Nævnet stadfæstede i maj 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om inddragelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2013.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og sunni muslim fra [by], Yarmouk-lejren, Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte den [i begyndelsen af] 2014 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, under henvisning til de generelle forhold i Syrien. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at hun var eftersøgt, da hun udrejste af Syrien, idet hun havde hjulpet til som sygeplejerske på et palæstinensisk hospital. Klageren oplyste videre, at hendes sønner havde oplyst, at hun ikke længere var efterlyst. Klageren oplyste tillige, at de var blevet opsøgt af tre personer i den flygtningelejr, som de boede i, imens klageren boede hos sin datter. Klageren henviste desuden til de generelle forhold i Syrien som følge af væbnede kampe og angreb på civile. Udlændingestyrelsen har den [i slutningen af] 2020 truffet afgørelse om at inddrage klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for hendes opholdstilladelse ikke længere er til stede. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om inddragelse henvist til, at hun frygter at blive tilbageholdt ved kontrolposter grundet hendes efternavn. Hun har videre oplyst, at både hendes søn og fars fætter er blevet tilbageholdt. Klageren har videre oplyst, at hendes hjem en enkelt gang forud for hendes udrejse er blevet opsøgt af de syriske myndigheder, samt at hun tidligere har været eftersøgt. Klageren har herudover henvist til sine tidligere påberåbte asylmotiver. Flygtningenævnets flertal kan tilslutte sig Udlændingestyrelsens vurdering af, at klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, kan inddrages. Flygtningenævnet bemærker, at Udlændingestyrelsen den [i begyndelsen af] 2014 meddelte klageren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Opholdstilladelsen var tidsbegrænset og gældende i 5 år. Ved sagens afgørelse har Flygtningenævnet lagt til grund, at situationen i Damaskus efter de foreliggende baggrundsoplysninger over en længere periode siden maj 2018 er forbedret, og at denne forbedring ikke kan antages at være af helt midlertidig karakter. De generelle forhold i Damaskus kan således ikke føre til, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse er i strid med den Europæiske menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 3, alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. For så vidt angår Danmarks internationale forpligtelser bemærker Flygtningenævnet, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse vil være et væsentligt indgreb i klagerens ret til familie- og privatliv efter EMRK artikel 8, stk. 1. Indgrebet har hjemmel i udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, og er legitimt. Indgrebet udgør et anerkendelsesværdigt formål med henblik på at sikre den offentlige interesse i at bevare en effektiv immigrationskontrol. Flygtningenævnet skal herefter vurdere om indgrebet står i et rimeligt forhold til de formål, som indgrebet skal varetage. Der skal herved foretages en proportionalitetsafvejning af statens interesse i at inddrage opholdstilladelsen over for klagerens ret til privat- og familieliv efter EMRK artikel 8, stk. 2. Flygtningenævnet har ved vurderingen tillagt det vægt, at klageren har haft lovligt ophold i Danmark i omkring 7 år og har bestået danskprøve 1. Hun har visse helbredsmæssige problemer, herunder diskusprolaps, KOL og forhøjet blodtryk. Hun kom til Danmark som 57-årig og har således levet langt det meste af sit liv i Damaskus. Klageren har aldrig haft beskæftigelse i Danmark, ligesom hun ingen fritidsinteresser har og i øvrigt ikke er medlem af nogen foreninger. Flygtningenævnet finder, at klageren har familiemæssig tilknytning i Damaskus, idet nævnet lægger til grund, at klagerens søster og datter samt dennes familie opholder sig i Damaskus, jf. nærmere nedenfor. Klageren har familiemæssig tilknytning til Danmark, idet tre af hendes voksne børn og syv børnebørn opholder sig i Danmark. Det må endvidere lægges til grund, at klageren får hjælp af sine børn til indkøb og personlig pleje. Flygtningenævnets flertal finder efter en samlet vurdering, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse ikke vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder at der ikke foreligger et sådant afhængighedsforhold mellem klageren og hendes herboende voksne børn, der efter en konkret vurdering kan begrunde, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse er i strid med EMRK art. 8. Det forhold, at klageren lider af diskusprolaps, KOL og forhøjet blodtryk, udgør ikke et sådant særligt tilfælde, at det vil være i strid med EMRK artikel 3 at inddrage klagerens opholdstilladelse og betingelserne for at inddrage klagerens opholdstilladelse er herefter ikke er i strid med EMRK artikel 8, hvorfor opholdstilladelsen kan inddrages. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, hvorvidt klageren kan meddeles opholdstilladelse på grund af klagerens individuelle forhold, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2. Flygtningenævnet finder ikke, at klageren ved en tilbagevenden til Damaskus, Syrien, vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet har herved navnlig lagt vægt på, at klageren på flere punkter har afgivet en divergerende og udbyggende forklaring omkring væsentlige forhold for sit asylmotiv, herunder omkring sit falske id-kort, som blev benyttet ved udrejsen, om hun er eftersøgt af de syriske myndigheder, og fra hvem hun fik oplysninger herom. Klageren har endvidere forklaret udbyggende omring ransagningen af sin bolig, hvorved Flygtningenævnet også vurderer det usandsynligt, at der kun blev foretaget ransagning af stueetagen, mens hun befandt sig på en anden etage, og at en dobbeltagent fik stoppet ransagningen ved at sige til myndighederne, at der ikke var noget at komme efter. Det forhold, at klageren i Flygtningenævnet har forklaret, at hendes bror og nevø angiveligt skulle være blevet fængslet kan ikke føre til en ændret vurdering. Endelig bemærker Flygtningenævnet, at klagerens bekymring for hospitalsvæsenet i Syrien, de høje priser på fødevarer og kampen om rent drikkevand er forhold af socioøkonomisk karakter, som ikke er omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri 2021/104/CARA
