Nævnet meddelte i maj 2021 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015. Syri/2021/108/juri og Syri/2021/110/juri.Flygtningenævnet udtalte:”Klageren er etnisk kurder og muslim fra Raqqa, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i sommeren] 2017, og at hun [i efteråret] 2018 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Dansk Flygtningehjælp har på klagerens vegne [i efteråret] 2019 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 subsidiært § 7, stk. 2. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hun er ved en tilbagevenden til Syrien fortsat frygter de generelle forhold samt konflikter med Islamisk Stat og myndighederne, idet hun er profileret på grund af farens politiske aktiviteter, og hun henviser i øvrigt til farens asylmotiver. Klageren har herom oplyst, at hun bærer samme efternavn som hendes far, og hun derfor frygter at blive afhørt omkring hendes far og hans opholdssted. Klageren har videre oplyst, at hun som enlig kvinde uden hendes far ikke ville kunne vende tilbage til Syrien. Klagerens far har til støtte herfor oplyst, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter de generelle forhold herunder at blive slået ihjel af Islamisk Stat, Al-Nusra og andre islamiske ekstremistgrupper. Klagerens far har videre oplyst, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter de syriske myndigheder, idet han har været politisk aktiv både før og efter sin udrejse, og udtalt sig kritisk om regimet. Klagerens far har herom oplyst, at hans hjemby [by A] er præget af mange bander og kriminalitet, og de forskellige organisationer slår folk ihjel. Klagerens far er [angivelse af erhverv], kurder, og han praktiserer ikke islam, hvorfor det kan have alvorlige konsekvenser for ham ved en tilbagevenden. Klagerens far har herom videre oplyst, at han efter deltagelse i en demonstration blev afhørt af en officer, og derefter anholdt af flyvevåbenets sikkerhedstjeneste i 2011, og han blev frihedsberøvet i otte dage i en celle med andre personer. Klagerens far blev truet på livet, og bedt om at stoppe al sin politiske aktivitet. Han har endeligt oplyst, at han frygter, at hans børn vil blive hvervet til at deltage i kampe i Syrien. Flygtningenævnet finder, at det alene beror på klagerens egne formodninger, at hun ved en tilbagevenden til Syrien vil have konflikter med Islamisk Stat, hvorfor dette ikke kan begrunde, at klageren meddeles asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet har ved sin samtidige afgørelse i dag vurderet, at klagerens far ved en tilbagevenden til Syrien er i risiko for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, på grund af politisk opposition til myndighederne. Flygtningenævnet finder, at klagerens far er således profileret i forhold til de syriske myndigheder, at det efter baggrundsoplysningerne om de syriske myndigheders brug af trusler, arrestationer og tortur af også familiemedlemmer - jf. blandt andet UNHCR’s rapport fra marts 2021 om International Protection Considerations with Regard to People Fleeing the Syrian Arab Republic - Update VI, side 101 – at klageren som datter er i risiko for overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren opfylder således betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Syri/2021/109/juri
