soma202126

Nævnet stadfæstede i maj 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: "Klageren er etnisk somali og er sunnimuslim fra Jilib, Somalia. Klageren tilhører hovedklanen Reer Hamar, subklanen [A] og underklanen [B]. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab. Klageren har til støtte herfor oplyst, at al-Shabaab en dag kidnappede klageren og hendes bror, da et af al-Shabaabs medlemmer ønskede at blive tvangsgift med klageren. Al-Shabaab slog klagerens bror ihjel, hvorefter klageren blev kørt bort og blev tvangsgift med en mand fra al-Shabaab. Klageren blev herefter holdt indespærret hos denne mand, indtil det lykkedes hende at flygte derfra. Udlændingestyrelsen meddelte [primo] 2015 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Et flertal af Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet klageren på en lang række punkter har forklaret divergerende om centrale dele heraf. Blandt andet har klageren under sin asylsamtale forklaret, at hun forsøgte at komme over til sin bror, da denne blev dræbt, mens hun under nævnsmødet [i sommeren] 2019 først har forklaret, at hun ikke forsøgte at komme over til sin bror, og da hun blev foreholdt sin tidligere forklaring, at hun forsøgte at komme over til sin bror. Klageren har til sin asylsamtale forklaret, at hun ikke kunne genkende [X], mens hun til såvel samtalen med Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2017 og under nævnsmøderne har forklaret, at hun kendte [X], der var en mangeårig nabo. Klageren har ligeledes under samtalen med Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2017 forklaret, at hun blandt de mænd, der opsøgte hende på bopælen, genkendte [Y], der kendte både hendes far og bror, mens hun under asylsamtalen og under nævnsmøderne har forklaret, at hun ikke genkendte nogen, og under nævnsmødet [i sommeren] 2019 yderligere, at hun ikke kender nogen ved navn [Y]. Klageren har til sin asylsamtale forklaret, at hun ikke kommunikerede med nogen i [X's] hus, heller ikke den kvinde, der lavede mad. Til samtalen med Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2017 og under nævnsmødet [i sommeren] 2019 har klageren forklaret, at hun talte med kvinden, der lavede mad. Under nævnsmødet d.d. har klageren om sin flugt fra [X's] hus forklaret, at hun hørte skrig og larm udenfor og gik ind på toilettet for at kigge efter vagterne. Til samtalen med Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2017 har klageren forklaret, at hun den dag, hun flygtede, hverken hørte eller så nogen, mens hun til asylsamtalen har forklaret, at hun gennem husets hoveddør kunne høre stemmer. Efter en samlet vurdering af klagerens troværdighed kan et flertal af Flygtningenævnet herefter ikke lægge nogen del af klagerens forklaring til grund, herunder heller ikke, at klageren er blevet tvangsgift med et højtstående Al-Shabaab-medlem, eller at hun er enlig kvinde uden mandligt netværk. Det fremgår af Flygtningenævnets baggrundsoplysninger, at Al-Shabaab har kontrollen i klagerens hjemområde. Det fremgår ligeledes af Flygtningenævnets baggrundsoplysninger, at der i klagerens hjemområde er sket en forbedring af de generelle forhold, og at denne forbedring – selv om forholdene fortsat er alvorlige og skrøbelige – ikke er af helt midlertidig karakter. Forholdene i klagerens hjemområde er derfor ikke længere af en sådan karakter, at enhver, ved sin blotte tilstedeværelse, vil være i risiko for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 3. Et flertal af Flygtningenævnet finder, at klageren af de ovenanførte grunde ikke kan betragtes som særligt profileret i forhold til Al-Shabaab og ej heller kan betragtes som enlig kvinde uden mandligt netværk. Klageren er født og opvokset i Somalia frem til sin udrejse som 25-årig og er derfor bekendt med somalisk levevis og påklædning. Et flertal af Flygtningenævnet finder, at der efter en samlet vurdering ikke grundlag for at antage, at klageren ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb som omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Det forhold, at klageren ønsker at bære vestlig påklædning i form af lange bukser, kan ikke føre til et andet resultat. Da et flertal af Flygtningenævnet på baggrund af en troværdighedsvurdering ikke kan lægge nogen del af klagerens forklaring til grund, finder samme flertal, at der ikke er grundlag for at udsætte sagen på foretagelse af en torturundersøgelse. Den 1. marts 2019 trådte udlændingelovens § 19 a i kraft, hvorefter en opholdstilladelse efter § 7 skal inddrages – når betingelserne i § 19, stk. 1, nr. 1 er opfyldt – medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Det må efter fortolkningsbidrag til lovændringen af 13. juni 2019 lægges til grund, at den nye bestemmelse i § 19 a ikke finder anvendelse i sager om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelser efter § 7, hvor ansøgning om forlængelse er indgivet før 1. juli 2019, idet der vedrørende disse sager således fortsat skal ske en vurdering efter den tidligere bestemmelse i udlændingelovens § 19, stk. 7, jf. dagældende lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017, jf. § 26, stk. 1, om, hvorvidt en udvisning må antages at virke særlig belastende. Et flertal af Flygtningenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at klageren er født og opvokset i Somalia, har opholdt sig lovligt i Danmark i ca. 5 år, ikke har gennemført en uddannelse og ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet. Et flertal af Flygtningenævnet finder på den baggrund, at en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse ikke kan anses at være særligt belastende, og at betingelserne for at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse herefter er opfyldt, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1, jf. 26, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse." Soma/2021/26/CRT