Nævnet stadfæstede i juni 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar fra Rusland. Indrejst i 2020. Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgerne er etniske russere og kristne af trosretning fra [en by i] Rusland. Ansøgerne har ikke været medlemmer af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. [K] har som asylmotiv henvist til, at han i Rusland frygter, at de ukendte personer, der tidligere havde overfaldt ham, vil slå ham og hans ægtefælle ihjel. Ansøgeren frygter også diskriminerende behandling fra den russiske regering og fra samfundet, fordi han er homoseksuel. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han blev gift med sin ægtefælle på [et rådhus i efteråret] 2018 i forbindelse med en ferie til [Danmark]. Ansøgeren og ansøgerens ægtefælle gik en tur i [sommeren] 2019, hvor de blev stoppet af ukendte personer. Personerne sagde, at de kendte ansøgeren og hans ægtefælle og truede med at slå dem ihjel, hvis de ikke udrejste af Rusland. De skubbede til ansøgeren og hans ægtefælle, som løb væk sammen i retningen af en politistation. Undervejs blev ansøgeren og hans ægtefælle enige om, at eftersom der ikke var slag og mærker på kroppen, ville det være meningsløst at anmelde det. Derudover frygtede de, at politiet ville finde ud af, at ansøgeren og hans ægtefælle var i et forhold, og at denne information ville komme videre til deres arbejdsplads, som så ville fyre dem. I den efterfølgende tid var de bange for at få ud og flyttede derfor til en anden bydel. Ansøgerens ægtefælle havde af sin ven fået at vide, at nogen havde spurgt efter dem. Ansøgeren og hans ægtefælle udrejste i [vinteren] 2020. [A] har som asylmotiv henvist til, at han i Rusland frygter at blive udsat for chikane og uretfærdig behandling fra befolkningen og de russiske myndigheder, fordi han er homoseksuel. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han blev gift med sin ægtefælle på [et rådhus i efteråret] 2018 på en ferie til Danmark. På en gåtur i [sommeren] 2019 blev ansøgerens ægtefælle og ansøgeren antastet af ukendte personer, der skubbede til dem og chikanerede dem på grund af deres seksualitet. I [sommeren] 2019 flyttede de til en anden bydel. I [sommeren] 2019 blev ansøgeren kontaktet af sin ven […], der fortalte, at han havde fået en henvendelse fra en person, der havde spurgt, hvor ansøgeren var flyttet til. Ansøgeren og hans ægtefælle tog derefter en beslutning om at udrejse. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgernes forklaringer til grund. Flygtningenævnet finder, at uanset at forholdene for homoseksuelle i Rusland er meget vanskelige, er de efter baggrundsoplysningerne ikke af en sådan karakter, at de i sig selv er asylbegrundende. Flygtningenævnet finder endvidere af de grunde, der er anført i Udlændingestyrelsens afgørelser, at ansøgernes konflikter ikke har en sådan karakter, et sådant omfang og en sådan intensitet, at de er asylbegrundende. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Rusland er i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Rusl/2021/3/hzc
