Nævnet meddelte i maj 2021 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger samt et barn fra Syrien. Indrejst i 2015. Sambehandlet med Syri/2021/109/juri og Syri/2021/110/juri.Flygtningenævnet udtalte:”Klageren er etnisk kurder og muslim fra Aleppo. Klageren er født og opvokset i [by A], og han flyttede som 13-årig til Aleppo, hvorefter han frem til udrejsen boede i Raqqa. Klageren har været medlem af [en forening] siden 1985. Klageren har også været medlem af en sammenslutning af [navn på sammenslutning] siden [foråret] 2018. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i sommeren] 2017, og at han [i efteråret] 2018 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Dansk Flygtningehjælp har på klagerens vegne [i efteråret] 2019 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 subsidiært § 7, stk. 2. Klageren har til støtte herfor oplyst, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter de generelle forhold herunder at blive slået ihjel af Islamisk Stat, Al-Nusra og andre islamiske ekstremistgrupper. Klageren har videre oplyst, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter de syriske myndigheder, idet han har været politisk aktiv både før og efter sin udrejse, og udtalt sig kritisk om regimet. Klageren har herom oplyst, at hans hjemby [by A] er præget af mange bander og kriminalitet, og de forskellige organisationer slår folk ihjel. Klageren er [angivelse af erhverv], kurder og politisk aktiv, hvor han giver udtryk for kritik af de syriske myndigheder, hvorfor det kan have alvorlige konsekvenser for ham at vende tilbage til Syrien. Klageren har herom videre oplyst, at han efter deltagelse i en demonstration blev afhørt af en officer, og derefter anholdt af flyvevåbenets sikkerhedstjeneste i 2011, og han blev frihedsberøvet i otte dage i en celle med andre personer. Klageren blev truet på livet, og bedt om at stoppe al sin politiske aktivitet. Klageren har endelig oplyst, at han frygter, at hans børn vil blive hvervet til at deltage i kampe i Syrien. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge klagerens forklaring om sine asylmotiver til grund. Flygtningenævnet finder, at det alene beror på klagerens egne formodninger, at han ved en tilbagevenden til Syrien vil blive slået ihjel af islamiske ekstremistgrupper, hvorfor dette ikke kan begrunde, at klageren meddeles asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet lægger til grund, at klageren siden 1985 har været medlem af [en forening]. Flygtningenævnet lægger endvidere til grund, at klageren, der er [angivelse af erhverv], har været anholdt og tilbageholdt af myndighederne i flere dage i 2012 i forbindelse med en demonstration blandt [angivelse af erhverv] i det lokale domhus. Flygtningenævnet lægger videre til grund, at klageren efter at være rejst til det kurdisk kontrollerede område af Syrien i 2013 i årene derefter i kurdiske medier flere gange har ytret sig kritisk om de syriske myndigheder - eller på en måde, der kan opfattes som kritisk af myndighederne. Flygtningenævnet lægger endelig til grund, at klageren i 2018 har været med til at stifte en sammenslutning af [angivelse af erhverv] i Europa, der forholder sig kritisk til blandt andre de syriske myndigheder, og som lægger indlæg og tv-indslag herom op på sin Facebook-side, herunder affattet og med deltagelse af klageren. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at klageren har sandsynliggjort, at han som følge af politisk opposition til regeringen ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for forfølgelse. Klageren opfylder således betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Syri/2021/108/juri
