Nævnet stadfæstede i april 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim fra [by], [område], Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer, men har sympatiseret med KDPI. Ansøgeren har i 2009, 2010 og 2011 hjulpet KDPI ved at købe smertestillende medicin og sytråd til partiet, samt ved at afgive oplysninger om de iranske myndigheder til sin farbrors søn, som befandt sig i Irak og var medlem af KDPI og Peshmerga, hvilket ikke blev opdaget af de iranske myndigheder. Ansøgeren har i sin oprindelige asylsag som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter, at hun vil blive anholdt af de iranske myndighederne og at de vil bruge hende som middel til at presse hendes søn til at melde sig hos myndighederne. Ansøgeren har til støtte for sit oprindelige asylmotiv oplyst, at hendes bopæl i sensommeren 2014 blev opsøgt af fire personer fra de iranske myndigheder, som henvendte sig på hendes bopæl og ledte efter hendes søn, som siden 2010 har været sympatisør for KPDI, og i denne forbindelse uddelte KDPI’s materiale til propagandistiske formål. Hendes søn var ikke kommet hjem den nat. Hun ringede til sin søn, som lovede, at han ville komme hjem, men det gjorde han ikke. Efter omkring 15-20 dage ringede hendes søn til hende og oplyste, at han var udrejst til Tyrkiet. Ansøgeren har videre oplyst, at myndighederne henvendte sig på bopælen flere gange, med det samme formål, hvor de oplyste ansøgeren om, at de ville tage hende med og udsætte hende for tortur og mishandling, hvis ikke han kom hjem. Ansøgeren udrejste herefter af Iran i efteråret 2014. Ansøgeren har som asylmotiv i sin nuværende sag henvist til, at hun frygter, at hun ved en tilbagevenden til Iran vil blive anholdt af de iranske myndigheder, som følge af at de iranske myndigheder efterstræber hendes søn. Ansøgeren har til støtte for sit nuværende asylmotiv oplyst, at hendes søn forsat er politisk aktiv, og at han er efterstræbt af de iranske myndigheder. Ansøgeren har også oplyst, at de iranske myndigheder vil bruge hende som middel til at få fat på hendes søn. Ansøgeren har videre oplyst, at det iranske regime generelt agerer på denne måde, og er aggressive over for politiske modstandere. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Som følge af at ansøgerens søn, som hun er flygtet på grund af, og har opholdt sig i Danmark sammen med i seks år, er vurderet som en profileret regimekritiker, finder nævnet, at det er sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Iran vil være i reel risiko for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2021/31/aca
