Nævnet meddelte i maj 2021 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger samt et barn fra Iran. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren og hendes medfølgende barn er etniske tyrkere og iranske statsborgere. Ansøgeren har oplyst, at hun født muslim og er konverteret til kristendommen i Danmark med opholdstilladelse [på andet grundlag]. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til at hun frygter at blive slået ihjel og at miste sin datter, fordi hun er konverteret til kristendommen. Hun har til støtte herfor oplyst, at hun konverterede til kristendommen, efter hun kom til Danmark. Hun har gået til gudstjenester i [A Kirke] siden [måned i foråret] 2019. Hun har siden hun ankom til Danmark været tilbage i Iran tre gange. Den sidste gang ansøgeren rejste til Iran, fandt hendes svigermor en bibel tilhørende ansøgeren, hvilket resulterede i et skænderi mellem ansøgeren og hendes svigermor. Ansøgeren udrejste af Iran en uge efter episoden. Ansøgeren så senest sin ægtefælle omkring to måneder efter parrets seneste indrejse i Danmark den [dato i efteråret] 2019. Hun er i Danmark blevet telefonisk truet af sin svigermor, som ønsker at ansøgeren bliver skilt fra sin ægtefælle. Ansøgerens svigermor ville også have, at ansøgeren skulle aflevere sin datter, fordi hun var konverteret. Ansøgerens svigermor har fortalt sine brødre, som arbejder for Sepah, om ansøgerens konversion. Den [dato i foråret] 2020 blev ansøgerens forældres hus ransaget af civilklædte personer, som ansøgeren formoder var fra Sepah eller politiet. Ansøgeren blev døbt i [B Kirke] den [dato i efteråret] 2020. Flygtningenævnets flertal lægger til grund, at ansøgerens konversion til kristendommen er reel. Flertallet har lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om, at hun begyndte at gå i kirke i [måned i foråret] 2019 støttes af en udtalelse af [dato i foråret] 2020 fra [C Kirke] i [by], hvoraf det fremgår, at ansøgeren er kommet til gudstjenester gennem et års tid, og af en udtalelse af [dato i foråret] 2020 fra [kirkelig forening], hvoraf det fremgår, at ansøgeren gennem ca. et halvt år har deltaget i bibelstudie. Flertallet bemærker at ansøgerens interesse for kristendommen således er opstået i den periode, hvor hun havde opholdstilladelse [på andet grundlag]. Ansøgeren er fortsat med sine kristne aktiviteter efter, at hendes opholdstilladelse blev inddraget den [dato i begyndelsen af] 2020. Hun blev døbt den [dato i efteråret] 2020. Det fremgår senest af en udtalelse af [dato i foråret] 2021 fra [A Kirke], at ansøgeren deltager i gudstjenester, kvindeklub, sprogcafé og undervisning. Ansøgeren har under sin forklaring i Flygtningenævnet demonstreret et vist kendskab til kristendommen og har forklaret at hun ved tilbagevende til Iran vil leve åbent som kristen. På denne baggrund finder flertallet, at ansøgeren, selvom hendes forklaring om sin konflikt med svigerfamilien i Iran på nogle punkter forekommer påfaldende, har sandsynliggjort, at hun ved tilbagevenden til Iran risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren og hendes medfølgende opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2021/35/DH
