejsen kom seks til syv bevæbnede personer fra efterretningstjenesten hjem til klageren igen og spurgte efter klagerens børn. Klagerens ægtefælle blev igen tilbageholdt og afhørt på en politistation i flere timer. Myndighederne truede med at hente klagerens ægtefælle igen, hvis ikke børnene vendte tilbage til Damaskus. Klageren henviste endvidere som asylmotiv til de generelle forhold i Syrien. Udlændingestyrelsen har [primo] 2021 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede, idet der er sket en forbedring af forholdene i Damaskus, samt at denne forbedring ikke kan antages at være af helt midlertidig karakter. Udlændingestyrelsen har vurderet, at der ikke er en reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Klageren har som asylmotiv fortsat henvist til, at hun frygter at blive tilbageholdt af myndighedernes, som følge af hendes børns konflikt. Klageren frygter endvidere at blive udsat for overgreb, som følge af børnenes konflikt. Klageren har til støtte herfor anført, at hun har talt med sin tidligere nabo i Syrien, som har oplyst, at syriske sikkerhedsfolk har spurgt efter klageren og klagerens ægtefælle for nylig. Klageren har som asylmotiv fortsat henvist til, at hun frygter de generelle forhold. Klageren har endvidere som asylmotiv henvist til, at hun ikke vil kunne få lægehjælp. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge klagerens forklaring til grund. Flygtningenævnet lægger vægt på, at klagerens børn, [B] og [C], flygtede fra Syrien i 2012 og efterfølgende fik asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1, i Danmark. Det er oplyst, at dette var på grund af politiske aktiviteter, særligt ved deltagelse i demonstrationer. Klageren og ægtefællen har forklaret, at de i 2015 to gange blev opsøgt af myndighederne, der spurgte efter børnenes opholdssted. Ægtefællerne har forklaret divergerende herom på væsentlige punkter, hvorfor Flygtningenævnet tilsidesætter denne del af forklaringen. På trods af, at klageren ikke blev opsøgt, og i øvrigt udrejste legalt, finder Flygtningenævnet ud fra et forsigtighedsprincip, og navnlig på baggrund af UNHCR's rapport fra marts 2021, at det ikke med den nødvendige sikkerhed kan udelukkes, at klageren ved tilbagevenden til Syrien vil kunne risikere anholdelse og eventuelt tortur eller andre overgreb. Klageren har derfor sandsynliggjort at opfylde betingelserne i udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af [primo] 2021, således at klageren meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” Syri/2021/116/EDO
