Nævnet meddelte i maj 2021 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer udtalte:"Ansøgeren er etnisk perser fra [by], [provins], Iran. Ansøgeren er født muslim, men er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har siden 2019 været medlem af den iranske menneskerettighedsorganisation, [x]. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter de iranske myndigheder og sin fars ven, idet ansøgeren er konverteret til kristendommen. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han i 2015 blev introduceret til kristendommen af sin ven. Ansøgeren fik udleveret noget materiale om kristendommen af sin ven og efterfølgende blev ansøgeren inviteret i hjemmekirke hos sin ven. Ansøgeren fars ven og ansøgerens forældre opdagede, et par dage inden ansøgeren udrejse fra Iran, en bibel på køkkenbordet. Ansøgeren havde efterladt biblen på køkkenbordet, fordi han faldt i søvn efter, at han kom fra hjemmekirke. Ansøgerens fars ven arbejdede for efterretningstjenesten og truede ansøgeren med at melde ham til myndighederne. Ansøgeren flygtede herefter fra sin bopæl og tog hjem til sin brors ven, hvor han opholdt sig frem til sin udrejse af Iran. Ansøgeren har under sit ophold i Danmark praktiseret kristendommen, idet han er blevet døbt, har været på kristen sommerlejr, deltaget i gudtjenester og menneskerettighedsaktiviteter, der bl.a. relaterer sig til religion. Ansøgeren har endvidere oprettet en Facebookside vedrørende kristendommen. Videre har ansøgeren som asylmotiv henvist til, at han frygter de iranske myndigheder, fordi han under sit ophold i Danmark har ytret sig kritisk om politik og menneskerettigheder i Iran. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han under sit ophold i Danmark har været aktiv for menneskerettighedsorganisationen, [x], der er hjemmehørende i [c]. Ansøgeren blev medlem af organisationen i 2019, og blev ansvarlig for organisationen i Danmark. Ansøgeren har også oplyst, at han på sociale medier ytrer sig kritisk om miljø og menneskerettigheder i Iran, at han flere gange om ugen deltager i et radioprogram, der har fokus på miljø og menneskerettigheder i Iran, og er administrator for hjemmesiden [y] og [z]. Flygtningenævnet kan fortsat ikke lægge til grund, at ansøgeren har haft en konflikt i form af en flugtudløsende begivenhed i hjemlandet. Der henvises til de grunde, der er anført i nævnets beslutning af [vinteren] 2019, hvorefter Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på ansøgerens asylansøgning blev stadfæstet. Efter at Flygtningenævnet [i vinteren] 2020 har besluttet at genoptage sagen til behandling på et nyt mundtligt nævnsmøde, skal nævnet vurdere, om ansøgeren reelt er konverteret til kristendommen og på grund af sine religiøse aktiviteter i Danmark og endvidere på grund af sine politiske aktiviteter her i landet vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse ved en tilbagevenden til Iran. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren, der er blevet døbt i 2016, og nu er registret medlem af den danske folkekirke, i flere år regelmæssigt har deltaget i gudstjenester i [v] Kirken i [by] sammen med sin ægtefælle, der har opholdstilladelse i Danmark. Ansøgerens ægtefælle og deres to børn er også blevet døbt. Ansøgeren og hans ægtefælle har endvidere deltaget i kirkelige aktiviteter i tilknytning til gudstjenesterne. Det kan endvidere lægges til grund, at ansøgeren på sin åbne Facebook-profil, der er oprettet i eget navn, praktiserer sin kristne tro og gennem opslag refererer til sine kristne aktiviteter. Under nævnsmødet har ansøgeren nærmere redegjort for baggrunden for sin konvertering og for kristendommens betydning for ham og hans familie samt redegjort for et detaljeret kendskab til kristendommen. Ansøgeren har hertil forklaret, at han ved en eventuel tilbagevenden til Iran fortsat vil leve et åbent kristent liv og fortsætte med at udbrede sin tro. Flygtningenævnet kan øvrigt lægge til grund, at ansøgeren er leder af en komite under organisationen [x]. Komiteen arbejder for beskyttelse af religiøse minoriteter i Iran, og ansøgerens aktiviteter fremgår af hans Facebook-profil og er lagt på Youtube. Aktiviteterne fremgår i øvrigt af organisationens hjemmeside. Ansøgerens aktiviteter har siden februar 2019 været omfattende, og han har i forbindelse med sit arbejde i komiteen adskillige gange oplæst nyheder i radioudsendelser og endvidere deltaget i flere demonstrationer i Danmark. Fotos og videooptagelser fra demonstrationerne er blandt andet lagt op på Youtube og på organisationens hjemmeside. Under demonstrationerne har ansøgeren holdt taler, og han figurerer tydeligt på flere fotos. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer finder efter en samlet vurdering, at ansøgeren nu må anses for reelt at være konverteret til kristendommen, og at han vil leve åbent som kristen ved en tilbagevenden til Iran. Flertallet finder herefter, at det må antages, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran vil risikere forfølgelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, som følge af sin religiøse overbevisning. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. ” [Iran/2021/36/SELS]
