Nævnet hjemviste i maj 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og sunni-muslim fra [område] i Damaskus, Syrien. Klageren er født i Damaskus, men flyttede til [land] med sin familien, hvor hun voksede op og boede, indtil familien i 2015 flyttede tilbage til Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv, men hun har hjulpet med at samle tøj ind og sende det til Syrien gennem [forening], og at hun har deltaget i demonstrationer imod det syriske regime i Danmark. Udlændingestyrelsen meddelte [i sommeren] 2015 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygtede krigen, og at hun ingen fremtid havde i landet, samt at hendes far frygtede at vende tilbage, fordi han var eftersøgt. Udlændingestyrelsen har [i vinteren] 2021 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § § 11, stk. 2, 2. pkt. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter, at hun vil blive anholdt i lufthavnen og afhørt om sin far. Klageren har videre henvist til, at hun i forbindelse med en afhøring frygter at blive udsat for tortur og seksuelle overgreb. Klageren har også henvist til, at der er flere sikkerhedsafdelinger, som har lister med eftersøgte personer, og at man derfor risikerer at blive anholdt ved kontrolposterne. Klageren har desuden oplyst, at selvom hun ikke fremgår af en liste, vil hun risikere at blive anholdt, hvis myndighederne finder ud af, hvem hendes far er. Klageren har ligeledes oplyst, at hun frygter de generelle forhold. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge klagerens forklaring til grund. Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt der kan meddeles klageren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2, finder Flygtningenævnet ikke, at klageren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko forfølgelse på grund af individuelle forhold eller i øvrigt forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Klageren har i det meste af sit liv været bosat i [land]. Klageren har forklaret, at hun har været involveret i enkelte politiske aktiviteter i Danmark til støtte for den syriske opposition. Aktiviteterne har efter det oplyste ikke en sådan karakter og intensitet, at de kan føre til, at der meddeles klageren opholdstilladelse. Klageren har endvidere henvist til, at hendes far, der er født i [årstal], blev genindkaldt til aftjening af militærtjeneste. Det fremgår af oplysningerne fra farens egen sag, at han var sergent. Endvidere har faren i oplysnings- og motivsamtale [i efteråret] 2015 forklaret, at han frygtede at blive genindkaldt. Derimod er der ikke tale om at faren efter at være blevet indkaldt er deserteret. Flygtningenævnet finder ikke, at oplysningerne om farens værnepligtsforhold og mulige genindkaldelse kan føre til, at der meddeles klageren opholdstilladelse. Flygtningenævnet lægger herved vægt på farens lave rang, og at han på denne baggrund må anses for helt uprofileret. Det af klageren i øvrigt oplyste om andre familiemedlemmers konflikter med det syriske styre, og det forhold, at klageren har tilbragt det meste af sit liv i [land], kan heller ikke føre til en ændret vurdering. Der er herefter heller ikke på baggrund af klagerens fars eller andre familiemedlemmers forhold grundlag for at meddele klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Vedrørende spørgsmålet om hvorvidt klageren bør have forsat opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, bemærker Flygtningenævnet, at Udlændingestyrelsen ved sin afgørelse har lagt til grund, at klageren er samlevende med og religiøst viet til en mand [navn], der er meddelt opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Udlændingestyrelsen har i sin afgørelse anført, at parternes ægteskab ”ikke kan anerkendes som retsgyldigt.” Det er for Flygtningenævnet oplyst, at parterne har indgået ægteskab [i foråret] 2021, og at klageren har processuelt ophold på grund af en ansøgning om familiesammenføring. Flygtningenævnet bemærker, at klageren allerede ved partshøringen i [efteråret] 2020 oplyste at være forlovet med den pågældende, og at en religiøs vielse var planlagt senere samme måned. Ved afgørelse af om det vil være i strid med EMRK art. 8, at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, finder Flygtningenævnet, at de nu foreliggende oplysninger om klagerens ægteskab bør tages i betragtning, særligt når henses til, at Udlændingestyrelsen ved sin afgørelse lagde til grund, at ægteskabet ikke var retsgyldigt. Flygtningenævnet finder, at dette forhold har en sådan væsentlighed, at sagen bør hjemvises til Udlændingestyrelsen til fornyet afgørelse af, om det vil være i strid med EMRK art. 8, at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse, under hensyn til de nu foreliggende oplysninger.” Syri/2021/102/aca
