Nævnet stadfæstede i juni 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2014.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og sunnimuslim. Klageren er født og opvokset i Damaskus, Syrien, hvor han boede frem til 2008. Herefter flyttede han til Rif Damaskus, Syrien, hvor han boede frem til sin udrejse. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i begyndelsen af] 2015 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. I den forbindelse havde Udlændingestyrelsen lagt vægt på, at klageren kom fra et område, hvor en tilbagevenden til hjemlandet aktuelt måtte anses for at udgøre en reel risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygtede de syriske myndigheder, og at han frygtede at blive genindkaldt til militæret. Klageren henviste videre til, at han frygtede, at der ville ske hans datter noget på grund af de generelle forhold i Syrien. Udlændingestyrelsen har [i begyndelsen af] 2021 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for klagerens opholdstilladelse ikke længere er til stede. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af de syriske myndigheder, fordi der blev taget et billede af ham under en demonstration i Damaskus i 2014. Klageren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at han var ude og handle sammen med sin datter, og at der foregik en demonstration i nærheden, som hans svoger deltog i. Klageren var ikke selv en del af selve demonstrationen, men han blev fotograferet, fordi han opholdt sig tæt på demonstrationen. Klageren har videre oplyst, at hans svoger efterfølgende blev tilbageholdt af myndighederne, og at han selv blev efterlyst af myndighederne omkring tre-fire måneder efter, at hans svoger blev tilbageholdt. Klageren har tillige henvist til, at han frygter myndighedsovergreb som følge af, at han ikke mødte frem, da han blev genindkaldt til militærtjeneste. Klageren, der er født i 1965, er fra Damaskus, hvor han ifølge sin forklaring har boet det meste af sit liv. Situationen i Damaskus er over en længere periode siden maj 2018 forbedret, og denne forbedring kan ikke antages at være af helt midlertidig karakter. Flygtningenævnet lægger til grund, at de generelle forhold i Damaskus ikke kan føre til en forlængelse af klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Vedrørende Danmarks internationale forpligtelser finder Flygtningenævnet, at en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse er et indgreb i klagerens ret til privat- og familieliv efter EMRK art. 8, stk. 1. Som anført af Udlændingestyrelsen har dette indgreb hjemmel i udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt., jf. § 7, stk. 2. Flygtningenævnet tiltræder, at et sådant indgreb i klagerens ret til privat- og familieliv er legitimt og ikke uproportionalt. Flygtningenævnet bemærker, at klageren kom til Danmark i 2014 og således har levet langt det meste af sit liv i Syrien. Klageren har bestået prøve i Dansk 1. Han har ikke arbejdet eller afsluttet en uddannelse i Danmark. Han har haft ægtefælle og fire børn i Danmark. Ægtefællen og tre af børnene er imidlertid efter Udlændingestyrelsens afgørelse af [begyndelsen af] 2021 udrejst til Holland for efter det oplyste at søge asyl der. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet herefter ikke, at klageren på denne baggrund har opnået en særlig tilknytning til Danmark. Flygtningenævnet skal herefter tage stilling til, om der kan meddeles klageren opholdstilladelse på grund af dennes individuelle forhold jf. udlændingelovens § 7, stk. 1 og stk. 2. Flygtningenævnet finder af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen, at klagerens forklaring om episoden i forbindelse med demonstrationen – herunder at der blev taget fotos og film af ham ved denne lejlighed, således at han i den anledning risikerer overgreb fra de syriske myndigheder – må anses konstrueret. For så vidt angår klagerens frygt for myndighedsovergreb kan Flygtningenævnet ikke lægge til grund, at klageren har modtaget en genindkaldelse til militærtjeneste. Nævnet har herved navnlig lagt vægt på, at klageren under asylsagens behandling har forklaret divergerende om tidspunktet for modtagelsen af genindkaldelsen, ligesom klagerens alder ifølge baggrundsoplysningerne taler imod, at han har modtaget indkaldelsen. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2021/113/RILA
