Nævnet stadfæstede i maj 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Nigeria. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: "Ansøgeren er etnisk igbu og kristen af trosretning fra en landsby nær Lagos, Nigeria. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive slået ihjel af sin farbror. Ansøgeren har videre henvist til, at hun frygter [Navn1] og hendes forældre, idet ansøgeren skylder [Navn1] penge. Ansøgeren har til støtte for sine asylmotiver henvist til, at hendes forældre døde da hun var lille, hvorfor hun flyttede ind hos sin farbror, som var muslim. Ansøgeren har videre oplyst, at hendes farbror var voldelig over for hende, særligt når hun praktiserede sin religion. Ansøgeren har videre oplyst, at hun forsøgte at tage hjemmefra for at gå i kirke, når farbroren bad, men at farbroren en dag opdagede hende og låste hende inde i et rum. Ansøgeren har endvidere henvist til, at hun en dag havde købt svinekød på markedet. Dette opdagede ansøgerens farbror og angreb ansøgeren med en machete, og truede hende med at slå hende ihjel. Ansøgeren flygtede herefter fra bopælen og tog ophold hos en veninde ved navn [Navn2]. Ansøgeren har videre henvist til, at [Navn2] etablerede kontakt til [Navn1], hvorefter [Navn1] hjalp ansøgeren med at udrejse af Nigeria, mod at ansøgeren skulle arbejde for hende. Ansøgeren har endvidere henvist til, at [Navn1] ved ansøgerens ankomst til Danmark tvang ansøgeren til at prostituere sig. Politiet anholdt ansøgeren, hvorefter ansøgeren ikke vendte tilbage til [Navn1]. Ansøgeren har videre henvist til, at [Navn1] to uger efter ansøgeren var blevet fjernet fra [Navn1] af politiet, ringede til ansøgeren og truede hende med at slå hende ihjel, såfremt hun ikke betalte sin gæld. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren har en asylbegrundende konflikt omfattet af udlændingelovens § 7 med sin farbror i Nigeria. Nævnet lægger vægt på, at ansøgerens forklaring til Udlændingestyrelsen herom ikke fremstår overbevisende, idet hun har forklaret divergerende og usammenhængende om centrale dele vedrørende konflikten. Der henvises til, at ansøgeren under oplysnings- og motivsamtalen med Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2016 har forklaret, at hun opholdt sig tre uger hos en veninde, der hedder [Navn2], efter at hun var flygtet fra sin farbror, og at han ikke opsøgte hende der. Ansøgeren har derimod under en samtale [i efteråret] 2016 med Udlændingestyrelsen forklaret, at hendes farbror kom og ledte efter hende, da hun opholdt sig hos sin veninde. Ansøgeren hørte farbroren og veninden tale sammen, og farbroren sagde, at han ledte efter ansøgeren og spurgte om hun opholdt sig hos veninden. Ansøgeren har under samtalen også forklaret, at hun opholdt sig hos sin veninde i tre måneder, og at hun ikke kan huske navnet på veninden. Flygtningenævnet kan som Udlændingestyrelsen lægge til grund, at ansøgeren har været udsat for menneskehandel, og at hun derfor må anses for at være i en særlig sårbar situation. Flygtningenævnet lægger således til grund, at ansøgeren har været prostitueret i Danmark, og at hun som følge heraf står i et gældsforhold. Flygtningenævnet finder imidlertid, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Nigeria ikke vil være i en reel risiko for asylrelevant forfølgelse, selvom det må antages, at ansøgeren vil være i risiko for at stå i et modsætningsforhold til de personer, herunder den kvinde som kaldes [Navn1], der står bag menneskehandlen. Der henvises til de foreliggende baggrundsoplysninger, blandt andet US Department of State 2019, Trafficking in Persons Report: Nigeria 20. juni 2019 og EASO, Country Guidance: Nigeria, februar 2019. Det fremgår af oplysningerne, at de nigerianske myndigheder arbejder aktivt på at bekæmpe menneskehandel og beskytte de handlede personer i forbindelse med en tilbagevenden til Nigeria, ligesom ofre for menneskehandel i Nigeria har mulighed for at søge beskyttelse hos NAPTIP eller private organisationer med tilsvarende formål, selvom der dog er begrænsede ressourcer. Ansøgerens forklaring til Center mod Menneskehandel om, at hendes søster er blevet opsøgt i Nigeria for cirka to år siden og truet af personer med tilknytning til [Navn1] kan ikke føre til et andet resultat. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Nigeria vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at hun risikerer overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse."Niga/2021/3/MSI