Nævnet stadfæstede i maj 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2012.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk somali og tilhører hovedklanen [A]. Klageren er sunni-muslim fra [landsby] i [område] regionen, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i foråret] 2012, og at han [i efteråret] 2012 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens dagældende § 7, stk. 2. Det fremgår videre af sagen, at Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2017 traf afgørelse om ikke at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1, og 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. [I vinteren] 2019 traf Flygtningenævnet afgørelse om at hjemvise klagerens sag med henblik på samtidig behandling af klagerens sag om nægtelse af forlængelse og hans børns spontansager. [I vinteren] 2019 meddelte Udlændingestyrelsen klageren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. 26, stk. 1, med henvisning til at hans datter har opnået selvstændig tilknytning til Danmark. [I sommeren] 2020 har advokat [navn] på vegne af klageren påklaget Udlændingestyrelsens afgørelse af [i vinteren] 2019. Klageren har til støtte herfor henvist, at han forsat er forfulgt at Al-Shaabab, som ønsker at slå ham ihjel. Klageren har herom oplyst, at han arbejdede som automekaniker på sin fars værksted, og at Al-Shaabab forlangte at få repareret deres biler gratis. Klagerens far talte med dem og forklarede, at familien havde få midler og børn, som de skulle forsørge, hvorfor de ikke kunne reparere deres biler gratis hver dag, hvilket Al-Shaabab var ligeglad med, og de truede derfor med at skyde klageren, hans far og bror. Klagerens far og bror blev slået ihjel af Al-Shaabab, mens klageren, som befandt sig et stykke derfra, formåede at flygte fra stedet og nå i sikkerhed. Klageren har også oplyst, at Al-Shaabab har en liste over personer, som de skal slå ihjel, og at personerne på listen ikke bliver glemt. Klageren har også henvist til, at han frygter for sine børn, idet de har venner i Danmark og kun taler dansk, selvom de bliver spurgt på somali. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge klagerens forklaring til grund. Flygtningenævnet bemærker, at klageren er fra landsbyen [navn], som hører under distriktet Kismayo. Flygtningenævnet lægger som Udlændingestyrelsen til grund, også henset til de seneste oplysninger, der foreligger om området, at klagerens hjemby er beliggende i et område, hvor både AMISOM, Al-Shaabab og [A] er aktiv. Klagerens asylmotiv er relateret til, at hans far og hans bror i marts 2012 blev slået ihjel af Al-Shaabab. Efter de foreliggende oplysninger var der tale om en konkret episode, der ikke udsprang af noget eksisterende modsætningsforhold, og der er herefter ikke grundlag for at anse klageren for at være særligt profileret i forhold til Al-Shaabab. Der er endvidere tale om forhold, der fandt sted for nu ni år siden, og klageren har været bortrejst fra Somalia i en længere årrække. Flygtningenævnet finder derfor, at klagerens konflikt ikke har en sådan karakter og intensitet, at dette kan føre til, at der meddeles klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet finder det herunder ikke sandsynligt, at klageren skulle figurere på en liste over dødsdømte personer hos Al-Shaabab. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2021/25/aca
