Nævnet omgjorde i maj 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien, således at han meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Indrejst i 2015. Sambehandlet med Syri/2021/116/EDO.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk kurder og sunni-muslim af trosretning fra Ruken al-Din, Damaskus, Syrien. Udlændingestyrelsen meddelte [i efteråret] 2015 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygtede at blive taget af myndighederne, fordi hans børn havde deltaget i demonstrationer. Klageren anførte til støtte herfor, at fem til seks bevæbnede personer fra sikkerhedstjenesten kom hjem til klageren omkring to måneder før udrejsen af Syrien og spurgte efter klagerens børn og gennemsøgte huset. En måned senere kom der nogle civilklædte personer fra myndighederne hjem til klageren og spurgte efter klagerens børn og gennemsøgte huset. Myndighederne truede klageren med, at hvis klagerens børn ikke var på bopælen næste gang myndighederne kom forbi, så ville de tage klageren i stedet. Klageren henviste som asylmotiv endvidere til de generelle forhold i Syrien. Udlændingestyrelsen har [primo] 2021 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede, idet der er sket en forbedring af forholdene i Damaskus, samt at denne forbedring ikke kan antages at være af helt midlertidig karakter. Udlændingestyrelsen har vurderet, at der ikke er en reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Klageren har som asylmotiv fortsat henvist til, at han frygter at blive tilbageholdt og afhørt af myndighederne som følge af, at hans børn har deltaget i demonstrationer, men også fordi, at de er flygtet fra Syrien. Klageren har til støtte herfor anført, at myndighederne vil bede klageren om at skaffe klagerens børn til dem. Klageren har som asylmotiv fortsat henvist til, at han frygter de generelle forhold. Klageren har derudover som asylmotiv henvist til, at han ikke vil have råd til sin medicin. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge klagerens forklaring til grund. Flygtningenævnet lægger vægt på, at klagerens børn, [A] og [B], flygtede fra Syrien i 2012 og efterfølgende fik asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1, i Danmark. Det er oplyst, at dette var på grund af politiske aktiviteter, særligt ved deltagelse i demonstrationer. Klageren og ægtefællen har forklaret, at de i 2015 to gange blev opsøgt af myndighederne, der spurgte efter børnenes opholdssted. Ægtefællerne har forklaret divergerende herom på væsentlige punkter, hvorfor Flygtningenævnet tilsidesætter denne del af forklaringen. På trods af, at klageren ikke blev opsøgt, og i øvrigt udrejste legalt, finder Flygtningenævnet ud fra et forsigtighedsprincip, og navnlig på baggrund af UNHCR's rapport fra marts 2021, at det ikke med den nødvendige sikkerhed kan udelukkes, at klageren ved tilbagevenden til Syrien vil kunne risikere anholdelse og eventuelt tortur eller andre overgreb. Klageren har derfor sandsynliggjort at opfylde betingelserne i udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af [primo] 2021, således at klageren meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” Syri/2021/115/EDO
