Nævnet omgjorde i april 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia, således at han fortsat har opholdstilladelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Indrejst i 2014. Anders - OkFlygtningenævnet udtalte: ”Klageren tilhører hovedklanen [A] og subklanen [B] og er muslim af trosretning fra Mogadishu, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i sommeren] 2014 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygtede at blive slået ihjel, som følge af, at han havde arbejdet for den vestlige organisation [C]. Klageren anførte til støtte herfor, at han i 2009 modtog et opkald fra en ukendt person, som truede med at slå klageren ihjel, hvis ikke klageren stoppede med at arbejde for [C]. Herefter modtog klageren endnu et trusselsopkald. Klageren modtog i alt otte trusselsopkald. I 2010 opsøgte to mænd klagerens bopæl. De to mænd spurgte klagerens bror, hvor klageren befandt sig, idet klageren ikke var hjemme. Klagerens bror svarede, at klageren ikke var hjemme, hvorefter mændene forlod bopælen. [I efteråret] 2013 blev en af klagerens venner slået ihjel. Dagen efter modtog klageren et opkald fra en person, der sagde, at det nu var klagerens tur til at blive slået ihjel, og at det også var vedkommende, der havde slået klagerens far ihjel i 2009. Udlændingestyrelsen har [ultimo] 2020 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse efter § 7, stk. 2, i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for klagerens opholdstilladelse har ændret sig på en sådan måde, at klageren ikke længere risikerer forfølgelse ved en tilbagevenden til Somalia. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med den tidligere sag om inddragelse og den verserende sag om nægtelse af forlængelse henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab som følge af sit tidligere ansættelsesforhold hos [C]. Klageren har til støtte herfor desuden anført, at vedkommende, der foretog trusselsopkaldet [i efteråret] 2013 identificerede sig som medlem af al-Shabaab, og at vedkommende var bekendt med, hvor klageren arbejdede, hvad klageren lavede samt den rute, som klageren kørte, når han kørte med forsyninger. Klageren har som asylmotiv endvidere henvist til, at han frygter, at hans døtre vil blive udsat for tvangsomskæring. Klageren har til støtte herfor anført, at det er en tradition, at pigebørn omskæres, og at klageren og klagerens ægtefælle vil blive presset af ægtefællens familie til at lade deres børn omskære. Flygtningenævnet bemærker, at det fremgår af Udlændingestyrelsens "Tilladelsesresolution" af [sommeren] 2014, at "… Selvom ansøger har forklaret divergerende og utroværdigt omkring centrale dele af sit asylmotiv, finder Udlændingestyrelsen ikke at kunne afvise, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i et modsætningsforhold til al-Shabaab og dermed være i risiko for forfølgelse eller overgreb efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Vi har ved vores afgørelse lagt vægt på, at det af høringssvaret fra [C] af [sommeren] 2014 fremgår, at ansøger har arbejdet for organisationen i den angivne periode, og at han således efter baggrundsoplysningerne om personer tilknyttet myndighederne og organisationer er i risiko for asylbegrundende forfølgelse, jf. …" Flygtningenævnet bemærker videre, at en tidsbegrænset opholdstilladelse kan inddrages efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, når grundlaget for opholdstilladelsen var urigtigt eller ikke længere til stede. Ved en afgørelse herom er det myndighederne, der har bevisbyrden for, at dette er tilfældet. Det følger af udlændingelovens § 40, at en udlænding, der søger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, må sandsynliggøre den identitet og det asylgrundlag, som denne påberåber sig. Selv om Udlændingestyrelsen i tilladelsesresolutionen i 2014 umiddelbart har anvendt en anden bevisbedømmelse, jf. formuleringen hvorefter Udlændingestyrelsen ikke kunne afvise, at klageren "ved en tilbagevenden til Somalia vil være i et modsætningsforhold til al-Shabaab og dermed være i risiko for forfølgelse eller overgreb efter udlændingelovens § 7, stk. 2", må afgørelsen forstås sådan, at Udlændingestyrelsen har lagt til grund, at klageren havde et individuelt asylgrundlag i forhold til al-Shabaab, og at klageren ikke blev meddelt opholdstilladelse på grund af de generelle forhold i Somalia. Flygtningenævnet lægger klagerens forklaring om sit individuelle modsætningsforhold til al-Shabaab på grund af sit arbejde for [C] til grund. Forklaringen støttes af det omtalte høringssvar fra [C] af [sommeren] 2014. Uanset at al-Shaabab i 2013 mistede kontrollen over Mogadishu til AMISOM, og at Mogadishu fortsat er under kontrol af AMISOM, finder Flygtningenævnet ikke at kunne afvise, at klageren ved en tilbagevenden til Somalia fortsat er således profileret i forhold til al-Shabaab, at han som følge af sit arbejde for [C] vil være i risiko for overgreb fra al-Shabaab ved en tilbagevenden til Somalia. Flygtningenævnet har i den forbindelse også lagt vægt på, at klageren har forklaret, at hans farbror var en del af al-Shaabab, og at det må antages, at farbroren stadig vil kunne genkende klageren. Betingelserne for at nægte at forlænge opholdstilladelsen er således ikke opfyldt. Flygtningenævnet bemærker, at der ikke er grundlag for at anse klageren for omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, idet klagerens asylmotiv ikke er omfattet af de grunde, der er nævnt i flygtningekonventionen. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsen afgørelse af [ultimo] 2020, således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.” Soma/2021/23/EDO
