Nævnet meddelte i august 2020 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: "Klageren er etnisk araber og sunni-muslim fra Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i sommeren] 2015, og at han [i efteråret] 2018 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Opholdstilladelsen er [i vinteren] 2020 blevet forlænget med gyldighed til [vinteren] 2021. [I vinteren] 2018 har partsrepræsentant [A] på vegne af klageren klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 subsidiært § 7, stk. 2. Klageren har til støtte for sin ansøgning om asyl i første række henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive fængslet og slået ihjel af de syriske myndigheder, idet klageren er blevet anklaget for at have deltaget i demonstrationer og løftet våben mod en kontrolpost. Klageren har endvidere henvist til, at han frygter de generelle forhold i Syrien og de iranske styrker i Syrien, idet de angriber sunni-muslimer. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han blev tilbageholdt af myndighederne, da han var på vej hjem fra arbejde. Klageren blev ført til en kælder, hvor han blev holdt fanget i en måned og udsat for grove fysiske overgreb. Klageren blev herefter anklaget for at have deltaget i regimekritiske demonstrationer og for at have løftet våben mod en kontrolpost. Tre uger efter sin løsladelse blev klageren tilbageholdt igen. Denne gang blev klageren tilbageholdt i syv til ti dage i en anden kælder, hvor han igen blev udsat for grove fysiske overgreb. Da klageren blev løsladt igen skiftede han bopæl, og forlod ikke sit hjem i perioden frem til sin udrejse af Syrien. Flygtningenævnets flertal kan delvist lægge ansøgerens forklaring om sin konflikt med de syriske myndigheder til grund. Flertallet har således i ægtefællens sag lagt til grund, at ægtefællen blev opsøgt på bopælen af to personer fra den syriske efterretningstjeneste, og at hun ved den lejlighed blev voldtaget af en syrisk efterretningsofficer. Flertallet har videre lagt til grund, og at efterretningsofficeren skaffede sig oplysninger om ansøgerens familie, og truede ansøgeren med yderligere voldtægter. Efter ansøgerens forklaring lægger flertallet til grund, at ansøgerens bopæl, efter ægtefællen var udrejst, to gange blev opsøgt af personer fra efterretningstjenesten, som vil have ægtefællen med, og at ansøgeren sidste gang, personerne fra efterretningstjenesten opsøgte bopælen, i strid med sandheden oplyste, at han var blevet skilt fra ægtefællen. Flertallet kan ikke i øvrigt lægge ansøgerens forklaring til grund, idet ansøgeren har forklaret divergerende om sine angivelige tilbageholdelser. Flertallet henviser herved til begrundelsen i Udlændingestyrelsens afgørelse sammenholdt med ansøgerens forklaring for nævnet. På denne baggrund finder flertallet, at ansøgeren, når der også henses til ægtefællens konflikt med efterretningstjenesten, har sandsynliggjort, at han er kommet i et sådan modsætningsforhold til højtstående personer i den syriske efterretningstjeneste, at han ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for at blive identificeret som modstander af det syriske styre, og at han derfor vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse. Flertallet finder herefter, at ansøgeren opfylder betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. De nærmere vilkår for opholdstilladelsen efter udlændingelovens § 7, stk. 1, fastsættes af Udlændingestyrelsen."Syri/2020/108/YARS
