Koens- og aeresrelateret forfoelgelse - Seksuelle forhold
Nævnet meddelte i august 2020 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: "Klageren er etnisk araber og sunni-muslim fra Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i sommeren] 2014, og at hun [i vinteren] 2014 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Opholdstilladelsen er [i vinteren] 2020 blevet forlænget med gyldighed til [vinteren] 2022. [I sommeren] 2020 har partsrepræsentant [A] på vegne af klageren klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hun blev voldtaget af en af de to personer fra den syriske efterretningstjeneste, der opsøgte hende på hendes bopæl i [By]. Personen fra efterretningstjenesten, der var civilklædt, havde tvunget klageren til at åbne døren. Han fremviste ID-kort og var bevæbnet. Den anden person stod uden for lejlighedens hoveddør og ventede. Klageren og familien boede i en lejlighed på [X]. Klageren har først fortalt sin ægtefælle om disse oplysninger [i sommeren] 2020. Derudover henvises der i klagen til klagerens ægtefælles oplysnings- og motivsamtale af [sommeren] 2018, hvoraf fremgår, at klageren blev opsøgt af efterretningstjenesten. Klageren blev anklaget for at arbejde for oprørsstyrkerne. Klageren skulle oplyse sit telefonnummer til efterretningstjenesen, idet de ville indkalde hende til en samtale. Efter denne hændelse flyttede hele familien ind hos klagerens ægtefælles søster. Efter 8 til 10 dage udrejste klageren af Syrien. Klageren har til støtte for sin ansøgning om asyl i første række henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter den verserende borgerkrig og de generelle forhold i landet. Flygtningenævnets flertal kan lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flertallet finder, at forklaringen fremstår troværdig og selvoplevet, og forklaringen støttes af, at ansøgeren som kvinde udrejste alene af Syrien meget kort tid efter voldtægten. Forklaringen støttes endvidere til dels af de lægelige oplysninger. Flertallet lægger således til grund, at ansøgeren blev opsøgt på bopælen af to personer fra den syriske efterretningstjeneste, og at hun ved den lejlighed blev voldtaget af en syrisk efterretningsofficer. Flertallet lægger videre til grund, at efterretningsofficeren skaffede sig oplysninger om ansøgerens familie og truede ansøgeren med yderligere voldtægter. Efter ansøgerens ægtefælles forklaring lægger flertallet til grund, at ansøgerens bopæl, efter at ansøgeren var udrejst, to gange blev opsøgt af personer fra efterretningstjenesten, som vil have ansøgeren med. På denne baggrund finder flertallet, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun er kommet i et sådant modsætningsforhold til højtstående personer i den syriske efterretningstjeneste, at hun ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for at blive identificeret som en modstander af det syriske styre, og at hun derfor vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse. Flertallet finder herefter, at ansøgeren opfylder betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1." Syri/2020/109/YARS
