Nævnet omgjorde i maj 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien, således at han blev meddelt opholdstilladelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og sunni muslim fra Damaskus, Syrien. Klageren har oplyst, at han ikke har været medlem af et politisk parti, men at han i Syrien har deltaget i omkring syv til otte demonstrationer imod regimet. Udlændingestyrelsen meddelte den [i begyndelsen af] 2015 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter de syriske myndigheder, idet hans svoger og nevø, der tidligere var henholdsvis oberst og kaptajn, er deserteret fra militærtjeneste. Som følge heraf blev klagerens bopæl i [foråret] 2013 opsøgt af myndighedspersoner, der ønskede oplysninger om hans familiemedlemmer. Personerne sagde til klagerens ægtefælle, at klageren skulle henvende sig på Baath-partiets kontor, hvilket klageren dog aldrig gjorde. Klageren har yderligere henvist til, at hans svoger og nevø advarede klageren om, at han skulle passe på med at give oplysninger til regimet, og at de sagde til klageren, at hvis han gjorde dette, ville hans børn muligvis blive bortført. Endelig henviste han til krigen og de generelle forhold i Syrien. Udlændingestyrelsen har [i slutningen af] 2020 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Udlændingestyrelsen har vurderet, at situationen i Damaskus by over en længere periode siden maj 2018 har ændret sig markant, og at der således er tale om en forbedring af forholdene i området, samt at denne forbedring ikke kan antages at være af helt midlertidig karakter. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse fortsat henvist til de generelle forhold i Syrien samt til, at han frygter at blive anholdt og udsat for tortur som følge af, at hans svoger og nevø er deserteret fra militæret. Videre frygter han at blive anholdt, fordi han i Syrien har deltaget i demonstrationer imod regimet, og fordi klageren har fået at vide af en person ved navn [A], der var formand for den lokale oppositionsgruppe, at han er eftersøgt, og at han ville blive den næste, der blev anholdt. Yderligere har klageren anført, at han frygter at blive anholdt, idet hans brødre har været anholdt, og idet hans sønner har unddraget sig militærtjeneste. Klageren har oplyst, at hans tidligere underbo har orienteret ham om, at klagerens bopæl efter klagerens udrejse i 2013, er blevet opsøgt af ukendte personer, der spurgte efter klageren. Videre har klageren anført, at han i Danmark har deltaget i demonstrationer imod reglerne på udlændingeområdet, at han har lavet regimekritiske opslag på sin Facebook profil, og at han grundet sidstnævnte har modtaget trusler på livet fra personer, som han ikke kender. Yderligere har klageren henvist til sine helbredmæssige problemer, og til at han frygter, at han ved en tilbagevenden til Syrien vil dø, fordi der ikke er adgang til den nødvendige medicinske behandling i Syrien. Endelig har klageren anført, at der nogle gange er strømsvigt i Damaskus, hvilket er problematisk, idet han bruger iltapparat. Flygtningenævnet bemærker, at det af sagen fremgår, at Udlændingestyrelsen den [i begyndelsen af] 2015 meddelte klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, på grund af de generelle forhold i Syrien. Opholdstilladelsen var tidsbegrænset og gældende i fem år. Af de foreliggende baggrundsoplysninger fremgår, at de syriske myndigheder siden maj 2018 har haft kontrollen over Damaskus, og at der over en længere periode er indtrådt en forbedring af de generelle forhold, som ikke er af helt midlertidig karakter. Flygtningenævnet har således siden juni 2019 vurderet, at de aktuelle forhold i Damaskus ikke længere er af en sådan karakter, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. De generelle forhold i Damaskus kan således ikke føre til en forlængelse af klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet finder, at en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse er et væsentligt indgreb i klagerens ret til privat- og familieliv efter EMRK artikel 8, stk. 1 og at dette indgreb har hjemmel i udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. § 11, stk. 2, 2. pkt. Flygtningenævnet bemærker, at en håndhævelse af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. § 11, stk. 2, 2. pkt., der blandt andet er indført for at afstemme beskyttelsen med behovet, udgør et anerkendelsesværdigt formål, og kan begrunde indgreb efter EMRK artikel 8, stk. 2. Det skal herefter vurderes, hvorvidt indgrebet i klagerens rettigheder er nødvendigt for at opnå det angivne legitime formål, og kan begrunde indgreb efter EMRK artikel 8, stk. 2, herunder om indgrebet i klagerens rettigheder er nødvendigt for at opnå det angivne legitime formål. Der skal i den forbindelse foretages en proportionalitetsafvejning af statens interesse i ikke at forlænge klagerens opholdstilladelse over for intensiteten af det indgreb, en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse vil indebære i klagerens ret til privat- og familieliv. Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, at et indgreb i udlændingens privat- og familieliv skal stå i et rimeligt forhold til de formål, indgrebet skal varetage. Ved vurderingen af, om indgrebet af de grunde, der er anført i EMRK artikel 8, stk. 2, er nødvendigt, skal der altså foretages en vurdering af statens interesse i at foretage indgrebet over for intensiteten af indgrebet i klagerens ret til privat- og familieliv. Flygtningenævnet bemærker, at klageren er født og opvokset i Syrien, hvor han har boet frem til sin indrejse i Danmark den [i efteråret] 2014 som 55-årig. Han har boet 14-15 år i Kuwait og i perioder i Egypten. Han er syrisk statsborger, har haft 12 års skolegang i Syrien, taler arabisk, har ingen familie eller venner tilbage i Syrien, idet alle er udrejst. Han har i Syrien arbejdet som bilforhandler i 12-13 år, og har arbejdet som administrativ medarbejder i et minimarked i 3 år. Han har opholdt sig i Danmark i 7 år og blandt andet arbejdet på en restaurant i Århus i et fleksjob. Klageren har familiemæssig tilknytning til Danmark, idet han har en søn og en datter, der begge er gift og hver har 3 børn. Han har desuden haft en samleverske. De har et fælles barn, [B], som er 4 år og som er født i Danmark. Han går på sprogskole og er i gang med Dansk 1, modul 6. Klageren har flere helbredsmæssige problemer, idet han er blevet behandlet for prostatakræft, lider af Hepatitis B, har 48% nyrefunktion, har forhøjet blodtryk, samt lider af søvnapnø. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet herefter ikke, at klageren har opnået en særlig tilknytning til Danmark. Det forhold, at klageren er blevet behandlet for prostatakræft, lider af Hepatitis B, har 48% nyrefunktion, har forhøjet blodtryk, samt lider af søvnapnø, udgør ikke et sådant særligt tilfælde, at det vil være i strid med EMRK artikel 3 at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse. Betingelserne for at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse er herefter ikke i strid med EMRK artikel 8, hvorfor opholdstilladelsen kan nægtes forlænget. Klageren har endvidere påberåbt sig individuelle forhold, og Flygtningenævnet skal derfor foretage en vurdering af, hvorvidt klageren som følge af individuelle omstændigheder kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Klageren har herom forklaret, at han efter sin ankomst til Danmark i flere forskellige medier har deltaget i interviews, hvori han fremtræder med billede og navn og heri har udtalt sig kritisk om det syriske regime. Der er på nævnsmødet fremlagt flere bilag med udskrifter af artikler, som understøtter dette. Flygtningenævnet lægger herefter til grund, at klageren har kritiseret det syriske regime på en måde og i et omfang, hvorefter det er udbredt til mange syrere. Flygtningenævnet finder ud fra et forsigtighedsprincip, at det på denne baggrund ikke kan udelukkes, at klageren ved en tilbagevenden til Damaskus, Syrien har påkaldt sig en sådan interesse, at han risikerer at blive afhørt og i den forbindelse at blive udsat for overgreb. Flygtningenævnet finder derfor, at klageren har sandsynliggjort, at betingelserne i udlændingelovens § 7, stk. 1 er opfyldt. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse [fra slutningen af] 2020, således at klageren meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” Syri/2021/105/CARA
