stat202130

Nævnet stadfæstede i juni 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsløs palæstinenser fra Libanon. Indrejst i 2019.Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunnimuslim fra [by], Libyen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Libanon frygter at blive anholdt og slået ihjel af grupper, som tilhører Hizbollah, idet han tidligere har arbejdet for en nødhjælpsorganisation. Ansøgeren har som asylmotiv videre henvist til, at han ved en tilbagevenden til Libanon frygter en tidligere kollegas ven, som har truet ansøgeren på livet. Ansøgeren har som asylmotiv endeligt henvist til, at han frygter de libanesiske myndigheder, idet han er blevet anholdt to gange, og de har forvekslet ham med en anden eftersøgt person med samme navn. Ansøgeren har til støtte herfor henvist til, at han har arbejdet for [en organisation] i Libanon mellem 2013-2018, og han modtog under sit arbejde trusler fra nogle personer, som tilhørte Hizbollah, idet ansøgeren er sunnimuslim og han hjalp syriske flygtninge, som var modstandere af det syriske regime. På vej hjem fra byen [A] forsøgte militser fra Hizbollah at skyde imod en minibus, som var foran den bil, som ansøgeren kørte i. En måned efter ansøgeren ophørte med at arbejde hos [organisationen] opsøgte en milits fra Hizbollah ansøgeren på sin bopæl to gange, og beskyldte ham for at være en spion. Den 29. august 2018 offentliggjorde Flygtningenævnet på nævnets hjemmeside, at Flygtningenævnets koordinationsudvalg har besluttet at ændre nævnets hidtidige praksis i asylsager vedrørende statsløse palæstinensere fra Libanon og fra den øvrige del af UNRWAs mandatområde, således at en statsløs palæstinenser fra de pågældende områder, der har haft adgang til UNWRAs beskyttelse eller bistand, og som frivilligt har forladt området, er udelukket fra beskyttelse efter Flygtningekonventionen, jf. artikel 1 D, 1. pkt. Har den pågældende derimod været tvunget til at forlade området eller tilsvarende er afskåret fra at vende tilbage, vil vedkommende automatisk være omfattet af Flygtningekonventionen, jf. artikel 1 D, 2. pkt. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren er omfattet af Flygtningekonventionens artikel 1 D, 1. pkt., og dermed som udgangspunkt udelukket fra at opnå beskyttelse efter konventionen. Der er herved henset til det af ansøgeren fremlagte UNWRA registreringskort og UNWRAs bekræftelse af [vinteren] 2021, hvorefter ansøgeren er registreret hos UNWRA i Libanon. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren er omfattet af Flygtningekonventionens artikel 1 D, 2. pkt. Der er herved henset til, at Flygtningenævnet ikke kan lægge til grund, at ansøgeren har en konflikt med Hizbollah, som følge af ansøgerens ansættelse hos [organisationen]. Flygtningenævnet har ligesom Udlændingestyrelsen herved henset til, at ansøgeren herom har afgivet udbyggende forklaring. Til sin afrundede samtale [i vinteren] 2019 har ansøgeren således ikke oplyst om at være blevet opsøgt af Hizbollah, men har til sin asylsamtale [i vinteren] 2021 forklaret, at han kort tid efter hans arbejde hos [organisationen] ophørte modtog et telefonopkald fra Hizbollah, hvor han blev anklaget for at arbejde som spion for [organisationen]. Opkaldet var ikke truende. I samme asylsamtale har ansøgeren endvidere oplyst, at han efterfølgende er blevet opsøgt to gange af medlemmer af Hizbollah, der anklagede ham for at være spion for Danmark i forbindelse med sit arbejde for [organisationen] og krævede, at han skulle tilslutte sig Hizbollah og arbejde for dem. Hizbollah medlemmerne var aggressive og truende og ville have ansøgeren til at kæmpe for Hizbollah i Syrien. På mødet i Flygtningenævnet har ansøgeren herom forklaret, at Udlændingestyrelsen må have misforstået ansøgerens forklaring. Hizbollah har således ikke forsøgt at tvangsrekruttere ansøgeren til at kæmpe for sig i Syrien. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgerens udbyggende forklaring herom kan føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at det ikke af de foreliggende baggrundsoplysninger fremgår, at palæstinensere, der har arbejdet for danske organisationer i Libanon skulle være i risiko for forfølgelse af Hizbollah. Flygtningenævnet kan heller ikke lægge til grund, at ansøgeren har en konflikt med de libanesiske myndigheder. Ansøger har således forklaret, at han er blevet anholdt to gange, men er begge gange blevet løsladt, idet myndighederne havde forvekslet ansøgeren med en anden. Flygtningenævnet kan endelig ikke lægge til grund, at ansøgeren har en asylbegrundende konflikt med [navn på slægt] familien. Det beror alene på ansøgerens egen formodning, at en person fra [navn på slægt] familien har truet ansøgeren som følge af ansøgerens forfremmelser i [organisationen]. Der er herved henset til at ansøgeren var ophørt med sin ansættelse hos [organisationen] og til ansøgerens egne oplysninger, hvorefter han er ubekendt med om den person, som truede ham, er fra [navn på slægt] familien. Der er endelig henset til, at det alene beror på ansøgerens egen formodning, at han ved en tilbagevenden til Libanon vil blive tilbageholdt af myndighederne, fordi han er udrejst illegalt. Der er herved også henset til ansøgerens egen forklaring, hvorefter han ikke ved om hen er eftersøgt i den anledning. Efter en samlet vurdering af ovenstående kan Flygtningenævnet ikke lægge til grund, at ansøgeren har været tvunget til at forlade Libanon og UNRWAs operationsområde eller tilsvarende er afskåret fra at vende tilbage, fordi ansøgeren skulle have befundet sig i en alvorlig personlig usikkerheds tilstand. Endelig bemærkes, at der ikke er grundlag for at antage, at ansøgeren ikke kan vende tilbage til Libanon og på ny opnå bistand fra UNRWA. De generelle forhold i Libanon er ikke af en sådan karakter, at det vil være umuligt for UNRWA at sikre ansøgeren livsvilkår i overensstemmelse med organisationens opgavevaretagelse. Der er på denne baggrund ikke grundlag for at meddele ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Stat/2021/30/juri