Nævnet stadfæstede i maj 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2015. Klageren tilhører klanen [A] og er sunni-muslim fra landsbyen [B], i Lower Shabelle-regionen i Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter, at hun vil blive udsat for vold og voldtægt, fordi hun har hørt, at dette sker for unge piger i Somalia. Hun frygter endvidere, at hun vil blive tvangsgift. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at hun frygter, at hendes far vil eller nogle andre fra hans familie vil gifte hende væk med en mand fra al-Shabaab mod hendes vilje. Ansøgerens mor har som asylmotiv på ansøgerens vegne henvist til, at hun frygter, at ansøgeren vil blive udsat for en indgribende omskæring af ansøgerens mormor eller andre i familien, idet ansøgeren alene er blevet udsat for den mindst indgribende form for omskæring. Til støtte herfor har ansøgerens mor oplyst, at det er tradition i Somalia at omskære piger. Ansøgeren blev udsat for en mindre omskæring i hjemlandet, der blev arrangeret af ansøgerens farmor, der nu er afgået ved døden. Ansøgerens mor har videre oplyst, at hun ved en tilbagevenden til hjemlandet vil forsøge at modsætte sig en mere yderliggående omskæring af ansøgeren, men at familien ikke vil acceptere dette, fordi hun ikke har den magt, der skal til. Ansøgerens mormor og ansøgerens fars familie tror på, at det eneste rigtige er den mest indgribende form for omskæring. Ansøgerens mor har endelig oplyst, at hun selv har gennemgået den mest indgribende form for omskæring, hvilket ansøgerens mormor i sin tid besluttede. Ansøgerens mor har endvidere som asylmotiv på ansøgerens vegne henvist til, at hun frygter, at ansøgerens far og dennes familie, herunder al-Shabaab, vil udsætte hende for fysiske overgreb, slå hende ihjel eller tvangsgifte hende som følge af morens konflikt med dem. Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Somalia vil være i en risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet har ved sin afgørelse af d.d. i [ansøgerens mors] sag tilsidesat ansøgerens mors forklaring om sit asylmotiv, herunder ansøgerens mors forklaring om, at nogle af ansøgerens onkler er blevet medlemmer af al-Shabaab. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Somalia vil være i en konkret risiko for at blive udsat for vold, voldtaget eller tvunget til at indgå ægteskab mod sin vilje. For så vidt angår ansøgerens frygt for, at hun ved en tilbagevenden til Somalia ikke vil have et netværk til at beskytte sig, lægger Flygtningenævnet vægt på, at klageren det må lægges til grund, at ansøgeren har et familiemæssigt netværk i hendes fars familie, hvor hun ifølge det oplyste opholdt sig frem til sin udrejse af Somalia i 2015. For så vidt angår ansøgerens frygt for at blive yderligere omskåret ved en tilbagevenden til Somalia lægger Flygtningenævnet efter ansøgerens mors forklaring i samtalen [i efteråret] 2019 med Udlændingestyrelsen til grund, at ansøgeren allerede, mens ansøgeren opholdt sig i Somalia, på farmorens foranledning blev omskåret efter en mindre indgribende metode. Ansøgeren mors forklaring om sin frygt for, at ansøgerens stedfar nu, hvor mormoren er død, ønsker, at ansøgeren bliver omskåret i videre omfang, og at ønsket vil blive støttet af nogle af ansøgerens onkler, som ansøgerens mor har hørt, er blevet medlemmer af al-Shabaab, fremstår konstrueret ud fra at ønske om at sikre ansøgerens og ansøgerens mor opholdstilladelse, og nævnet tillægger ikke forklaringen vægt. Dertil kommer, at Flygtningenævnet finder, at ansøgerens mor ved en tilbagevenden til Somalia henset til sin holdning til omskæring, må forventes at kunne og ville forhindre, at ansøgeren bliver udsat for yderligere omskæring. Ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at hun er i risiko for at blive omskåret yderligere ved en tilbagevenden til Somalia. Ansøgerens frygt for, at hun ikke kan få en rigtig uddannelse ved en tilbagevenden til Somalia, kan ikke begrunde, at klageren meddeles opholdstilladelse i Danmark. Nævnet lægger herved vægt på, at der er tale om socioøkonomiske forhold, der falder uden for anvendelsesområdet for udlændingelovens § 7. Herefter, og da Flygtningenævnet under hensyn til de seneste baggrundsoplysninger om situationen i Somalia finder, at de generelle forhold i [B], Lower Shabelle, ikke kan begrunde opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 3, finder nævnet som anført, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Somalia vil være i en risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet bemærker, at det fremgår af sagens oplysninger, at Udlændingestyrelsen [i vinteren] 2019 også traf afgørelse om ikke at forlænge ansøgerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2. Baggrunden for afgørelsen var, at opholdstilladelsen var betinget af, at ansøgerens mor havde opholdstilladelse i Danmark, og at Udlændingestyrelsen samme dag meddelte ansøgerens mor afslag på forlængelse af hendes opholdstilladelse. Flygtningenævnet har ikke ved ovenstående taget stilling til denne afgørelse, idet klager over afslag på forlængelse af en opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 2, behandles af Udlændingenævnet. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2021/29/LINB
