syri2021107

Nævnet stadfæstede i maj 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte:”Klageren er etnisk araber og sunni-muslim fra Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i sommeren] 2016 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygtede, at hendes fætter ville slå hende ihjel eller udsætte hende for overgreb. Som støtte herfor oplyste klageren, at hendes fætter tilhørte en religiøs gruppe, og at han i [foråret] 2015 forsøgte at kidnappe hende ved at gribe fat om hendes håndled og trække hende over mod hans bil, fordi hun arbejdede som make-up artist. Klageren havde derudover henvist til, at hun frygtede de generelle forhold i Syrien. Udlændingestyrelsen har [i foråret] 2021 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede. Klageren har som asylmotiv fortsat henvist til, at hun frygter, at hendes fætter vil slå hende ihjel. Til støtte herfor har hun oplyst, at hendes fætter havde sendt fire personer til hendes forældres bopæl, som har truet klagerens forældre og har sagt, at klageren skulle have været død for længe siden. Klagerens forældre udrejste herefter af Syrien. Klageren har yderligere oplyst, at konflikten med hendes fætter tillige skyldtes, at han ønskede at gifte sig med klageren, men at hun nægtede dette. Klageren har derudover henvist til de generelle forhold i Syrien. Som støtte herfor har hun oplyst, at de syriske myndigheder har eskaleret voldudøvelsen i Damaskus, at det er svært at få adgang til basale fornødenheder, og at huspriserne er meget høje i Damaskus. Endelig har klageren henvist til, at hendes datter ikke kan tage ophold i Egypten, fordi hun ikke har kendskab til Egypten, og fordi hendes far, som er fra Egypten, bor i Sverige. Flygtningenævnet kan lægge klagerens forklaring til grund, som den er afgivet over for Udlændingestyrelsen [i foråret] 2016. Nævnet lægger således til grund, at klageren har haft en konflikt med sin fætter som følge af hendes arbejde og påklædning. Nævnet lægger endvidere til grund, at fætteren ved én lejlighed har trukket hende i armen hen imod en bil, men at han ikke fremsatte trusler eller på anden måde afslørede, hvad formålet var. Klageren har divergeret væsentligt ved samtalerne med Udlændingestyrelsen i 2019 og 2020 samt under mødet for Flygtningenævnet. Hun har her forklaret, at konflikten med fætteren skyldtes, at denne mente at have krav på hende som ægtefælle, hvilket hun afslog. Hun har endvidere forklaret, at hun har deltaget i demonstrationer, hvilket hun har benægtet i 2016. Nævnet finder på baggrund af disse divergenser, at ansøgerens forklaringer i 2019 til 2021 må tilsidesættes. Flygtningenævnet finder ikke, at konflikten med fætteren har den fornødne intensitet, hvorfor ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at betingelserne for asyl i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 og stk. 2, er opfyldt. Efter baggrundsoplysningerne og nævnets praksis har forholdene i Damaskus ændret sig, således at den blotte tilstedeværelse ikke er asylbegrundende. På baggrund af ansøgerens forklaring til Udlændingestyrelsen lægger nævnet til grund, at hun har flere farbrødre og fætre i Syrien, hvorfor hun ikke skal betragtes som enlig kvinde. Allerede fordi det af baggrundsoplysningerne fremgår, at et barn til en syrisk kvinde har krav på ophold i Syrien, hvorfor klageren og hendes datter kan tilbagerejse til Syrien sammen, ses der ikke at være grund til at tage stilling til, hvorvidt datteren er eller kan opnå egyptisk statsborgerskab. Uanset at klageren og hendes datter har haft lovligt ophold i Danmark siden 2016, vurderes det ikke, at hun har opnået en særlig tilknytning til Danmark, hvorfor tilbagerejse til Syrien ikke vil være særlig belastende, jf. EMRK artikel 8. Det er indgået i afgørelsen, at klageren har oplyst at lide af en række sygdomme. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse”. Syri/2021/107