syri2021114

Nævnet stadfæstede i juni 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2014.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og sunnimuslim. Klageren er født og opvokset i Damaskus, Syrien, hvor hun boede frem til 2008. Herefter flyttede hun til Rif Damaskus, Syrien, hvor hun boede frem til sin udrejse. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i begyndelsen af] 2015 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. I den forbindelse havde Udlændingestyrelsen lagt vægt på, at klageren kom fra et område, hvor en tilbagevenden til hjemlandet aktuelt måtte anses for at udgøre en reel risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygtede de syriske myndigheder, fordi hendes far havde modtaget en genindkaldelse til militæret. Klageren henviste videre til de generelle forhold i Syrien. Udlændingestyrelsen har [i begyndelsen af] 2021 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for klagerens opholdstilladelse ikke længere er til stede. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse henvist til, at hun frygter at blive slået ihjel af de syriske myndigheder, fordi der blev taget et billede af hende og hendes far under en demonstration i Damaskus i 2014. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun var ude og handle sammen med sin far, og at der foregik en demonstration i nærheden, som hendes morbror deltog i. Da hendes morbror så dem, kom han hen og hilste på dem, og der blev i den forbindelse taget billeder af klageren og klagerens far. Klageren har videre oplyst, at hendes morbror efterfølgende blev tilbageholdt af myndighederne og udsat for tortur, og at han i den forbindelse oplyste til myndighederne, at klageren og klagerens far også deltog i demonstrationen. Klageren har tillige henvist til, at hun frygter myndighedsovergreb som følge af, at hendes far ikke mødte frem, da han blev genindkaldt til militærtjeneste. Klageren har som yderligere asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse henvist til, at hun frygter at blive slået ihjel af sin faster. Fasteren ønskede, at klageren skulle gifte sig med hendes søn. Dette gjorde klageren ikke, og da sønnen senere døde i krig, beskyldte fasteren klageren for at være skyld i sønnens død, fordi sønnen kunne have undgået krigen ved at være blevet familiesammenført med klageren i Danmark. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hendes faster og fasterens tre sønner flere gange har truet hende med, at de vil slå hende ihjel. Fasteren og dennes familie efterstræber tillige klageren, fordi hun efter deres opfattelse har giftet sig med en vantro, idet hendes ægtefælle er shiamuslim. Klageren, der er født i 1994, er fra Damaskus, hvor hun ifølge sin forklaring har boet det meste af sit liv. Situationen i Damaskus er over en længere periode siden maj 2018 forbedret, og denne forbedring kan ikke antages at være af helt midlertidig karakter. Flygtningenævnet lægger til grund, at de generelle forhold i Damaskus ikke kan føre til en forlængelse af klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Vedrørende Danmarks internationale forpligtelser finder Flygtningenævnet, at en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse er et indgreb i klagerens ret til privat- og familieliv efter EMRK art. 8, stk. 1. Som anført af Udlændingestyrelsen har dette indgreb hjemmel i udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt., jf. § 7, stk. 2. Flygtningenævnet tiltræder, at et sådant indgreb i klagerens ret til privat- og familieliv er legitimt og ikke uproportionalt. Flygtningenævnet bemærker, at klageren kom til Danmark i 2014 og således har levet det meste af sit liv i Syrien. Klageren har bestået prøve i Dansk 1 og 2. Hun har ikke opnået en tilknytning til det danske arbejdsmarked eller taget en uddannelse i Danmark. Hun har haft ægtefælle og et barn født i 2019 i Danmark. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet herefter ikke, at klageren på denne baggrund har opnået en særlig tilknytning til Danmark. Flygtningenævnet skal herefter tage stilling til, om der kan meddeles klageren opholdstilladelse på grund af dennes individuelle forhold jf. udlændingelovens § 7, stk. 1 og stk. 2. Flygtningenævnet finder af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen, at klagerens forklaring om episoden i forbindelse med demonstrationen – herunder at der blev taget fotos og film af hende ved denne lejlighed, således at hun i den anledning risikerer overgreb fra de syriske myndigheder – må anses konstrueret. For så vidt angår klagerens frygt for myndighedsovergreb som følge af, at hendes far ikke mødte frem efter at have modtaget genindkaldelse til militærtjeneste kan Flygtningenævnet ikke lægge til grund, at klagerens far har modtaget en genindkaldelse til militærtjeneste. Nævnet har herved navnlig lagt vægt på, at klagerens far under sin asylsags behandling har forklaret divergerende om tidspunktet for modtagelsen af genindkaldelsen, ligesom klagerens fars alder ifølge baggrundsoplysningerne taler imod, at han har modtaget indkaldelsen. Flygtningenævnet finder endelig af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen, at klageren ikke har sandsynliggjort, at hun er i risiko for overgreb fra sin faster og dennes familie. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at klageren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet finder på den anførte baggrund ikke grundlag for som påstået at hjemvise sagen til fornyet behandling i hos Udlændingestyrelsen i anledning af, at klageren på vegne af sin søn født i 2019 efter det oplyste har indgivet asylansøgning. Nævnet finder heller ikke grundlag for at udsætte sagen på undersøgelse af klagerens søns tilstand eller eventuelle behandlingsmuligheder for ham. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Syri/2021/114/RILA