Nævnet stadfæstede i juni 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015.Flygtningenævnet udtalte: "Klageren er etnisk araber og shiamuslim af trosretning fra [by], Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark omkring [vinteren] 2015, og at han [i sommeren] 2016 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har [i vinteren] 2020 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren har til støtte herfor oplyst, at han har en søn i Danmark, der har fået politisk asyl, og en datter i Danmark, der er blevet familiesammenført. Klageren har herom oplyst, at da han boede i Syrien, blev han forfulgt på grund af sin religion og politiske aktivitet, og at han derfor var nødsaget til at flygte til Libanon. Flygtningenævnet lægger til dels klagerens forklaring til grund, men Flygtningenævnet finder ikke, at klageren har sandsynliggjort, at han ved tilbagevenden til Syrien risikerer asylbegrundende forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller behandling omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet lægger således til grund, at klageren har haft konflikter med naboer som følge af klagerens religiøse forhold, idet klageren er shiamuslim og bor i et shiaområde, men er gift med en sunnimuslim. Klageren har imidlertid ikke sandsynliggjort, at der er tale om konflikter af en sådan karakter eller intensitet, at det er asylbegrundende. Det kan ikke lægges til grund, at klageren har været forsøgt bortført af beboerne i et område i byen […], eftersom klageren og hans ægtefælle har afgivet divergerende forklaringer herom. Klageren har således forklaret, at han har fortalt sin ægtefælle herom for at overtale hende til at udrejse til Libanon og komme i sikkerhed, mens hans ægtefælle under sin oplysnings- og motivsamtale har forklaret, at hun ikke kender til, at klageren skulle være forsøgt kidnappet. Klagerens advokat har i anmodningen om statusændring henvist til, at klageren har udøvet politiske aktiviteter, hvilket klageren imidlertid ikke selv har forklaret om ifølge referatet af oplysnings- og motivsamtalen. Klagerens søn har opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Klagerens frygt for, at sønnen vil blive indkaldt til militæret i Syrien, er derfor ubegrundet. Klagerens søn er ikke deserteret, som Udlændingestyrelsen har anført. Sønnen har således under sin oplysnings- og motivsamtale har forklaret, at han har aftjent 1 år og 3 måneders værnepligt og ikke var genindkaldt, da han senest udrejste af Syrien i [sommeren] 2012. Klageren har på denne baggrund heller ikke sandsynliggjort, at han risikerer at blive udsat for asylbegrundende forhold som følge af sønnens forhold til det syriske militær. Af de grunde Udlændingestyrelsen har anført i udtalelsen [fra vinteren] 2021 er der ikke grundlag for at meddele klageren konsekvensstatus som følge af hans søns opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller som følge af, at klagerens datter har opholdstilladelse i Danmark som familiesammenført. Klageren opfylder således ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller § 7, stk. 2, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse." Syri/2021/112/MALC
