Nævnet stadfæstede i maj 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Klageren er mindreårig, og født i Danmark.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk kurder og muslim. Klageren er født i Danmark, men hans forældre er fra Qamishl, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren er født i Danmark, og at han [i efteråret] 2017 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Dansk Flygtningehjælp har på vegne af klageren [i foråret] 2020 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klagerens forældre har på klagerens vegne til støtte herfor oplyst, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter de generelle forhold, idet der er krig i landet samt følgevirkningerne af farens konflikt med de syriske myndigheder. Klagerens forældre har på klagerens vegne herom oplyst, at klagerens far og farbror i 2001 blev tilbageholdt og anholdt af myndighederne, idet de havde uddelt pjecer, der vedrørte den kurdiske sag. I 2008 deltog faren endvidere i en fest i forbindelse med Newrouz, hvor der blev taget billeder og optaget videoer af begivenheden. To camouflerede personer ankom til festen, og efter en del tumult blev der skudt op i luften og mod deltagerne. To af deltagerne til festen afgik ved døden som følge af skudepisoden. Klagerens far flygtede og udrejste derefter til Danmark. Klagerens forældre har på klagerens vegne oplyst, at klageren risikerer at blive slået ihjel som følge af farens konflikter, idet de syriske myndigheder ikke skelner mellem voksne og børn. De syriske myndigheder vil i højere omfang lade farens konflikter gå ud over en søn end de øvrige familiemedlemmer. Klagerens mor, farbror og farfar er efter farens udrejse blevet opsøgt af de syriske myndigheder, hvor deres bopæl er blevet ransaget, og de blevet chikaneret. Flygtningenævnet tiltræder af de grunde, der herom er anført af Udlændingestyrelsen i afgørelsen [af efteråret] 2017, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han på grund af egne forhold eller forhold afledt af sin far ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for individuel forfølgning eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Det, der er anført af Dansk Flygtningehjælp, kan ikke føre en anden vurdering. For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt klageren kan opnå opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, som konsekvens af, at hans far isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, bemærker Flygtningenævnet, at klagerens forældre sammen indrejste i Danmark i [sommeren] 2010, og at klageren først er født i [vinteren] 2013. Klageren fik oprindeligt opholdstilladelse i medbør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, og blev ved Udlændingestyrelsens afgørelse af [efteråret] 2017 meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Der kan således allerede på den baggrund ikke ud fra princippet om beskyttelse af familiens enhed meddeles klageren opholdstilladelse efter § 7, stk. 1. Det forhold, at klagerens søstre som følge af, at de var omfattet af Flygtningenævnets behandling af klagerens forældres oprindelige asylsager, er meddelt konsekvensstatus efter udlændingelovens § 7, stk. 1, kan ikke føre til en ændret vurdering. Klageren opfylder således ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2021/100/juri
