Nævnet stadfæstede i maj 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Marokko. Indrejst første gang i 2017, hvorefter han indrejste på ny i 2020. Flygtningenævnet udtalte: " Ansøgeren er etnisk araber og sunni muslim fra Rabat, Marokko. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Marokko frygter at blive slået ihjel af [A's] fire brødre, som tilhører en kriminel bande ved navn [B]. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at ansøgeren og [A] gik i 9. klasse sammen. Kort tid efter begyndte [A] og ansøgeren at ses i deres fritid. En dag inviterede ansøgerens ven [C], ansøgeren og [A] til en fest. Ansøgeren og [A] overnattede hos vennen efter festen, og havde i den forbindelse samleje. Efter festen fortsatte de med at ses privat, og ansøgeren inviterede [A] hjem til sig, når han var alene hjemme. En dag ringede [A] til ansøgeren og fortalte, at hun var gravid. Ansøgeren og [A] besluttede sig for at fortælle deres forældre om forholdet. [A's] mor blev meget vred, og [A's] bror overhørte skænderiet. [A's] brødre fortalte, at de ville dræbe ansøgeren, hvorefter de opsøgte ansøgerens bopæl. [A] havde advaret ansøgeren, hvorfor han havde nået at flygte inden [A's] brødre ankom til bopælen. Ansøgeren fik at vide, at der havde været en flok mænd med knive på ansøgerens bopæl, som havde spurgt efter ansøgeren. Ansøgeren ringede til sin farbror, som hentede ansøgeren og kørte ham hjem til sin bopæl i Sekhirat. Ansøgeren opholdt sig i Sekhirat i cirka en halvanden måned, hvorefter han udrejste af Marokko vinteren 2017. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet lægger vægt på, at ansøgeren ikke ved sin indrejse i Danmark i 2017, eller ved sin efterfølgende ophold i Grækenland, Spanien og Italien har søgt asyl. Nævnet lægger endvidere vægt på, at ansøgeren ikke ved sin senest indrejse i Danmark i [vinteren] 2020 har søgt asyl, men at dette først sket da han blev anholdt i forbindelse med en straffesag. Han har til retten og Udlændingestyrelsen givet flere forskellige asylmotiver, hvoraf han har erkendt, at en del af dem var falske. Han er dømt for at besidde falske identitetsdokumenter. Han tilbagekaldte sin asyl ansøgning [sommeren] 2020 på trods af, at han har forklaret, at de senest oplysninger fra hans bror var, at den påståede bande fortsat opsøgte familien. Flygtningenævnet finder, at disse forhold i væsentlig grad nedsætter hans generelle troværdighed. Der foreligge ingen skriftlig dokumentation for nogle del af asylmotivet. Ansøgeren har forklaret, at han ikke anmeldte forholdet til politiet i Marokko. Asylmotivet beror således alene på ansøgerens forklaring. Da hans generelle troværdighed er lav og da der er forklaret divergerende og upræcist, finder nævnet ikke, at ansøgerens forklaring alene kan lægges til grund. Ansøgeren har derfor ikke sandsynliggjort, at han ved til tilbagevenden til Marokko er forfulgt jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel og individuel risiko for overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse." Maro/2021/3/YARS
